5. Beslutning - fremadrettet praksis for bebyggelse i byggelinjeareal

Indstilling

Direktøren indstiller til By- og Planudvalget
1. at træffe beslutning om fremadrettet praksis for bebyggelse i byggelinjearealet ved a. at fortsætte nuværende dispensationspraksis, hvor carporte/overdækning til transportmidler og drivhuse, der opfylder fastsatte betingelser, tillades,
eller
b. at udbygge nuværende dispensationspraksis for carporte/overdækning til transportmidler og drivhuse med også at tillade:
i. max 10 m² enten udhus, skur, legetårn eller legehus beliggende i byggelinjearealet minimum 1 m fra vejskel og max 2,5 m højt.
eller
ii. max 10 m² enten udhus, skur, legetårn, legehus eller uopvarmet og uisoleret fritliggende konstruktion med transparente vægge til personophold (havepavillon eller drivhus til ophold) beliggende i byggelinjearealet minimum 1 m fra vejskel og max 2,5 m højt.

2. at godkende, at der fremadrettet ikke stilles krav om tinglyst nedrivningsklausul for carporte/overdækning til transportmidler og drivhuse ved dispensation til disse i vejbyggelinjeareal og byggelinjeareal samt yderligere bebyggelse udvalget eventuelt måtte beslutte under indstillingspunkt 1.b.i og 1.b.ii.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dagsordenspunktet.
Formål med vejbyggelinjer og byggelinjer
Vejbyggelinjer har historisk været hjemlet i Vejlovens § 40 stk. 1 og 2, der fastsætter at ”Vejmyndigheden kan pålægge vejbyggelinjer, når det er nødvendigt af hensyn til en fremtidig udvidelse af et bestående vejanlæg, eller af hensyn til færdslen i øvrigt.”
Formålet med vejbyggelinjen har været at sikre, at arealet friholdes for bebyggelse i sin helhed.
Byggelinjer fastlagt i lokalplaner med hjemmel i Planloven er en grænse, der fastlægger, hvor bebyggelse og andre faste anlæg ikke må placeres uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. Byggelinjer i lokalplaner har forrang over almindelige byggemuligheder og fungerer dermed som en begrænsning i ejerens ellers gældende byggeret.
Byggelinjer er et centralt planlægningsredskab, der understøtter planlovens hovedformål om at sikre kvalitet i den fysiske planlægning og at varetage samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen fx byplanmæssige hensyn, såsom at sikre gaderum, udsigter eller bevaringsinteresser eller miljø- og naturhensyn, f.eks. afstandskrav til naturområder eller landskabelige værdier.
Byggelinjer regulerer alene bebyggelse og ikke befæstelse så som fliser eller træterrasser på terræn.
Historik for vejbyggelinjer og byggelinjer
Byplanloven fra 1938 gav kommunalbestyrelserne ansvaret for at udarbejde byplaner med henblik på en mere struktureret byudvikling. Allerede Hvidovres første byplanvedtægt, Byplanvedtægt H1 for Strandmarkskvarteret, der blev vedtaget i 1943, indeholdt bestemmelser for udlæg af veje og fastlæggelsen af byggelinjer langs disse. Med undtagelse af arealerne langs de større veje tog man udgangspunkt i reglerne i Bygningsreglement 1937 for Hvidovre Kommune, hvor byggelinjen var fastlagt til 10 m fra vejmidte.
Disse regler har langt overvejende været gjort gældende i de mange, efterfølgende byplanvedtægter og lokalplaner, der lå til grund for Hvidovres udbygning og modernisering.
Arealerne mellem byggelinjen og vejskellet, der ikke kan bebygges, bliver typisk enten beplantet eller anvendt til parkering. Som resultat af dette har især Hvidovres åben-lave boligområder fået en grøn og åben karakter.

I 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen Lokalplan 132 for et boligområde mellem Femagervej og Rebæk Alle, som en af de første lokalplaner, hvor der udlægges en byggelinje på 5 meter fra vejskel, hvor arealet skal friholdes for anden bebyggelse end carport/cykelskur (overdækninger til transportmidler). Byggelinjen bidrager til at understøtte lokalplanens formålsbestemmelse om ”at åbne for en udvikling af parcelhusområdet i retning af en mere bymæssig karakter med større huse og tættere bebyggelse på en måde, så områdets karakter af fritliggende villaer med et grønt præg fastholdes”.
Det er besluttet for lokalplaner vedtaget af Kommunalbestyrelsen fra 2020 og frem, at det indskrives i lokalplaner, at der må opføres åbne konstruktioner uden sidebeklædning til parkering af transportmidler på byggelinjearealet uden krav om tinglyst nedrivningsklausul, hvis disse placeres mindst 1 m fra vejskel (se vedlagt bilag ”Historik for byggelinjer i lokalplaner fra 2013 og frem”).
Denne tilføjelse til lokalplanerne udsprang blandt andet for at imødekomme transporthensynet for grundejerne således, at etablering af overdækninger til transportmidler (carporte/cykeloverdækning) ikke behøvede at optage en del af det grundareal, som kunne bebygges og anvendes til boligformål. Desuden ændrer de åbne konstruktioner ikke væsentligt ved områdernes grønne præg langs boligvejene.
Byggelinjerne har for nuværende således et æstetisk formål, da de skal bidrage til at sikre områdets åbne og grønne karakter og har i en vis udstrækning en sammenhæng med lokalplanernes bestemmelser om levende hegn, der også understøtter områdernes grønne og åbne præg.
Uanset bestemmelser om byggelinjer i lokalplaner skal Bygningsreglementets 2018 bestemmelser om afstand til vejskel overholdes. Disse fastlægger, at primær bebyggelse skal overholde minimum 2,5 m til vejskel, og såfremt der placeres sekundær bebyggelse indenfor de 2,5 m afstand til vejskel gælder en højdebestemmelse på maksimal 2,5 m (se vedlagt bilag ”Bestemmelser i Bygningsreglementet 2018 vedr. afstand til vejskel”).
Administrationens håndhævelse af vej- og byggelinjer
Opførelse af bebyggelse i parcelhusområder, der er omfattet af nyere lokalplaner med mere lempelige bestemmelser for bebyggelse på byggelinjearealer, kræver ikke dispensation, når bebyggelsen opføres i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Dette adskiller sig fra parcelhusområder reguleret af ældre byplanvedtægter, som ikke indeholder tilsvarende lempelser, og hvor dispensation derfor er en nødvendighed.
Administrationen har håndhævet praksis om at friholde vej- og byggelinjearealerne, for andet end åbne konstruktioner uden sidebeklædning restriktivt, samt lagt den til grund for sagsbehandlingen af ansøgninger om dispensation til bebyggelse på vejbyggelinjearealet i de gamle byplanvedtægtsområder.
I ansøgningerne om lovliggørelse af bebyggelse i byggelinjearealet eller tilladelse til at opføre ny bebyggelse udtrykker boligejere fx ønsker om:
Sekundær bebyggelse til kortvarigt personophold: - Carport (med eller uden sidebeklædning), garage, drivhus, skur/udhus, overdækket legestativ, legehus mv.
Bebyggelse beregnet til længerevarende personophold:

- Anneks, tilbygninger og udestuer (inkl. havepavillon og orangeri) både fritliggende og i tilknytning til hus
I 2023 besluttede daværende By- og Planudvalg at tillade, at der kan dispenseres til drivhuse i vej- og byggelinjearealet under visse forudsætninger for materiale (gennemsigtigt), placering og størrelse.
Det er administrationens nuværende praksis, at der, efter konkret vurdering i den enkelte sag, meddeles afslag til tilladelse til anden form for bebyggelse end åbne konstruktioner uden sidebeklædning til opbevaring af transportmidler samt drivhuse på vejbyggelinjearealerne i kommunen samt de fastlagte byggelinjer i de nyere lokalplaner.
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af det ansøgte, og skønnet skal være baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. De almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed, proportionalitet og lighed skal iagttages ved behandling af dispensationsansøgninger. Personlige forhold, såsom helbred og ejers alder vurderes ikke at være planlægningsmæssigt relevante hensyn, der sagligt kan begrunde en dispensation. Nævnspraksis viser, at betydelige indrettelseshensyn hos ejer ikke nødvendigvis kan føre til dispensation, hvis planlægningshensynet (områdets åbne og grønne karakter) og hensynet til retshåndhævelse vejer tungere.
Administrationen fraviger udgangspunktet, hvis der i forbindelse med konkret vurdering af den enkelte sag, er helt særlige omstændigheder, der taler for en dispensation fx grundens udformning, hjørnegrund, ingen muligheder for anden placering mv. Det er således alene planmæssigt begrundede forhold, der kan begrunde dispensation fra gældende plangrundlag.
Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at tillade forhold midlertidigt ved at dispensere fra forholdet med betingelse om nedrivning ved senere ejerskifte. Det er umiddelbart administrationens vurdering, at der vil være et ikke uvæsentligt ressourceforbrug forbundet med opfølgende håndhævelse af sådanne betingelser og en endnu ikke afdækket risiko for ikke at kunne håndhæve betingelsen. Derudover vil det, i forhold til lokalplanens formål om at sikre områdets åbne og grønne karakter, ikke være ”synligt” at fx et opført skur i byggelinjearealet er betinget af en nedrivning ved ejerskifte.
Scenarier for fremadrettet praksis
På baggrund af By- og Planudvalgets drøftelser på udvalgsmøde den 1. juni 2026, punkt 12, har administrationen arbejdet med scenarier for fremadrettet praksis for dispensation til bebyggelse i byggelinjearealet.
Indstillingspunkt 1.a - Fortsættelse af nuværende praksis – scenarie A
Dette scenarie, indstillingspkt. 1.a, værner om parcelhusområdernes åbne og grønne karakter og sikre ensartet administration af gældende plangrundlag. Scenariet indebærer ingen ændring af de planmæssige hensyn, der hidtil har ligget til grund for administrationens praksis (se vedlagt bilag ”Illustration scenarie A-B4”).
Indstillingspunkt 1.b.ii - 1.b.ii - Udbygge nuværende praksis med mulighed for max 10 m² enten udhus, skur, legehus eller legetårn og/eller havepavillon - scenarie B1-B4

Såfremt der er et politisk ønske om at nuværende dispensationspraksis udvides, kan det fx ske ved at tillade op til 10 m2 enten udhus, skur, legetårn eller legehus i byggelinjearealet (indstillingspkt. 1.b.i) eventuelt med tilføjelse af muligheden for også at vælge at opføre max 10 m² uopvarmet og uisoleret fritliggende konstruktion med transparente vægge til personophold (havepavillon eller drivhus til personophold) (indstillingspkt. 1.b.ii) med max 2,5 m højde (se vedlagt bilag ”Illustration scenarie A-B4”).
Nuværende praksis for carporte og drivhuse videreføres og suppleres med mulighed for at tillade ét af følgende forhold udhus, skur, legetårn, legehus eller uopvarmet og uisoleret fritliggende konstruktion med transparente vægge til personophold (havepavillon eller drivhus til personophold) med et areal på op til 10 m² inden for byggelinjearealet, når det placeres minimum 1 meter fra vejskel og er max 2,5 m højt.
Formålet er at give boligejerne større fleksibilitet til opbevaring af haveredskaber, cykler, legefaciliteter og lignende uden væsentligt at ændre områdets karakter. Der vurderes fortsat at kunne opretholdes et relativt åbent og grønt gadebillede, idet bygningernes størrelse begrænses, placeringen reguleres og størrelsen på max 10 m2 vurderes at have en begrænset virkning ift. lukkede sider i et ellers åbent og grønt gadebillede.
Udvidelse af praksis som beskrevet her vil afklare flere igangværende lovliggørelsessager ved enten at kunne lovliggøre de nævnte bebyggelser op til 10 m2, eller ved lovliggørelsessager, for bebyggelse over de 10 m2, fastlægge en linje for delvis fysisk lovliggørelse.
Yderligere lempelse af dispensationspraksis vurderes at være vidtgående ift. at opretholde det åbne grønne præg og ved fx at tillade alt bebyggelse der overholder BR18 i byggelinjearealet, vil det i realiteten betyde at ophævelse af byggelinjebestemmelserne i lokalplanerne.
Det er administrationens anbefaling ikke at udvide praksis for byggelinjearealet til også at omfatte bebyggelse tiltænkt personophold, fx havepavilloner, fritliggende udestuer og udestuer og tilbygninger sammenbygget med parcelhuset.
I porteføljen af igangværende lovliggørelsessager fremgår også sager der omhandler udhuse og udestuer (fritliggende og sammenbyggede) til personophold med et større omfang end 10 m2 i byggelinjearealet. Disse eksempler vil ikke kunne lovliggøres med det beskrevne forslag til praksisændring i scenarie B1-B4.
Såfremt denne type bebyggelse skal kunne lovliggøres og tillades fremadrettet vil det kræve yderligere ændring af praksis. Mere vidtgående scenarier vil give grundejere væsentligt større muligheder for at udnytte deres ejendomme, men indebærer samtidig en større risiko for, at det åbne og grønne præg langs vejene gradvist reduceres som følge af mere omfattende bebyggelse i byggelinjearealerne.
Det mest vidtgående scenarie for bebyggelse i byggelinjearealet, ville være at tillade al bebyggelse der overholder gældende Bygningsreglements generelle afstands- og højdebestemmelser i forhold til vejskel.
Dette indebærer, at der som udgangspunkt kan meddeles dispensation til alle former for bebyggelse inden for byggelinjearealet, når bebyggelsen overholder bygningsreglementets krav om afstand og højde i forhold til vejskel.
Scenariet vil i praksis betyde en væsentlig lempelse af de nuværende planmæssige

restriktioner og reducere vej- og byggelinjernes betydning som redskab til at sikre områdets åbne og grønne karakter. Samtidig vil grundejernes muligheder for at disponere over deres ejendom blive væsentligt forøget. Ved fremtidig lokalplanlægning kan det overvejes helt at undlade fastlæggelse af byggelinjer langs boligveje. Administrationen kan ikke anbefale at arbejde videre med et scenarie af denne vidtrækkende karakter.
I indstillingens pkt. 2 anbefaler administrationen, at der træffes beslutning om, fremadrettet ikke at stille krav om tinglyst nedrivningsklausul for carporte/ overdækning til transportmidler og drivhuse ved dispensation til disse i vejbyggelinjeareal og byggelinjeareal. I nyere lokalplaner er dette ikke et krav.
Sagsbehandling af ansøgninger vedrørende opførelse eller lovliggørelse af opført bebyggelse i byggelinjearealet er sat i bero siden ultimo 2025 og genoptages når der er truffet politisk beslutning om fastholdelse eller udvidelse af nuværende dispensationspraksis.
Administrationen vurderer, at en beslutning om at lempe den fremadrettede praksis for bebyggelse i byggelinjearealer ikke vil kunne medføre et erstatningsansvar for kommunen i forhold til tidligere afgjorte sager. Afgørelser er truffet på baggrund af den på afgørelsestidspunktet gældende praksis og efter en konkret vurdering i overensstemmelse med det daværende plangrundlag. Det forhold, at kommunen efterfølgende måtte vælge at ændre sin praksis, medfører ikke i sig selv krav på erstatning eller godtgørelse for ejere, som tidligere har afholdt udgifter til fysisk lovliggørelse eller på anden måde har indrettet sig efter en lovligt meddelt afgørelse.
Politiske beslutninger og aftaler
Den 19. august 2019, punkt 5, drøftede daværende Bygge- og Planudvalg mulighederne for at give dispensation til at bygge ud over byggelinjerne langs vej. Et enigt udvalg ønskede at fastholde de nuværende vejbyggelinjer, der står i vedtægterne, og konkluderede, at såfremt der gives en dispensation, skal der altid tinglyses en nedrivningsklausul.
Den 4. september 2023, punkt 3, besluttede daværende By- og Planudvalg, at lempe praksis med at der fremover vil kunne meddeles dispensation til opførelse af drivhuse med tag og sider i gennemsigtigt materiale på byggelinjearealet langs vej mod tinglysning af nedrivningsklausul, såfremt det overholdes at drivhuset opføres uden støbt eller muret sokkel/halvmur, med korteste side af drivhuset, placeret langs vej, tagflade placeret minimum 1 meter fra vejskellet samt overholdelse af det skrå højdegrænseplan fra modstående vejlinje.
Af protokol for By- og Planudvalgsmøde den 6. oktober 2025, punkt 8 ”Eventuelt” fremgår: ”Anders Liltorp (A) spurgte til muligheden for at inddrage flere hensyn ved afgørelser om bygninger inden for vejbyggelinjen med baggrund i sagen vedrørende pavillon på Asminderødvej 9. Administrationen følger op med forslag til praksisændring”.
På udvalgsmøde i By- og Planudvalget den 1. juni 2026, punkt 12, blev praksis for håndhævelse af byggelinjer i parcelhusområderne drøftet.
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag
Efter Planlovens § 19, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af den 29. maj 2024, kan

kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en byplanvedtægt eller lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.
Efter delegationsplanen er det som udgangspunkt administrationen, der kan dispensere fra lokalplaner og byplanvedtægter, med undtagelse af sager med særlig bevågenhed eller af principiel karakter, som forelægges By- og Planudvalget til beslutning.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag. Ved eventuel beslutning om en praksisændring, vil Hvidovre Kommune skulle orientere om denne, hvilket kan ske ved en nyhed og beskrivelse på hjemmesiden.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.

Beslutning

Ad 1.b.ii. Godkendt.
Ad 2. Godkendt.