11. Orientering - SAVE-vurderinger af bygninger opført i 1940 og senere

Indstilling

Direktøren indstiller til By- og Planudvalget
1. at tage orienteringen om SAVE-vurderinger af bygninger opført i 1940 og senere til efterretning.

Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Plan og Miljø.
Bygningsbevaring
Det er beskrevet i kommuneplanen, at de bevaringsværdige bygninger både er en vigtig del af vores materielle kulturarv og en ressource for borgernes identitetsdannelse. De påvirker blandt andet bosætningsmønster, turisme og erhvervsudvikling, og styrker derved kommunens generelle attraktionsværdi.

Det er en stor værdi at eje en bevaringsværdig bygning, da det er en eftertragtet kvalitet, som kan rumme historisk, kulturel og arkitektonisk samfundsmæssig betydning. Ejendomme med bevaringsværdier har særlige kvaliteter, og de er med til at øge områders og bygningers værdi både visuelt og salgsmæssigt.
Realdania og Incentive publicerede i 2015 undersøgelsen ”Værdien af bygningsarven”, og Realdania udgav samme år publikationen ”Vores fælles skatkammer - Bygningsarven er penge værd”. Af disse fremgår det, at bevaringsværdige enfamiliehuse i landsgennemsnit sælges til en 18 % højere salgspris end bygninger uden bevaringsværdi. Boliger med høj bevaringsværdi (SAVE-værdi 1-3), bliver solgt for 30 % højere kvadratmeterpriser end gennemsnittet i samme kommune, og bygninger i områder med høj koncentration af bevaringsværdige bygninger sælges også til højere priser.
Bygningsbevaringsindsatsen er med til at sikre både oplevelsen af tidsdybde i forstadens bebyggede landskaber og fremme forståelsen for de ældre bygningers betydning. Hensigten med at udpege de bevaringsværdige bebyggelser i kommuneplanen og i lokalplaner er at sikre disse mod nedrivning.
Tidligere registreringer
Skov- og Naturstyrelsen udførte i 1999-2000 i forbindelse med udarbejdelsen af Hvidovre Kommuneatlas – Byer og bygninger 2000 en kortlægning, registrering og vurdering af alle bygninger opført før 1940. Desuden vurderede man udvalgte bebyggelser og enkeltbygninger opført efter 1940. Der blev i alt registreret og vurderet ca. 3.000 bygninger, hvoraf de ca. 2.300 bygninger var opført før 1940. Kommuneatlasset blev offentliggjort i februar 2001. Registreringen skete ud fra SAVE-systemet (Survey of Architectural Values in the Environment), der har en skala fra 1-9, hvor 1 gives til bygninger af højeste bevaringsværdi. Alle bygninger med bevaringskarakter fra 1 til 4 blev udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2005.
I perioden 2011-13 gennemførte Hvidovre Kommune, gennem hjælp fra en konsulent, en fornyet registrering af alle enfamiliehuse med bevaringsværdien 4. Dette arbejde omfattede 180 bygninger og blev gjort for at sikre, at de fortsat kunne vurderes som bevaringsværdige.
Ved revision af kommuneplanen opdateres listen over udpegede, bevaringsværdige bygninger. Det vil sige bygninger med bevaringsværdien 1-4. I dag er der i kommuneplanen udpeget cirka 850 bevaringsværdige bygninger.
Yderligere registreringer

Det fremgår af kommuneplanen i retningslinje 4.4.5, at der ved ny lokalplanlægning skal tages stilling til, om lokalplansområdet indeholder bebyggelse opført efter 1940, der bør SAVEregistreres og indarbejdes retningslinjer for i lokalplanen. Dette afspejler, at langt hovedparten af bygningerne i Hvidovre er opført siden 1940, men at der ikke struktureret er taget stilling til deres bevaringsværdier.
Det fremgår desuden af kommuneplanens målsætninger i tema 4.4, at der skal arbejdes for at tilvejebringe midler til en videreførelse af udpegningen af bevaringsværdige bygninger fra perioden 1940-1980.
Ifølge BBR findes der i dag 9.330 egentlige bygninger i Hvidovre, der er opført siden 1940. Heraf er de 5.508 bygninger opført i perioden 1940-1969, som vurderes at være den vigtigste periode at få gennemgået, blandt andet fordi typehusene for alvor blev fremherskende efter denne periode.

Opførelsesår (periode)

Enfamiliehuse

Øvrige beboelsesbygninger 392 618 362 969

Øvrige bygninger

Ukendt type Antal

En yderligere registrering af bygningers bevaringsværdi – og indarbejdelsen af resultatet i kommuneplanen – vil medvirke til at sikre bebyggelse mod nedrivning og uhensigtsmæssige, udvendige ændringer også på yngre bygninger. Det vil samtidig betyde, at en række grundejerne ikke længere kan nedrive bygningen uden Kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. For ejendomsejerne indebærer en udpegning en begrænsning af ejers dispositionsmuligheder, som efter gældende praksis er erstatningsfri. Set fra den enkelte ejendomsejer vil en erklæring om bevaringsværdi på den ene side udgøre en byrde, på den anden ifølge tidligere nævnte undersøgelser indebære en stigning i ejendommens værdi.
Det vurderes, at de aktuelle nedrivninger i Hvidovre primært er rettet mod ældre enfamiliehuse, hvor ejerne i stedet ønsker at opføre et helt nyt og energieffektivt enfamiliehus med plads og ruminddelinger til en ”moderne” familie.
Det kunne derfor være relevant at lade en ny, supplerende registrering af bevaringsværdier

fokusere på de 3.569 enfamiliehuse, der er opført i perioden 1940 – 1969.
Udfaldet af en sådan yderligere SAVE-registrering er ukendt, og der er ikke udarbejdet et pilotprojekt eller lignende at tage udgangspunkt i. Men hvis antallet af bevaringsværdige bygninger forøges væsentligt, bør det indgå i overvejelserne, at driften på området vil blive påvirket. Administrationen må således forventes at skulle behandle et væsentligt større antal sager på området, hvoraf mange skal forelægges til politisk behandling. Der anvendes i dag ca. et halvt årsværk på opgaven, og denne må forventes at skulle fordobles til et helt årsværk.
Udgifterne til en yderligere registrering af bygninger afhænger af omfanget og organiseringen af arbejdet, herunder hvor stor en del af opgaven, der udføres af kommunen selv. Selve registreringen i 2011-2013 blev udført for ca. 100.000 kr. til rådgiverhonorar, svarende til ca. 555 kr. pr. bygning.
Politiske beslutninger og aftaler På mødet i By- og Planudvalget, den 1. juni 2026, punkt 13, Eventuelt, foreslog Brian Køster (B), at udvalget drøfter en vurdering af bevaringsværdien ved bygninger opført efter 1940. Administrationen udarbejder forslag til dagsordenspunkt til drøftelse.
Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Hvis udvalget ønsker igangsættelse af yderligere SAVE-registreringer, bør dette rejses i forbindelse med budgetlægningen. I forhold til udgiftens størrelse vil der skulle indhentes tilbud på løsningen af opgaven.
Retsgrundlag Bygningsfredningsloven, lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018, fastlægger i § 17, at en bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Ved SAVE-registreringer bliver de pågældende grundejere orienteret om, at kommunens konsulenter på et givet tidspunkt besøger ejendommen og besigtiger bygningen udefra. Resultatet af registreringen sendes efterfølgende til orientering for grundejerne.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning.