Spring til indholdet
Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Udviklings- og Erhvervsudvalget, Ikast-Brande

Pulje til udvikling af kollektiv trafik på landet

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at Sagen drøftes.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Udviklings- og Erhvervsudvalget, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
Sagen drøftes.

Sagsfremstilling

By-, Land- og Transportministeriet har offentliggjort, at regeringen sammen med Enhedslisten
og Alternativet har fordelt 100 mio. kr. til udvikling af den kollektive trafik på landet og øerne.
Heraf er det besluttet at udbetale ca. 22 mio. kr. i driftsstøtte til Midttrafik.
Det er op til Midttrafik at udpege og definere projekter og driftstiltag, der styrker mobiliteten i
landdistrikter. Midttrafiks bestyrelse ønsker at indgå samarbejder med kommuner og region, så
tiltagene giver mest mulig værdi for borgerne og mest mulig mobilitet for pengene. Midttrafik
ønsker derfor, at indhente input og projektidéer fra kommuner og region, som kan indgå når
bestyrelsen disponerer midlerne på udvalgte projekter på deres bestyrelsesmøde d. 11.
december 2026. Det er vigtigt, at tiltagene skaber bedre landdistriktsmobilitet på tværs af
regionen, og at de understøtter Midttrafiks strategiplan samt den kommende mobilitietsplan.
Midttrafik peger på følgende temaer for brug af puljemidlerne:
Implementering af mobilitetshubs i midtjyske landområder
Tilbringertrafik til hovednettet - hvordan kobler vi landdistrikterne til hovednettet
Let, enkel og synlig flextrafik i landdistrikter
Selvkørende mobilitet i landdistrikter
Flextrafik på abonnement
Det er endnu ikke besluttet, hvordan Midttrafiks finansieringsmodel nøjagtigt ser ud for
projekterne. Der skal dog givetvis påregnes en mindre selvfinansiering fra kommuner og region
i de projekter, som udvælges.
Fristen for at indmelde projekter til Midttrafik er d. 16. november 2026.
Teknik og Miljø ønsker, at udvalget drøfter om der skal fremsendes projektidéer til Midttrafik og
eventuelt hvilke projektidéer, der skal fremsendes.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Udviklings- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.