På dagsordenen 4. november, Udviklings- og Erhvervsudvalget, Ikast-Brande
Frigivelse af midler til Gennembruddets fase 4
Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at der gives en anlægsbevilling til en udgift på 2.405.000 kr. (til rådgivning i projekteringsfasen) der gives en anlægsbevilling til en indtægt på 1.202.500 kr. (refusion fra Realdania) der gives en anlægsbevilling til en udgift på 420.875 kr. fondsskat 17,5% den samlede nettoudgift på 1.984.125 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i indeværende år og overslagsår beløbene frigives.
Kort fortalt
- Hvem
- Udviklings- og Erhvervsudvalget, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på ikast-brande.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
der gives en anlægsbevilling til en udgift på 2.405.000 kr. (til rådgivning i
projekteringsfasen)
der gives en anlægsbevilling til en indtægt på 1.202.500 kr. (refusion fra Realdania)
der gives en anlægsbevilling til en udgift på 420.875 kr. fondsskat 17,5%
den samlede nettoudgift på 1.984.125 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i
indeværende år og overslagsår
beløbene frigives.
Sagsfremstilling
I budget 2021 besluttede byrådet at afsætte en pulje på 6.85 mio. kr. til midtbyudvikling i
Brande. Ikast-Brande Kommunes andel af Gennembruddet finansieres fra puljen med det fulde
beløb. Gennembruddet udvikles og finansieres i et partnerskab mellem Ikast-Brande Kommune
(projektejer og medfinansiere 6.85 mio.), Realdania (medfinansierer 15 mio.), BESTSELLER
(medfinansierer 15 mio.) og Brande City (medfinansiere ikke).
Fase 1 2022: Foranalyse og konkurrenceprogram (finansieret af Ikast-Brande Kommune
og Realdania)
Fase 2 2023: Arkitektkonkurrence (finansieret af Ikast-Brande Kommune og Realdania)
Fase 3 2024-2026: Projektudviklingen (finansieret af Ikast-Brande Kommune og
Realdania)
Fase 4 marts 2026: Projektforslag, dispositionsforslag og anlægsprogram (finansieres af
Ikast-Brande Kommune, BESTSELLER og Realdania)
Fase 5: Anlæg - endnu ikke igangsat (finansieres af Ikast-Brande
Kommune, BESTSELLER og Realdania)
Køb af Storegade 34 i Brande er finansieret af Ikast-Brande Kommune af Brande Midtbypulje.
Der resterer 2.405.000 kr. af den kommunale medfinansiering. Teknik og Miljø anmoder nu om,
at det resterende beløb på 2.405.000 kr. frigives til udgifter i forbindelse med rådgivning i fase
En styregruppe har fulgt projektet siden fase 1. I fase 4 består styregruppen af formand Simon
Vanggaard, direktøren for Teknik og Miljø, en projektleder fra Teknik og Miljø, en repræsentant
fra Realdania, en repræsentant fra BESTSELLER, en repræsentant for Brande City og en
juridisk bygherrerådgiver.
Fase 1, 2022: Foranalyse og konkurrenceprogram
I februar 2022 indledte Ikast-Brande Kommune og Realdania et samarbejde om forprojektet til
"Gennembruddet", Storegade 34, i Brande. Den 19. december 2022 godkendte Byrådet
dokumentet "Gennembruddet - Forprojekt og program". Dokumentet var både forprojektets
samlede analyse og program til den efterfølgende arkitektkonkurrence (fase 2).
Fase 1 havde et samlet budget på 870.000 kr. Realdania støttede med i alt 435.000 kr.
svarende til 50%, mens Ikast-Brande Kommune finansierede 511.000 kr. (inkl. fondsskat på
17,5%). Teknik og Miljø søgte på grundlag af forprojektet Realdania om støttemidler til fase 2
(arkitektkonkurrencen). Ikast-Brande Kommune modtog både en bevilling på 750.000 kr. til
medfinansiering af konkurrencen og fuldt tilsagn fra Realdania på 15 mio. kr. til det videre
arbejde med projekt og anlæg.
Fase 2, 2023: Arkitektkonkurrence
Den samlede finansiering for konkurrenceprocessen var 1,5 mio. kr. Til medfinansiering af fase
2 bevilligede Realdania yderlig 750.000 kr. og Ikast-Brande Kommune bidrog med 881.250 kr.
(inkl. fondsskat). Arkitektkonkurrencen blev afholdt i oktober 2023. I konkurrencen deltog:
Landskabstegnestuen Schönherr i samarbejde med arkitekt Morten Schmidt og kunstner
Morten Stræde
Tegnestuen Gründl Haahr i samarbejde med landskabstegnestuen Lytt
Tegnestuen Vandkunsten.
En enig jury valgte Vandkunstens forslag. Juryen bestod af en repræsentant fra Realdania, en
repræsentant fra BESTSELLER, to repræsentanter fra Brande Citys planudvalg, direktøren for
Teknik og Miljø, teamleder for Plan og Udvikling, en repræsentant fra Vej og Park, den interne
projektleder og den eksterne bygherrerådgiver fra rådgivningsfirmaet Grandville.
Illustrationen viser Vandkunstens vinderprojekt "Vi syr Brande Sammen"
I tæt samarbejde med Vandkunsten og Grandville videreudviklede projektets styregruppe de
fire delprojekter i vinderprojektet: Torvet, Væksthus for Byliv, Byforbindelsen og Ved
Åen. Udover de konkrete designforslag til delprojekterne, havde Vandkunsten udarbejdet en
helhedsplan. Helhedsplanen gik på tværs af private og offentlige arealer og interesser, og
sikrede at delprojekterne ikke alene forholdt sig til hinanden indenfor den afsatte
projektøkonomi, men også til de naboområder, hvor en række lokale interesser var i spil.
Fase 3, 2024-2026: Forlængelse af projektudviklingen
I fase 3 blev vinderprojektet finjusteret og detaljerne fastlagt som forberedelse til fase 4.
Undervejs overhalede virkeligheden procesplanen, og projektets fysiske og indholdsmæssige
omfang er af flere omgange udvidet og tilpasset opståede muligheder og konkrete ønsker fra
Brande City. Styregruppen har sammen med Vandkunsten undersøgt, hvordan de udvidede
muligheder kunne komme det oprindelige projekt til gode så Gennembruddet kunne favne
kompleksiteten omkring ejendommene Storegade 30, 32 og 34, som Bestseller erhvervede i
løbet af projektudviklingen. Intentionen om at favne kompleksiteten til gavn for det bedst mulige
midtbyprojekt, har undervejs betydet adskillige tilrettelser i opgavegrundlaget og flere
undersøgende forslag fra Vandkunsten. Projektet fandt i marts 2026 en form, som er
tilfredsstillende for alle parter i partnerskabet.
Det nye udvidede koncept for Gennembruddet, som nu forholdt sig aktivt til både Storegade
30, 32 og 34, betød en forlængelse af fase 3 med en anlægsbevilling, som skulle dække de
øgede rådgivningsudgifter til Vandkunsten. Bevillingen dækkede også udgifter til Grandville for
fortsat bygherrerådgivning og processtyring.
Fase 4, Marts 2026 - : Projektforslag, dispositionsforslag og anlægsprogram. Gennembruddet
indeholder nu to, økonomisk adskilte projekter:
Byrumsprojektet, som består af torvet, byrumsforbindelsen, åen og ålandskabet.
Byrumsprojektet udvikles og realiseres inden for partnerskabet mellem Ikast-Brande
Kommune, Realdania, BESTSELLER og Brande City.
Bygningsprojektet med udadvendte midtbyfunktioner. Dette projekt udvikles og realiseres
af BESTSELLER
Bygningsprojektet: Plan med bygningsvolumener set fra syd mod nord. Alle bygninge r i
projektet realiseres inden for BESTSELLER projektet. Illustration af Vandkunsten
Gennembruddet (både bygnings - og byrumsprojektet) set fra åen. "Ålandskabet", åen, trappen
og den lille plads forenden af trappen, forbindelsen til torvet, en mindre del af Storegade og
torvet er partnerskabets projekt. Illustration af Vandkunsten.
Byrumsprojektet: Torvet, en mindre del af Storegade, gennembruddet i Storegade, den lille
plads umiddelbart inden for porten, trappen, åen og ålandskabet er partnerskabets projekt.
Illustration af Vandkunsten.
Gennembruddet set fra åen ved solnedgang. Illustration af Vandkunsten.
Byrumsprojektet har væsentlige snitflader til det parallelle bygningsprojekt, som gennemføres
af BESTSELLER. Bygningsprojektet er ikke omfattet af partnerskabet. Samspillet mellem
byrumsprojektet og bygningsprojektet håndteres gennem koordinering og styregruppens
behandling af de forhold, der har betydning for det fælles byrumsprojekt.
Vedlagt dagsordenpunktet er Vi Væver Brande Sammen af Vandkunsten. Præsentation til
borgermøde i Remisen 27. maj 2026.
Budgetmæssige konsekvenser
Der resterer 2.405.000 kr. af den kommunale medfinansiering.
Der gives en anlægsbevilling til en udgift på 2.405.000 kr. (til rådgivning i
projekteringsfasen)
Der gives en anlægsbevilling til en indtægt på 1.202.500 kr. (refusion fra Realdania)
Der gives en anlægsbevilling til en udgift på 420.875 kr. fondsskat 17,5%
Den samlede nettoudgift på 1.984.125 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i
indeværende år og overslagsår
Beløbene frigives.
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Udviklings- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.