Besluttet 29. juni, Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, Jammerbugt
Genoptagelse - Godkendelse af budgetopfølgning 1 - 2026 pr. 31. marts
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, 11. maj 2026 Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget at drøfte budgetopfølgning 1 2026 at de beskrevne kompenserende handlinger godkendes at anbefale, Kommunalbestyrelsen at godkende budgetopfølgning 1 2026 Klima-, Teknik- og Miljøudvalget drøftede budgetopfølgning 1, og de kompenserende handlinger vil blive præsenteret på næste møde.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, Jammerbugt Kommune
- Hvornår
- Mandag 29. juni 2026
- Status
- Besluttet. Budgetterne reduceres med 121.000 kr. til strandrensning, 100.000 kr. til asfalt, og 100.000 kr. til fortove. I alt 321.000 kr. -----------------GENOPTAGELSE 29. juni 2026 Direktionen lægger op til, at alle fagudvalg skal genbesøge budgetopfølgning 1 – 2026 med henblik på: At forbedre det forventede resultat i 2026 med minimum 0,5 % af det vedtagne driftsbudget på udvalgets område ud over allerede anviste kompenserende handlinger – se fordeling på de samlede udvalgsområder i bilag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen har gennemført budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2026. Budgetopfølgningen
er lavet med udgangspunkt i erfaringerne fra de første tre måneder og er gennemført på alle
driftsområder.
På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på Klima-, Teknik og Miljøudvalgets
område på 14,8 mio. kr. Det korrigerede budget inkl. driftsoverførsler fra 2025 udgør 64,7 mio.
kr. Budgetopfølgningen viser et forventet regnskab på samlet 79,5 mio. kr.
Budgetoverholdelse
Som det fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper, har direktionen i samarbejde med
de budgetansvarlige ledere ansvaret for budgetoverholdelse. Direktionen vil derfor have fokus
på budgetoverholdelse, så der skabes mulighed for en hurtig prioritering, hvis budgettet
overskrides.
Den enkelte direktør har en 'initiativforpligtigelse', hvor der skal igangsættes initiativer til at
sikre budgetoverholdelse, så snart en overskridelse lokaliseres. Desuden skal der altid
orienteres om et forventet mer- eller mindreforbrug i det relevante fagudvalg hurtigst muligt.
Vurderer direktionen, at det ikke er muligt at sikre budgetoverholdelse, har det enkelte
fagudvalg så til opgave at beslutte kompenserende besparelser inden for det enkelte
politikområde. Alternativt kan det enkelte udvalg drøfte muligheden for at finansiere en
afvigelse inden for udvalgets samlede budgetramme. En sådan løsning kræver dog
efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen. Hvis udvalget ikke
kan finde kompenserende besparelser har Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til
opgave at anvise tiltag hertil.
Kun i helt særlige tilfælde vil det være muligt at ansøge om tillægsbevillinger ved årets sidste
budgetopfølgning.
Kompenserende handlinger:
Strandrensning forventer et merforbrug 1 mio. kr. Merforbruget kan kun imødegås ved et
reduceret serviceniveau eller tillægsbevilling. Et lavere serviceniveau vil give mindre
indbydende strande og dårligere adgangsforhold til gene for borgere og turister.
Vedligeholdelse af vandløb forventer et merforbrug 0,4 mio. kr. Regulativer giver ikke mulighed
for besparelser og yderligere nedklassificering frarådes. En del af udgifterne vedrører Ryå
Helhedsplan, hvorfor der laves en overførsel fra anlæg til drift.
Pumpedigelag forventer et merforbrug 0,6 mio. kr. Der er ingen mulighed for besparelser, dog
kan en gennemgang af vedtægterne på sigt give en væsentlig besparelse. Gennemgangen af
vedtægterne forventes igangsat i 2027. En del af udgifterne vedrører Ryå Helhedsplan, hvorfor
der laves en overførsel fra anlæg til drift. Den resterende del af merforbruget forsøges dækket
af tilbagehold på andre områder.
Vej og Park forventer et merforbrug på 2,8 mio. kr. En kompenserende handling vil være
nedsættelse af serviceniveau på det grønne område indenfor ukrudtsbekæmpelse og generel
grøn pleje.
Budgetopfølgningen er vedhæftet som bilag og beskriver resultatet af budgetopfølgningen på
Klima-, Teknik- og Miljøudvalgets områder nærmere
Tidsplan
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget 11. maj 2026
Økonomiudvalget 20. maj 2026
Kommunalbestyrelsen 28. maj 2026
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget 1. juni 2026
Økonomiudvalget 10. juni 2026
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget 1. juni 2026
Økonomiudvalget 2. juli 2026
Retsgrundlag
'Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune'
Budgetmæssige konsekvenser
Der er vedlagt bilag, som beskriver resultatet af budgetopfølgningen på Klima-, Teknik- og
Miljøudvalgets områder.
Indstilling
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, 11. maj 2026
Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget
at drøfte budgetopfølgning 1 2026
at de beskrevne kompenserende handlinger godkendes
at anbefale, Kommunalbestyrelsen at godkende budgetopfølgning 1 2026
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget drøftede budgetopfølgning 1, og de kompenserende
handlinger vil blive præsenteret på næste møde. Overskridelsen på vintertjeneste
afholdes af kommunekassen jfr. tidligere beslutning i Kommunalbestyrelsen.
Budgetopfølgning 1 anbefales godkendt.
Økonomiudvalget, 20. maj 2026
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen
at Budgetopfølgning 1 2026 godkendes
at de neutrale budgetomplaceringer på drift og anlæg godkendes
Anbefales godkendt med udvalgenes bemærkninger.
Økonomiudvalget beder ydermere Direktionen om at iværksætte en proces, hvor
fagudvalgene via ordinære udvalgsmøder i juni samt ekstraordinære udvalgsmøder
senest i uge 27 finder yderligere kompenserende besparelser for 2026, der samtidig
leverer yderligere omstillingsforslag ift. budget 2027.
Udvalgene orienteres snarest om processen, lisegom denne gennemgås på temamøde
for kommunalbestyrelsen den 28. maj 2026.
Kommunalbestyrelsen, 28. maj 2026
Økonomiudvalgets indstilling godkendt.
Afbud:
Mette Vestenbæk – Bøje Lundtoft deltog som stedfortræder
Birgit Mejlholm Kold – Lisa Kronborg deltog som stedfortræder
Direktionen har drøftet budgetopfølgning 1 – 2026 på møder den 19. maj og 26. maj med
henblik på at skabe større sammenhæng mellem forbrug og budget i 2026 og de afledte
konsekvenser af budgetopfølgningen ind i budget 2027.
På driften viser Budgetopfølgning 1 – 2026 samlet set driftsudgifter på 3.115,5 mio. kr.,
hvilket er et merforbrug på 35,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Samlet set udviser
budgetopfølgningen et kassetræk på 44,0 mio. kr. i 2026.
Direktionen lægger derfor op til, at alle fagudvalg skal genbesøge budgetopfølgning 1 –
2026 med henblik på:
At forbedre det forventede resultat i 2026 med minimum 0,5 % af det vedtagne
driftsbudget på udvalgets område ud over allerede anviste kompenserende
handlinger – se fordeling på de samlede udvalgsområder i bilag.
At udvalget derudover arbejder med forbrugsmæssig tilbageholdenhed.
Det anbefales, at specifikke tiltag, der igangsættes af udvalget, kan tænkes ind i arbejdet
med budget 2027.
Direktionen indstiller til Klima-,Teknik- og Miljøudvalget
at drøfte og godkende initiativer til at forbedre det forventede resultat i 2026 med
minimum 0,5 % af det vedtagne driftsbudget efter kompenserende handlinger
at arbejde med forbrugsmæssig tilbageholdenhed.
Direktionen indstiller til Klima-, Teknik- og Miljøudvalget
at drøfte og godkende kompenserende handlinger
at arbejde med forbrugsmæssig tilbageholdenhed med henblik på budgetoverholdelse
Beslutning
Budgetterne reduceres med 121.000 kr. til strandrensning, 100.000 kr. til asfalt, og
100.000 kr. til fortove. I alt 321.000 kr.
-----------------GENOPTAGELSE 29. juni 2026
Direktionen lægger op til, at alle fagudvalg skal genbesøge budgetopfølgning 1 – 2026
med henblik på:
At forbedre det forventede resultat i 2026 med minimum 0,5 % af det vedtagne
driftsbudget på udvalgets område ud over allerede anviste kompenserende
handlinger – se fordeling på de samlede udvalgsområder i bilag.
At udvalget derudover arbejder med forbrugsmæssig tilbageholdenhed.
Det anbefales, at specifikke tiltag, der igangsættes af udvalget, kan tænkes ind i arbejdet
med budget 2027.
For Klima-, Teknik- og Miljøudvalget gælder det, at der på møde d. 1. juni 2026 er anvist
besparelse i 2026 på 0,5% på hhv. 121.000 kr. på strandrensning, 100.000 kr. til asfalt og
100.000 kr. til fortove - i alt 321.000. Udvalget er derfor i mål med 0,5% besparelsen for
Forvaltningen har derudover siden udvalgsbehandlingen 1. juni revurderet vurderingen af
forventet forbrug på kollektiv trafik med baggrund i tal t.o.m. ultimo maj måned. Det er
forvaltningens vurdering, at mindreforbruget bliver større i 2026 - i alt 1,2 mio. kr.
sammenlignet med de indmeldte 0,5 mio. kr. ved budgetopfølgning 1. Der kan dermed
findes yderligere 0,7 mio. kr., der kan bidrage til at minimere merforbruget på det
samlede udvalgsområde.
På baggrund af drøftelser på udvalgsmøde 1. juni er arbejdspapir med forslag til
kompenserende handlinger opdateret. Arbejdspapiret eftersendes til udvalgets drøftelse
på mødet 29. juni med formålet om at drøfte kompenserende besparelser med forventet
virkning fra 2027.
Udvalget henviser til beslutning vedr. reducering af forbrug på i alt 321.000 kr. på møde
Udvalget besluttede dertil at forbedre budgetopfølgningen med 700.000 kr. på kollektiv
trafik.
Udvalget godkendte følgende kompenserende besparelser med forventet virkning fra
Omlægning af pleje ved rundkørsel i Aabybro: kr. 64.000
Investeringscase – ny affaldsløsning ved nedkørsler til strand: kr. 450.000
Investeringscase – leasing af maskiner: kr. 1.581.000
For at kunne realisere besparelsen ved ny affaldsløsning forudsættes det, at der på
anlægsbudgettet investeres kr. 600.000 i 2027 og 500.000 i 2028.
For at kunne realisere besparelsen ved investeringscase – leasing af maskiner
forudsættes det, at det tekniske katalog tilrettes i 2027 og i overslagsårene på det
pågældende forslags beløb (kr. 1.581.000).
Samlet set udgør de kompenserende besparelser kr. 2.095.000 i 2027.
Udvalget forudsætter, at restbeløbet op til det forventede merforbrug på 3.800.000 kr.
finansieres via det tekniske katalog, så alle budgetposter på Klima-, Teknik-, og
Miljøudvalgets område er i balance pr. 1. januar 2027.
Kilde: Jammerbugt Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, referat fra mødet mandag 29. juni 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.