På dagsordenen 4. november, Børn- og Familieudvalget, Kalundborg
Orientering om budgetopfølgning 30-09-2026 Børn- og Familieudvalget
Resume og sagens baggrund Økonomistaben forelægger budgetopfølgning pr. 30. september 2026. Forudsætningerne for opfølgningen bygger på de indmeldinger, som partneskabsholderne har givet til deres forventede regnskab 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Familieudvalget, Kalundborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på kalundborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resume og sagens baggrund
Økonomistaben forelægger budgetopfølgning pr. 30. september 2026. Forudsætningerne for
opfølgningen bygger på de indmeldinger, som partneskabsholderne har givet til deres
forventede regnskab 2026.
Det samlede resultat for udvalgets område viser et forventet mindreforbrug på 18,8 mio. kr. i
forhold til korrigeret budget (sidste budgetopfølgning pr. 31-07-2026 viste et forventet
mindreforbrug på 16,4 mio. kr.). Primært mindreforbrug er tilknyttet de demografiregulerede
områder.
I vurderingen af det forventet regnskab 2026 indgår de overførsler der har været fra 2025 og
som er blevet godkendt af Kommunalbestyrelsen i marts måned 2026 og som samlet udgør
20,4 mio. kr. på udvalgets område.
Indstillinger
Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Behandling
Børn- og Familieudvalget.
Baggrunden for budgetopfølgningen er partnerskabsholdernes økonomitjek.
Tabel 1: Forventet afvigelse til det korrigerede budget på drift, anlæg og serviceramme for hele
Børn- og Familieudvalgets område.
Hele 1.000 Oprindelig
Korrigeret
kr.
budget 2026 budget 2026
Drift
Anlæg
Forventet
regnskab
Afvigelse
korrigeret
Afvigelsens
budget og
konsekvens på
forventet
servicerammen
regnskab
Ovenstående tabel viser, at der på udvalgets område forventes et mindreforbrug på 18,8 mio.
kr. i forhold til korrigeret budget.
Afvigelser på servicerammen udgør et forventede merforbrug på – 19,4 mio. kr. På
anlægssiden forventes et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. som forskydes til forbrug i 2027 og
frem.
Fagcenter Børn og Familie:
Der forventes et merforbrug på -6,0 mio. kr.
Heraf udgør -5,2 mio. kr. en markant stigning igennem de senere år og særligt i 2025 på
underretninger. Som følge deraf har flere børn og unge brug for en støttende indsats.
Fagcentret ser ind i nye og dyrere anbringelser sammenlignet med tidligere år, samt flere
indsatser i hjemmet hele døgnet på grund af vold og misbrug.
Siden sidste opfølgning har fagcentret tabt en refusionssag. Dette udgør en merudgift på -0,3
mio.kr.
Fagcentret har haft en merudgift på -0,5 mio. kr. til objektiv finansiering hos Børnehus
Sjælland, som er begrundet med en stigning i antal sager. Denne stigning var ikke varslet ved
budgetlægningen for 2026.
I merforbruget på -6,0 mio. kr. er ikke medtaget udgiften på en tabt mellemkommunal
refusionssag på fire anbringelser. Hvis fagcentret taber sagen, vil der være en efterregning på 7,0 mio. kr. i engangsbeløb eksklusive refusion på særlig dyre enkeltsager, fordi den
mellemkommunale sag løber tilbage fra 2023. Dertil fremrettede udgifter.
Mindreforbruget på 1,0 mio. kr. i forhold til sidste opfølgning til udvalget, skyldes hovedsageligt
budgettilførsel som følge af nyt lønskøn.
Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse:
Fagcentret Børn, Læring og Uddannelse forventer et samlet mindreforbrug på 15,5 mio. kr.
(ved sidste opfølgning lød det på 17,7 mio. kr.). Heraf udgør de demografiregulerede områder
11,2 mio. kr.,
Økonomien i Fagcenter Børn Læring og Uddannelse er sammensat af flere elementer:
Puljer: De interne puljer vedrører udvalgets udviklingspulje, politisk besluttede indsatser mv. og
de eksterne puljer som vedrører statslige kompetence midler, fondsmidler mv. I
udviklingspuljen er der på nuværende tidspunkt 1,7 mio. kr. Det er besluttet at Børn og
familieudvalget afventer endelige behandling af ansøgninger til en prioritering i december 2026.
I forhold til de eksterne puljer forventes det, at de midler der modtages, vil blive brugt til de
besluttede projekter i 2026. Uforbrugte eksternt finansieret midler vil enten bliver overført til
videreførelse af projektet i de kommende år eller skulle tilbagebetales.
Demografi på folkeskole- og dagtilbudsområdet: Økonomien i det demografireguleret område
fastsættes i forbindelse med budgetlægningen. På dagtilbudsområdet reguleres der månedsvis
(i forhold til antal børn) og på folkeskoleområdet reguleres der i forbindelse med start af nyt
skoleår.
De reguleringer der foretages (til/fra de decentrale partnerskabsholdere) tilføres (+/-) en central
pulje der ligger hos Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse, men som er uafhængig af de
øvrige drifts- og puljemidler der ligger i fagcentret. Nettopåvirkningen (mer- eller mindreforbrug)
reguleres på kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Der forventes et samlet mindreforbrug på 11,2 mio. kr., hvoraf dagtilbudsområdet udviser
et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. og folkeskoleområdet et mindreforbrug på 1,9 mio. kr.
For skoleområdets vedkommende skyldes mindreforbruget blandt andet stigende indtægter i
forbindelse med at der er anskaffet nyt elevadministrationssystem der sikrer, at der opkræves
mere korrekt mellemkommunal refusion for elever der vælger at gå i skole i Kalundborg
Kommune, men som kommer fra andre kommuner og dermed betales af disse.
Driften af fagcenteret (partnerskabsholderens): Personale- og driftsudgifter på hhv.
Sundhedstjenesten, PPR, dagtilbuds- og skoleområdet samt Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Her forventes et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Årsagen til det
samlede mindreforbrug skyldes primært ekstraordinær vakance samt uforbrugte
geninvesteringsmidler jf. administrationsprogrammet.
Folkeskoler, Specialskoler og SFO:
Folkeskoler, Specialskoler og SFO forventer samlet set et mindreforbrug på 9,7 mio. kr.
svarende til 2,2 % af det korrigerede budget (ved opfølgningen pr. 31-07-2026 var
forventningen på 7,7 mio. kr.). Der har været en positiv overførsel fra regnskab 2025 på 15,1
mio. kr.
Der er ved denne rapportering tre folkeskoler der forventer budgetoverskridelse, men som
ligger indenfor rammerne for hvor meget der kan overføres mellem årene. Skolerne er Buerup
Skole, Gørlev Skole og Høng Skole.
Buerup Skole forventer et merforbrug på -0,1 mio. kr. Det forventet merforbrug skyldes
primært langtidssygdom.
Gørlev Skole forventer et merforbrug på -0,3 mio. kr. som primært skyldes fald i antal
elever i Inklusionscentre og dermed en mindre budgettildeling. Derudover ekstra udgifter
til multibane og klatretårn.
Høng Skole forventer et meforbrug på -0,7 mio. kr. men som skal ses i forhold til den
afviklingsplan der blev lagt tilbage i 2025 med et årlig afdrag på 0,3 mio. kr. Merforbruget
er genereret gennem flere år og overført løbende mellem årene.
De øvrige folkeskoler forventer mindreforbrug, heraf er der fire skoler der har mindreforbrug
der overstiger 5% af budgetrammen (5% er rammen for overførsler mellem årene). Skolerne er
følgende: International Skole, Løve Skole, Sejerø Skole og Tømmerup Skole.
Dagtilbud:
Det kommunale dagtilbudsområde forventer samlet set et merforbrug på -0,4 mio. kr.
I denne afrapportering henledes opmærksomheden på, at Kommunalbestyrelsen på sit møde
den 29. april 2026 besluttede at udmønte 3,4 mio. kr. til de to kommunale dagtilbudsområder,
som følge af kompensationen fra finansloven i forbindelse med indfasning mod at de
pædagogiske ledere pr. 1. januar 2027 ikke indgår i beregningen af minimumsnormering. Dette
beløb er indregnet i denne budgetopfølgning.
Børn og Familieudvalget blev den 3. juni 2026 orienteret om ændring af opgørelsen af
minimumsnormeringer og forældrebetaling i dagtilbud. Herunder at de pædagogiske ledere pr.
1. januar 2027 ikke længere indgår i opgørelse af minimumsnormeringen. Når der er taget
højde for den statslige kompensation, så mangler der finansiering på 1,0 mio. kr. til at
opretholde nuværende ledelsesniveau på dagtilbudsområdet. I forlængelse heraf gennemføres
ledelsesmæssige organisatoriske tilpasninger pr. 1. januar 2027 med henblik på både at
overholde budgetrammen og minimumsnormeringen.
På de enkelte områder kan knyttes følgende bemærkninger:
Dagtilbudsområde Nordvest:
Dagtilbudsområde Nordvest forventer et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Årsagen skyldes bl.a.
demografiregulering pga. nedgang i børneantal, merudgifter ved overtagelse af personale fra
den lukkede institution Mælkebøtten og overenskomstmæssige udgifter. Forskellen fra sidste
rapportering hvor der forventedes et merforbrug på -1,2 mio. kr. skyldes et teknisk tilretning
hvor en forventet udgift til ”mere pædagogisk personale” er rykket fra 2026 til 2027.
Dagtilbudsområde Sydøst:
Dagtilbudsområde Sydøst forventer et merforbrug på -0,5 mio. kr. (ved sidste opfølgning et
forventede merforbrug på -0,7 mio. kr.). Årsagen til merforbruget skyldes primært en tilpasning
af personale i forhold til den demografiske udvikling der har været med nedgang i børnetal,
overenskomstmæssige udgifter samt ekstra lønudgift i forbindelse med en særlig indsats i en
institution.
Den selvejende institution Mælkebøtten:
I forbindelse med nedlukningen af Børnehaven Mælkebøtten, med udgangen af februar måned
2026, er børnene samt personale overflyttet til kommunale institutioner. De institutioner der har
modtaget børn er blevet kompenseret økonomisk via demografipuljen. I forbindelse med, at
Kalundborg Kommune forpligtigede sig til at virksomhedsoverdrage personalet, så var der ikke
en-til-en sammenhæng mellem de institutioner som modtog børn og de institutioner som
modtog personale, hvilket har medført en midlertidig asymmetri i økonomien.
Det forventes at administrationsselskabet SPIA vil fremsende det endelige
nedlukningsregnskab inden årets udgang og det dermed bliver optaget i kommunens regnskab
i 2026. Der er tidligere på året udbetalt et a-conto beløb til administrationsselskabet til at kunne
dække de resterende udgifter i forbindelse med nedlukningen. Den seneste melding er at de
forventer at returnere ca. 0,4 mio. kr. til Kalundborg Kommune af disse midler. Derudover er
der i det kommunale driftsbudget et restbudget på 2,2 mio. kr. som ikke forventes brugt og som
sammen med tilbagebetalingen fra SPIA vil blive tilført kassen i forbindelse med
regnskabsafslutningen for 2026.
Når nedlukningsregnskabet foreligger. vil udvalget få forelagt den samlede økonomi for 2026.
De budgetmæssige midler der oprindeligt var afsat i budget 2027-2030 er nulstillet.
Serviceudgifter
I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2026 er der sat en ramme for
kommunernes samlede udgifter til service. Måltallet for, om Kalundborg Kommune overholder
sin del af aftalen, er det oprindeligt vedtagne budget til service.
I forhold til de oprindeligt budgetterede serviceudgifter forventes et merforbrug på -19,4 mio.
kr., ved seneste opfølgning et merforbrug på -15,1 mio. kr. på Børn- og Familieudvalgets
område.
Væsentlige afvigelser på Børn- og Familieudvalgets område der forklarer merforbruget på –
19,4 mio. kr.:
Overførsler fra tidligere år
Merforbrug hos primært Fagcenter Børn og Familie
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Kalundborg Kommune, Børn- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.