Spring til indholdet
Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnKalundborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Børn- og Familieudvalget, Kalundborg

Drøftelse af folkeskolernes lokale skoleplaner for skoleåret 2027/28

Resume og sagens baggrund Folkeskolerne i Kalundborg Kommune prioriterer deres lokale faglige indsatser på baggrund af de overordnede politiske rammer. Børn- og Familieudvalget har siden 2021 haft en årlig drøftelse af folkeskolernes skoleplaner.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børn- og Familieudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på kalundborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
Folkeskolerne i Kalundborg Kommune prioriterer deres lokale faglige indsatser på baggrund af
de overordnede politiske rammer. Børn- og Familieudvalget har siden 2021 haft en årlig
drøftelse af folkeskolernes skoleplaner. Børn- og Familieudvalget fastsatte ved behandlingen af
skoleplanerne i efteråret 2025 et fortsat fokus på praksisfaglighed, bevægelse, fravær og øget
trivsel i handleplanerne for 2026/2027

Indstillinger
Direktøren indstiller, at folkeskolernes skoleplaner for 2027/2028 drøftes.

Behandling
Børn- og Familieudvalget.

Folkeskolerne i Kalundborg Kommune prioriterer deres faglige og lokale indsatser på baggrund
af Kommunalbestyrelsens overordnede rammer. Børn- og Familieudvalget har siden 2021 haft
en årlig drøftelse af de enkelte folkeskolers lokale skoleplaner for indeværende skoleår – og
samtidig drøftet rammesætningen for lokale prioriteringer i kommende skoleår.
De overordnede politiske rammer i Kalundborg Kommune er i overensstemmelse med
Folkeskolens Kvalitetsprogram med eksempelvis frisættelse af folkeskolen, fokus på faglig
skoleledelse, inddragelse af skolebestyrelser, bevægelse og mere praktisk undervisning.
I Kalundborg Kommune udarbejdes årligt en lokal skoleplan for hver folkeskole.
Udgangspunktet for de lokale skoleplaner er en fælles kommunal redegørelse som er en
national forpligtigelse indenfor den fælles arbejdstidsaftale (A20) mellem KL og Danmarks
Lærerforening. Den kommunale redegørelse som drøftes mellem direktør og den lokale
Lærerkreds tager afsæt i de politiske prioriteringer for næstkommende skoleår. De lokale
skoleplaner udarbejdes med involvering af personale samt skolebestyrelse med forældre og
elever.
Børn- og Familieudvalget besluttede i efteråret 2022 og efteråret 2023, at de lokale skoleplaner
i kommende skoleår blandt andet skulle indeholde bevægelse og praksisorienteret
undervisning. Børn- og Familieudvalget besluttede i efteråret 2024, at der også skulle arbejdes
med elevfravær. Derudover besluttede Børn- og Familieudvalget i efteråret 2025, at
folkeskolerne skal arbejde med praksisfaglighed, bevægelse, mindre elevfravær og øget
elevtrivsel.
Indsatserne skal ses i sammenhæng med Børn- og Familieudvalgets pejlemærke omkring den
faglige kvalitet i tilbuddene til børn og unge.

Uddrag af folkeskolernes opdaterede skoleplaner 2026 er vedlagt sammen med en oversigt på
de seneste skoleårs prioriteringer.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kilde: Kalundborg Kommune, Børn- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.