Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 22. januar, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk

Vederlagsregulativ for Lyngby-Taarbæk Kommune

Med denne sag forelægges et udkast til et vederlagsregulativ 2026 til godkendelse. Regulativet giver et overblik over de beslutninger, der er truffet af kommunalbestyrelsen vedrørende vederlag, godtgørelse, diæter og tabt arbejdsfortjeneste m.m.

Bydele i sagen: Taarbæk

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 22. januar 2026
Status
Besluttet. Ad 1) Udgår, jf. pkt. 2. idet der ikke ønskes mulighed for stedfortrædere i stående udvalg til enkelte møder. Ad 2) Anbefalet. Ad 3) Ikke anbefalet. Ad 4) Anbefalet.
Næste skridt
Vederlagsregulativets endelige indhold opdateres med beslutninger truffet i denne sag og efter kommunalbestyrelsens behandling af sag om forslag til ændring i styrelsesvedtægten vedrørende muligheden for at anvende stedfortrædere til enkeltmøder i de stående udvalg.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at
1. den foreslåede model til beregning af vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der
deltager som stedfortrædere i de stående udvalg til enkelte møder godkendes,
2. den foreslåede model til beregning af vederlag til stedfortrædere i Børne- og
Ungeudvalget godkendes,
3. det godkendes, at der kan udbetales befordringsgodtgørelse i forbindelse med vielser,
4. vederlagsregulativet godkendes med indarbejdelse af ovennævnte beslutninger.

Problemstilling

Vederlagsregulativet gengiver i et samlet dokument de beslutninger, kommunalbestyrelsen
tidligere har besluttet vedrørende udbetaling af vederlag. Endvidere giver opsamlingen
anledning til, at kommunalbestyrelsen forholder sig til enkelte yderligere vederlags- eller
godtgørelsesbeslutninger.
Dokumentet kan efterfølgende tjene som et samlet dokument, hvor der kan søges oplysninger
og gives et samlet overblik over vederlag, godtgørelse m.m. til
kommunalbestyrelsesmedlemmer for så vidt angår poster, der honoreres af kommunen.
Poster, man er udpeget til af kommunalbestyrelsen, men hvor vederlaget ydes af andre end
kommunen, indgår ikke i dette regulativ. Disse beløb er kommunalbestyrelsesmedlemmerne
forpligtet til at oplyse til forvaltningen, hvorefter beløbene offentliggøres på kommunens
hjemmeside, jf. kommunestyrelseslovens § 16e.

Løsninger
Vederlag til stedfortrædere ved enkeltmøder i de stående udvalg

Vederlagsregulativet vil på dette punkt blive endeligt opdateret efter kommunalbestyrelsens
behandling af sagen vedr. evt. ændring af styrelsesvedtægt om mulighed for anvendelse af
stedfortræder ved enkeltmøder i de stående udvalg.
Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at fastholde, at der skal kunne indkaldes stedfortrædere
til enkeltmøde i de stående udvalget, skal der tages stilling til vederlagsberegningen.

Det foreslås i givet fald, at det besluttes, at vederlaget beregnes forholdsmæssigt af det årlige
udvalgsvederlag ud fra en betragtning, om der er gennemsnitligt er 220 arbejdsdage i et år og
at vederlaget beregnes som 1 dag til forberedelse og mødevirksomhed. Samtidig besluttes, at
vederlaget dog aldrig kan udgøre mindre end en mødediæt (2026: 460 kr. ved møder op til 4
timer) da dette er administrativt håndterbart.
Vederlag til stedfortrædere i Børne- og ungeudvalget

Det er obligatorisk at udpege stedfortrædere til Børne-og ungeudvalget. Stedfortræderne er
udpeget på det konstituerende møde i Kommunalbestyrelsen.
Stedfortræderne til enkeltmøder beregnes forholdsmæssigt på grundlag af næstformandens
vederlag jf. vederlagsbekendtgørelsens § 9.
Det foreslås, at det besluttes, at vederlaget beregnes forholdsmæssigt af det årlige
næstformandsvederlag ud fra en betragtning, om der er gennemsnitligt er 220 arbejdsdage i et
år og at vederlaget beregnes som 1 dag til forberedelse og mødevirksomhed. Samtidig
besluttes, at vederlaget dog aldrig kan udgøre mindre end en mødediæt (2026: 460 kr. ved
møder op til 4 timer) da dette er administrativt håndterbart.
Befordringsgodtgørelse ved vielser

Det er overladt til den enkelte kommunalbestyrelse selv at bestemme, om
kommunalbestyrelsen ønsker at udnytte hjemlen til at yde befordringsgodtgørelse efter § 16 f i
lov om kommuneres styrelse. 3 Denne beslutning skal træffes generelt og være gældende for
alle medlemmer af kommunalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser.
Der er ikke noget til hinder for, at en kommunalbestyrelse fx træffer en generel beslutning om
alene at yde befordringsgodtgørelse, hvis visse nærmere definerede objektive kriterier er
opfyldt, eksempelvis at der alene ydes befordringsgodtgørelse til
kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af vielser inden for kommunegrænsen.
Det foreslås, at det besluttes, at der kan ydes befordringsgodtgørelse til
kommunalbestyrelsesmedlemmer, der foretager vielser inden for kommunegrænsen.

Strategisk ramme
Kommunestyrelsesloven og vederlagsbekendtgørelsen.

Videre proces

Vederlagsregulativets endelige indhold opdateres med beslutninger truffet i denne sag og efter
kommunalbestyrelsens behandling af sag om forslag til ændring i styrelsesvedtægten
vedrørende muligheden for at anvende stedfortrædere til enkeltmøder i de stående udvalg.
Vederlagsregulativet konsekvensrettes løbende af forvaltningen med eventuelle beslutninger i
kommunalbestyrelsen vedr. vederlag, godtgørelse m.m.
Vederlagsregulativet vil efterfølgende kunne findes på Kompasset.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Om vederlag såfremt det fastholdes, at der skal kunne møde stedfortrædere til enkeltmøder i de stående
udvalg:

Såfremt der fortsat skal være adgang til at bruge stedfortrædere ved enkeltmøder i de stående
udvalg, skal der ydes et vederlag til stedfortræderen efter reglerne i
vederlagsbekendtgørelsens § 8.
Det vil sige, at der skal ydes en forholdsmæssig andel af det fastsatte udvalgsvederlag for
den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget. Kommunalbestyrelsen kan dog
beslutte, at vederlaget ikke kan udgøre mindre end en diæt (2026: 460 kr. for møder op til 4
timer).
Der er relativt frie rammer for, hvordan kommunerne beregner det forholdsmæssige vederlag,
så længe det er sagligt begrundet.
En model kan fx være, at der for fremmøde til et enkelt møde indregnes i alt én dag til
forberedelse og til mødetid: Hvis man tager udgangspunkt i, at der gennemsnitligt er 220
arbejdsdage på et år, vil vederlaget for fremmøde til et enkeltmøde udgøre: 37.000 kr. : 220
arbejdsdag = i alt 170 kr. for fagudvalgene og dobbelt for Økonomiudvalget.
Nogle kommuner beregner vederlaget for stedfortræderen fra det tidspunkt, man bliver
anmodet om at være stedfortræder - fx for 4 dage forud for mødet, således at det daglige beløb
beregnes ud fra et højere antal dage, idet stedfortræderen anmodes om at varetage
medlemmets opgaver i den pågældende periode.
Det er muligt at beslutte, at vederlaget aldrig kan udgøre mindre end en diæt (2026:460 kr.)
hvilket som udgangspunkt vil betyde, at det altid er diæten, der udbetales ved indkaldelse af
stedfortrædere til enkeltmøder. Det er administrativt mest håndterbart.

Beslutningskompetence
Økonomiudvalget anbefaler
Kommunalbestyrelsen beslutter.

Beslutning

Ad 1) Udgår, jf. pkt. 2. idet der ikke ønskes mulighed for stedfortrædere i stående udvalg til
enkelte møder.
Ad 2) Anbefalet.
Ad 3) Ikke anbefalet.
Ad 4) Anbefalet.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 22. januar 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.