Budget 2027-30 - Budgetproces

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at
1. tids- og procesplanen for budgetprocessen 2027-30 godkendes
2. der besluttes rammer for arbejdet med forslag til udmøntning af besparelser for i alt enten
183 mio. kr. eller 223 mio. kr. frem mod 2030 som vist i scenarier 2 og 3 jf. nedenfor.
3. besparelsen i 2027:
a. fordeles mellem råderumsspor og lokale besparelser som vist i bilag 2,
b. de lokale besparelser udmøntes med en rammebesparelse på 20 mio. kr. (svarende
til 0,6 pct. af serviceudgifterne),
c. den resterende del af den lokale besparelse enten;
i. fordeles på alle udvalg efter andele af serviceudgifter eller,
ii. fordeles med en forlods skævvridning/ulig fordeling mellem udvalgene, eller
iii. fordeles på baggrund af konkrete forslag, som forvaltningen vurderer
hensigtsmæssige.
4. der ud af de opnåede besparelser i perioden 2027 til 2029 reserveres 5 mio. kr. i 2027 og 5
mio. kr. 2028 på driften samt en anlægspulje på i alt 50 mio. kr. - fordelt ligeligt i årene
2027-2029 - til investeringer som led i råderumsarbejdet.

Problemstilling

Der er fastsat en række grundlæggende principper for kommunernes budget og
budgetprocedure i den kommunale styrelseslov og i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budgetog regnskabssystem for kommuner, herunder tidsfrister for den politiske behandling af budgettet.
Derudover har kommunen sin egen økonomiske politik samt principper for økonomistyringen.
I den økonomiske politik fastsætter Kommunalbestyrelsen målsætningerne for den økonomiske
styring. Den økonomiske politik danner grundlag for det administrative budgetforslag og
understøtter det flerårige sigte i budgetlægningen.
1. Resultatet af den ordinære drift skal som minimum udgøre 235 mio. kr. og skal finansiere
anlægsinvesteringer og afdrag på lån (svarende til 255 mio. kr. i 2029 PL-niveau).
2. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre mindst 200 mio. kr. årligt, stigende til
250 mio. kr. fra 2028.

3. Servicerammen skal overholdes.
4. Anlægsinvesteringerne skal udgøre minimum 180 mio. kr. i årligt gennemsnit (svarende til
191 mio. kr. i 2029 PL-niveau).
5. Forvaltningen skal årligt fremlægge effektiviserings- eller spareforslag for mindst 1 pct. af
serviceudgifterne.
Kommunalbestyrelsen har den 9. oktober 2025 godkendt budgettet for 2026-29. Det godkendte
budget lever op til målsætningen i kommunens økonomiske politik om, at den gennemsnitlige
kassebeholdning udgør mindst 200 mio. kr. årligt stigende til 250 mio. kr. fra 2028. Målsætningen
skal sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til håndtering af løbende udsving og usikkerheder i
forbindelse med den løbende drift af kommunen. Målsætningerne om overholdelse af
servicerammen, og niveauet af anlægsudgifter, er ligeledes opfyldt.
Derimod er målsætningen om, at resultatet af den ordinære drift som minimum skal udgøre 235
mio. kr. årligt og finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på lån ikke opfyldt i perioden 2027-29.
Driftsoverskuddet udgør her kun 158-159 mio. kr. i 2027 og 2028 og 122 mio.kr. i 2029.
Målsætningen om driftsoverskuddet er et mål for den strukturelle balance og skal sikre, at der et
tilstrækkeligt overskud til at dække anlægsudgifter og afdrag. Det budgetlagte niveau af
anlægsudgifter og afdrag er meget højt i perioden 2027 og 2028, svarende til 296 og 312 mio. kr.
årligt. Der er derfor et samlet underskud i 2027 og 2028 på henholdsvis 137 mio. kr. og 153 mio.
kr. I 2029 udgør anlæg og afdrag i alt 255 mio. kr. hvor anlægsniveauet svarer til
forudsætningerne i den økonomiske politik. På trods heraf udviser budgettet et samlet underskud
på 132 mio. kr. med deraf følgende træk på kommunens kassebeholdning. Sådanne træk på
kassen er acceptabelt i en overgangsperiode, da der er en høj kassebeholdning i
budgetperiodens første år - men øges driftsoverskuddet ikke fremadrettet vil det indebære et
yderligere underskud i 2030 og frem. Målsætningen for kommunens likviditet kan herefter ikke
længere opfyldes.
Gennemsnitlig likviditet og driftsoverskud i budget 2026-29
Mio. kr.
Gennemsnitlig likviditet

Driftsoverskud
Afdrag (vedr. Letbane, ordinære lån mm)
Anlægsudgifter (netto)
Overskud/underskud (+/-)
Note: Inkl. forskydninger i salgsbudgettet som besluttet af Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2025. I 2026 er
driftsoverskuddet 107,5 mio. kr. højere end i bilag 2 ved 2. behandlingen af budgettet. Årsagen er puljen til
gældsafvikling, som i ovenstående tabel er placeret under afdrag på lån fremfor på driftsoverskuddet. Bundlinjen er
uændret.

Siden budgetvedtagelsen er der sket en række ændringer i forudsætningerne, som har
betydning for kommunens likviditet i budgetperioden. Forvaltningen har derfor opdateret
beregningen af den forventede likviditet i perioden 2026-2029.
Mio. kr.
Nyt skøn for gennemsnitlig likviditet

I den opdaterede likviditetsprognose er der taget højde for følgende:

De økonomiske konsekvenser af politiske sager til og med december 2025, herunder
tilbagebetalingen til DTU jf. sagen herom. Der er dog ikke taget højde for det fremadrettede
indtægtstab ved DTU-sagen på 23 mio. kr. årligt.
Anlægsforskydninger baseret på umiddelbare forventninger til anlægsprogrammet i 202730 og planperioden. Det er lagt til grund, at der netto flyttes 20 mio. kr. fra 2028 og 50 mio.
kr. fra 2029 til årene 2030 og frem, med udgangspunkt i budgetterne de pågældende år og
på baggrund af det historiske forbrug.
Der er skønsmæssigt korrigeret for flere indfrielser af pensionistlån (20 mio. kr. årligt i
indtægter i perioden 2026-28).
Likviditetsmæssige effekter af de udestående finansieringsbehov som følge af
budgetudfordringer på de specialiserede områder, jf. særskilt sag herom på dette møde.
Under forudsætning af, at sagen godkendes vil der være et udestående finanseringsbehov
på 14 mio. kr. i 2026 og 15 mio. kr. i 2027 og frem med deraf følgende likviditetstræk. Der
er ikke taget højde for evt. yderligere stigninger, herunder i budgetårene.
Den udestående finansiering som følge af budgetudfordringerne på de specialiserede områder
vil have betydning for likviditeten men også for den langsigtede strukturelle balance. De øvrige
tilpasninger til likviditetsprognosen er generelt af midlertidig karakter og forventes ikke
grundlæggende at have betydning for den langsigtede strukturelle balance. Med det opdaterede
skøn forventes likviditeten forbedret i budgetperiodens sidste år til et niveau svarende til 280 mio.
kr. i 2029. Med et strukturelt underskud i størrelsesordenen 132 mio. kr., vil det betyde, at
likviditeten i 2030 alt andet lige vil ligge på et niveau omkring 150 mio. kr. og falde tilsvarende i
2031. Målsætningen om kommunens likviditet forventes herefter ikke at kunne opfyldes i 2030.
Der er flere forhold, der udfordrer kommunen ift. at indfri målsætningerne i den økonomiske
politik om strukturel balance i budgetperiodens sidste år:
Udgifterne til de specialiserede områder er steget, og der forventes en betydelig udfordring
i 2026 og frem jf. også sagen herom på dette møde. Udviklingen giver samtidig
udfordringer i forhold til at overholde servicerammen.
Anlægsbehov og -udgifter vil forventeligt fortsat være høje – henset til bygningsmassens
tilstand og til de ønsker og behov, der indgår som hensigtserklæringer i budgettet, men der
ikke er afsat budget til.
Selskabsskatterne er vigende, og der er stigende udligning som følge af, at kommunen
ligger relativt bedre end andre kommuner på det socioøkonomiske indeks.
Flere ældre og nye plejehjemspladser vil øge driftsudgifterne på længere sigt.
Driftsbudgettet er øget i 2029 ved at samle puljen til plejehjemspladser fra tidligere år –
men der skal skaffes yderligere finansiering fra 2030.
Usikkerhed om kommunens finansiering i overslagsårene som følge af en ny
selskabsskatteordning fra 2027 og en udligningsreform fra 2029.
Udfordringen skal desuden ses i lyset af, at der i budget 2026-29 er indarbejdet en
besparelsespulje til 13 mio. kr. årligt fra 2028, som endnu ikke er udmøntet, jf. budgetaftalen

Der er ikke taget højde for eventuelle ændringer i kommende års økonomiaftaler, hverken den
ene vej (fx yderligere løft til demografi) eller den anden vej (fx begrænsninger på særlige
områder eller sænkning af anlægsrammen), men det ændrer ikke ved, at der er en udfordring,
hvis der ikke handles. På det nationale niveau præges den økonomiske dagsorden i øvrigt fortsat
af øgede udgifter til sikkerhed og forsvar. Samtidig står kommunerne over for stigende
udfordringer med at tiltrække arbejdskraft – særligt på velfærdsområder. Forvaltningen vurderer
ikke, at der kan forventes generelle forbedringer i rammevilkårene for kommunerne de
kommende år, og der vil fortsat være behov for en stram styring og prioritering.

Løsninger
Økonomiudvalget har den 4. december 2025 drøftet rammerne for budgetprocessen for budget
2027-30. Med udgangspunkt i sagen og drøftelserne fra december skal der med denne sag
tages stilling til den politiske proces for budget 2027-30 - herunder for arbejdet med en ramme
for besparelsesforslag i den kommende budgetperiode.
Fastsættelse af måltalsramme med henblik på langsigtet strukturel balance:
På denne baggrund forelægger forvaltningen tre mulige scenarier, som alle viser, hvad der skal
til for at opnå strukturel balance i 2030 med lidt forskellige forudsætninger:
Mio. kr.
Driftsoverskud
Anlæg (netto)
Afdrag (vedr. Letbane, ordinære lån mm)
Specialiserede områder (ØK 22. januar 2026)
Ikke-udmøntet fra 2028 (BA25-28)
Pulje til politisk prioritering
Besparelsesramme

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

I scenarie 1 er der taget udgangspunkt i driftsoverskuddet som det er opgjort ved udgangen af
budgetperioden samt et anlægsniveau som forudsat i den økonomiske politik.
I scenarie 2 er det forudsat, at det generelle anlægsniveau løftes med godt 20 mio. kr. årligt.
Dette baseret på erfaringerne fra tidligere års niveau af anlægsinvesteringer samt udmeldinger
fra Kommunernes Landsforening om vejledende anlægsrammer for kommunerne i foråret 2025.
Det justerede anlægsniveau skal ses i lyset af behovet for at opret- og vedligeholde den
nuværende bygningsmasse.
I scenarie 3 er der udover et løft af det generelle anlægsniveau med godt 20 mio. kr. årligt
desuden indlagt en pulje til politisk prioritering på 10 mio. kr. årligt svarende til 40 mio. kr. i 2030.
Formålet hermed er også at tilvejebringe et råderum til ekstra investeringer. Niveauet kan
justeres.
Der er i bilag 1 vist en oversigt over de tre scenarier indfaset over en 4-årig periode, hvor de tre
scenarier er beskrevet (bilag 1). Indfasningen over en længere periode skal ses i lyset af
omfanget og behovet for at nytænke indsatsen - jf. også nedenfor. Besparelser som opnås i
indfasningen frem mod 2030 vil dog - alt andet lige - midlertidigt forbedre likviditeten og være
ekstra råderum til politiske prioriteringer. Det foreslås, at en en del af det ekstra råderum i
indfasningsperioden reserveres til en investeringspulje til at realisere indsatser, der skal medgå

til at skabe strukturel balance. Det foreslås konkret, at der reserveres 5 mio. kr. i 2027 og 5 mio.
kr. 2028 på driften samt en anlægspulje på i alt 50 mio. kr. fordelt ligeligt i årene årene 20272029. Niveauet kan justeres.
Der er i ovenstående ikke taget højde for udfordringen som følge af retssagen omkring DTU’s
ejendomsskattebetaling – en sag der skønnes at koste kommunen ca. 23 mio.kr. årligt i
skatteindtægter. Det er på Økonomiudvalgets møde den 22. januar 2025 besluttet, at det
fremadrettede tab håndteres ved en skattestigning fra og med 2027, som en del af budgetaftalen
Tilvejebringelse af råderum med henblik på strukturel balance
Tabellen nedenfor viser den procentuelle besparelse på servicerammen med udgangspunkt i de
oven nævnte scenarier:
Pct. af serviceudgifter
Scenarie 1 - anlæg 191 mio. kr.
Scenarie 2 - anlæg 212 mio. kr.
Scenarie 3 - anlæg 212 mio. kr. og politisk pulje

I scenarie 1 udgør udfordringen samlet set 4,6 pct. af serviceudgifterne. Ved en indfasning over
fire år svarer det til lidt mere end den økonomiske politik, som forudsætter at der udarbejdes
besparelses- og effektiviseringsforslag på 1 pct. af serviceudgifterne årligt.
I scenarie 2 og 3 udgør udfordringen hhv. 5,3 pct. og 6,4 pct. af serviceudgifterne samlet set.
Ved en indfasning over fire år, skal der således findes effektiviseringer og besparelser ud over
rammen i den økonomiske politik ved begge scenarier.
Rammevilkårene for den kommunale økonomi ud i overslagsårene er selvsagt usikre. Niveauet
for besparelsesrammen vil derfor blive revurderet hvert år, med henblik på om der kan skal ske
justeringer i besparelsesrammer og/eller indfasningen heraf. Herunder kan en evt. pulje til politisk
prioritering også justeres.
Tværgående råderumsspor
I lyset af udfordringens størrelse, og hvis der samtidig ønskes et større politisk råderum, vurderer
forvaltningen, at der er behov for at nytænke både de politiske og de administrative processer
omkring råderumsarbejdet – herunder at sikre et øget fokus på at finde større tværgående
effektiviseringspotentialer. Med det løbende besparelses- og effektiviseringsarbejde er mange af
de lavthængende frugter taget. De større tværgående effektiviseringstiltag er mere komplekse og
kræver ofte investeringer for at komme i mål. De vil kræve et længere sigte før det fulde
besparelsespotentiale kan realiseres. De store effektiviseringsprojekter vil ofte kræve en politisk
beslutning tidligt i processen om at der skal ses på et givet område.
Forvaltningen forslår derfor, at der igangsættes en mere langsigtet proces, med henblik på at
genoprette den langsigtede strukturelle balance i kommunens økonomi og skabe et råderum for
politisk prioritering og investeringer. I den forbindelse vil der blive behov for at fastsatte konkrete
måltal for tilvejebringelsen af økonomisk råderum i hele budgetperioden.

Forvaltningen foreslår at omorganisere og nytænke råderumsarbejdet ved at etablere
"råderumsspor", som har fokus på større omstillinger og nytænkning af service, der skal skabe
økonomisk råderum på længere sigt, og som involverer indsatser på tværs af fagområder.
Det enkelte råderumsspor vil på baggrund af analyser få fastsat et besparelsesmåltal, som skal
opnås via helt eller delvist tværgående effektiviseringer og besparelser.
Der arbejdes med rammerne for følgende tværgående råderumsspor:
1. Fremtidens kommune: Dette spor indeholder effektivisering af arbejdsgange og -opgaver,
udvikling og organisering af kommunen, så den kan håndtere fremtidens udfordringer.
2. Velfærd i balance: I dette spor arbejdes der bl.a. med forbyggende indsatser, tidlig indsats
samt tværgående samarbejde for at sikre nytænkning af serviceniveau.
3. Optimering af drift og ejendomme: Dette spor fokuserer på den daglige drift og
arealudnyttelse, herunder samle funktioner, vedligehold af kommunens ejendomme m.v.
4. Udbud og indkøb: Dette spor handler om at styrke den økonomiske styring gennem
systematisk arbejde med udbud, kontraktstyring og strategisk indkøb.
Arbejdet med digitalisering vil have et særligt fokus, og vil indgå som en del af arbejdet i de
enkelte spor.
Forvaltningen forudsætter foreløbigt, at der indenfor råderumssporene kan findes besparelser og
effektiviseringer svarende til halvdelen af besparelsesrammen over en fireårig periode. For en
del af råderumssporene vil der være et længere aftræk ift. at opnå besparelser og
effektiviseringer, idet der er tale om komplekse analyser og løsninger samt større
forandringsprocesser. Derfor kan en del projekter først levere tværgående besparelser eller
effektiviseringer ind i budget 2028 eller 2029. Den resterende del skal derfor fordeles som lokale
besparelser på serviceområderne.
Udfordringen er så stor, at der er behov for besparelser ned i alle områder, ligesom besparelser
der vedrører ikke-service kan komme i spil.
Som udgangspunkt foreslås den lokale besparelse i 2027 udmøntet dels som en
rammebesparelse på i alt 20 mio. kr. fordelt på alle områder såvel centralt som decentralt for at
understøtte og ansvarliggøre den enkelte leder i råderumsarbejdet. Der vil i den forbindelse blive
tilrettelagt en proces med henblik på tilbagemelding på, hvordan rammebesparelsen er udmøntet
på de respektive områder.
Den resterende del af den lokale besparelse kan fordeles på alle udvalg efter serviceudgifter
eller med en forlods skævvridning/ulig fordeling mellem udvalgene. Der udarbejdes konkrete
besparelsesforslag med henblik på udmøntning af de udmeldte rammer. Alternativt kan
forvaltningen bemyndiges til at udarbejde besparelsesforslag for den resterende del af den lokale
besparelse med fokus på forslag på områder med et højt udgifts- og serviceniveau sammenlignet
med andre samt ikke lovbunde "kan-opgaver".
Der er i bilag 2 vist en fordeling af besparelsen på henholdsvis råderumsspor og
serviceområderne i de tre scenarier i budgetperioden (bilag 2). Derudover indgår der også en
oversigt, der viser eksempler på en fordeling af de samlede lokale besparelser i de tre scenarier

fordelt på udvalg ift. andele af servicerammen (bilag 2).
En skævvridning/ulig fordeling på serviceområderne kan ske under hensyntagen til, hvor LyngbyTaarbæk Kommune har et højere udgiftsniveau end sammenlignelige kommuner. Niveauet og
modellen for en sådan fordeling kan udmøntes på forskellige måder afhængig af det politiske
ønske. Vedlagt som bilag 3 er nøgletalssammenligninger på tværs af områder.
Organisering af det tværgående råderumsarbejde
Råderumsarbejdet har til formål at se på tværs af områder med henblik på nytænkning og
omstillinger af velfærdsydelser. Derfor foreslås det, at råderumsarbejdet fremover forankres i
Økonomiudvalget, for at sikre helhedsperspektivet og det tværgående blik i råderumsarbejdet.
Økonomiudvalget besluttede den 4. december 2025, at arbejdet følges af en styregruppe
bestående af gruppeformandskredsen. Dette har til formål at sikre løbende koordination,
drøftelser og politisk forventningsafstemning angående det økonomiske råderumsarbejde i
samarbejde med forvaltningen.
Forvaltningen vil ligeledes skabe en struktur omkring råderumsarbejdet, hvor alle ledere i
organisationen vil blive engageret i arbejdet og har til opgave at finde forslag til at skabe et
økonomisk råderum og bidrage til effektiviseringerne generelt. Arbejdet vil blive koblet tæt til de
seneste par års lederudvikling i forvaltningen, Fælles om Ledelse, hvor der vil være fokus på
drøftelser og inspiration på tværs af områder med henblik på at finde økonomisk råderum. Der vil
også være løbende inddragelse af MED-strukturen i processen.
Det foreslås, at der afholdes møde vedrørende råderumsarbejdet i 1. kvartal af 2026 for
gruppeformandskredsen, hvor forslag til råderumssporene samt opstart af andre råderumstiltag i
forbindelse med budget 2027-30 drøftes.
Forslag til budgetprocessen for budget 2027-30
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til den politiske budgetproces for budgetlægningen for
2027-30. Processen indeholder følgende hovedelementer:
Møde vedrørende råderumsarbejdet i gruppeformandskredsen (marts 2026)
Budgetseminarer (maj 2026)
Demografiregulering af budgetterne på baggrund af den nye befolkningsprognose (maj
Behandling af nødvendige budgetomprioriteringer vedr. drift (juni 2026)
Gennemgang af anlægsprogrammet med henblik på eventuelle justeringer (april og juni
Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL (forventes ultimo juni 2026)
Forslag til udmøntning af besparelsesrammer med henblik på høring forud for
budgetforhandlingerne (august 2026)
Det administrative budgetforslag tager udgangspunkt i det ovenstående og forelægges til 1.
behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen den 10. september 2026.

Øvrige elementer i budgetprocessen
Opdateret anlægsprogram
Kommunens 10-årige anlægsprogram skal opdateres forud for budget 2027-30, baseret på det
nuværende anlægsprogram og de besluttede forudsætninger om niveauet af anlægsudgifter i
planperioden. Eventuelle nødvendige budgetbehov vedrørende anlæg vil indgå i forslag til
opdateret anlægsprogram, idet det bemærkes, at prioriteringen af nye anlægsprojekter eller
anlægsbehov forudsætter en annullering af andre projekter i programmet. På Økonomiudvalgets
møde i april 2026 vil der være en indledende drøftelse af anlægsprogrammet med henblik på
endelig behandling af det opdatererede anlægsprogram i juni 2026.
Ændringer i driftsbudgetterne forud for budget 2027
De senere år har der ligeledes været en proces, hvor forvaltningen har fremlagt nødvendige
driftsbehov forud for budgetforslaget. Forvaltningen foreslår, at denne proces justeres – også i
lyset af budgetudfordringen. Forvaltningen vil før sommerferien fremlægge forslag til eventuelle
nødvendige omprioriteringer, som skal indarbejdes i budgetforslaget. De nødvendige
omprioriteringer vil omfatte budgettilpasninger som følge af uomgængelige udgifter, der knytter
sig til overholdelsen af lovgivningen eller helt akutte problemstillinger. Der vil samtidig blive
fremlagt forslag til modgående finansiering inden for samme budgetområde. Eventuelle
nødvendige omprioriteringer på driften behandles i juni 2026.
Forvaltningen vil ligeledes før sommerferien fremlægge ændringer som følge af demografien,
ligesom der grundet den særlige situation på det specialiserede socialområde vil ske en
revurdering af aktivitetsændringer og dermed budgetterne på området. I forbindelse med selve
budgetforslaget laver forvaltningen også tekniske ændringsforslag, der knytter sig til fx lov- og
cirkulæreprogram, ændret aktivitet på forsørgelsesområderne og tjenestemandspensioner samt
evt. fejlretninger.
Budgetseminar
Der afholdes et budgetseminar for Kommunalbestyrelsen for budget 2027-30 i maj måned.
Forvaltningen vender tilbage med nærmere tidspunkt og program for seminaret.
Høring og borgerinddragelse
Der vil ske en høring af både besparelsesforslag samt det administrative budgetforslag hos de
sædvanlige høringsparter (skole- og dagtilbudsbestyrelser, handicap- og seniorråd samt
folkeoplysningsudvalget). Der vil i forbindelse med høringerne blive iværksat særskilte
budgetorienteringsmøder af høringsparterne, så der sker en bredere formidling af baggrund og
rationale bag de fremlagte forslag.
For så vidt angår borgerinddragelse, vil besparelsesforslag samt det administrative budgetforslag
blive lagt offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside i forbindelse med høringsprocessen.
I høringsperioden vil der desuden blive afholdt et åbent dialogmøde, hvor borgere får mulighed
for at drøftet omprioriteringsforslag og det kommende budget med medlemmer fra de politiske
udvalg.
Derudover vil MED-systemet løbende blive orienteret om budgetprocessen og inddraget i sager

med personalemæssige konsekvenser.
Samlet tidsplan for budget 2027-30:
I bilag 4 er den detaljerede tidsplan for budgetprocessen for budget 2027-30 beskrevet (bilag 4).

Strategisk ramme
Budgetprocessen for 2027-30 er udarbejdet med udgangspunkt i Styrelsesloven,
Styrelsesvedtægten, Principper for økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune - herunder den
økonomiske politik.

Videre proces

Budgetprocessen sendes til fagudvalgenes orientering i februar. Der oprettes en særskilt mappe
i FirstAgenda, hvor materiale vedrørende budget 2027 kan findes.

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Ad 1) Godkendt.
Ad 2) Godkendt at arbejde videre med scenarie 2.
Ad 3)
a. Godkendt.
b. Godkendt.
c. Godkendt, idet den resterende del af den lokale besparelse fordeles på baggrund af
forvaltningens oplæg til konkrete forslag
Ad 4) Godkendt.
Økonomiudvalget bemærker, at ovenstående danner grundlag forvaltningens administrative
budgetforslag, som der først tages stilling til ifm. budgetlægningen.
Christine Dal Thrane (V) var fraværende.