Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. marts, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk

Projektering af renovering af Lindegårdsskolen - Anlægsbevilling

I november 2025 blev der konstateret nedbøjning i gulvkonstruktionen i den ældste af bygningerne på Lindegårdsskolen. Forvaltningen har med bistand fra ekstern rådgiver gennemført en række undersøgelser.

Skoler og børnBudget og økonomi

Steder i sagen: Lindegårdsskolen

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 19. marts 2026
Status
Besluttet. Udsat til det ekstraordinære Økonomiudvalgsmøde den 26. marts.
Næste skridt
Hvis indstillingen godkendes, vil forvaltningen udarbejde et rådgiverudbud, således at løsningen for udbedring af etagedækkene på Lindegårdsskolen kan projekteres.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. i 2026 til projektering af
udbedringen af etagedækkene på Lindegårdsskolen, finansieret af anlægspuljen til uforudsete
udgifter i 2026.

Problemstilling

I november 2025 konstaterede forvaltningen, at der var opstået nedbøjninger i etagedækkene i
den ældste af bygningerne på Lindegårdsskolen, som er fra 1932. Den pågældende bygning er
markeret i det vedlagte bilag (bilag).
Forvaltningen har med hjælp fra rådgiver (COWI) fået gennemført undersøgelser af de berørte
etagedæk for at afdække årsagen til nedbøjningen. Konklusionen er, at de bærende dæks
konstruktioner fra 1932 (opført efter gældende regler på opførelsestidspunktet) varierer i
tykkelse, både hvad angår konstruktionsbeton og gulvopretningslag, og at dækkenes
bæreevne nu er udfordret. Problematikken er beskrevet i rapport (fase1) fra COWI, jf. bilag
(bilag). COWI har efterfølgende undersøgt omfanget af problemet yderligere og er kommet
med et løsningsforslag (fase 2), jf. bilag (bilag).
Med baggrund i COWIs undersøgelser og løsningsforslag, skal der udarbejdes et projekt for
udbedring af etagedækkene. En projektering forudsætter en anlægsbevilling.

Løsninger
Løsningsprojekt for udbedring af etagedæk

COWI anbefaler, at der udføres forstærkning af etagedækkene, før lokalerne igen tages i b rug.
I deres løsningsforslag indgår, at der under de eksisterende etagedæk etableres et afstivende
bjælke-søjlesystem - en konstruktionsmetode, der sikrer stabiliteten i bygningen for hvert
lokale. Det betyder, at de eksisterende facadesøjler skal fjernes og erstattes, samt at der skal
etableres et indhug i den bærende indervæg for at skabe plads til et vederlag, som de
afstivende bjælker kan placeres på for at sikre stabilitet og bærevne. Efter montering af det
afstivende bjælkesøjlesystem, skal der udføres udstøbning og afretningslag på det
eksisterende dæk for at opnå en plan overflade, hvorefter ny gulvbelægning kan udføres.

Som følge af indgrebene i lokalerne skal der etableres punktfundamenter under de nye
facadesøjler ved terræn for yderligere stabilisering, da disse i den fremtidige situation vil
optage lodrette laster. Arbejdet vil kræve nedtagning af installationer i blandt andet lofter,
hvilket vil give synlige følgeskader på overfladerne i rummet. En nærmere detaljeret
beskrivelse af processen og arbejderne er beskrevet i vedlagte rapport over fase 2 (bilag).
Forstærkning af etagedækkene kræver et detaljeret projektgrundlag, herunder tegninger og
beskrivelse for det udbudsprojekt, som sendes ud i hovedentreprise (forventelig ultimo 2026).
Forvaltningen har vurderet udgifterne til projektering, som forudsætter anlægsbevilling, jf. afsnit
om Økonomi.
Genhusning af Lindegårdsskolen

Dele af Lindegårdsskolens aktiviteter er allerede nu genhuset, som presser skolens drift og
ikke er langtidsholdbar. I forbindelse med udbedringen af etagedækkene bliver
genhusningsbehovet endnu mere omfattende. Rådgiver, "Alpha Akustik", har foretaget en
vurdering af lydforholdene under udbedringsperioden. Den viser, at hovedparten af skolen vil
være påvirket af byggearbejderne og derfor ikke vil kunne anvendes i udbedringsperioden, jf.
bilag (bilag). Forvaltningen er derfor i dialog med skolen i gang med at afdække en
samlet genhusningsløsning for skolen, som vil blive forelagt i en særskilt sag.

Strategisk ramme
Principperne for kommunale ejendomme i Lyngby-Taarbæk Kommune 2020

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil forvaltningen udarbejde et rådgiverudbud, således at
løsningen for udbedring af etagedækkene på Lindegårdsskolen kan projekteres.
Løsning for genhusning af Lindegårdsskolen vil fremgå i en særskilt sag, mens finansiering af
udbedringen vil kunne indgå i prioriteringen ifm. revisionen af anlægsprogrammet for 2027-36.
Når forvaltningen har modtaget tilbud fra udbud i hovedentreprise, vil forvaltningen forelægge
en ny sag om udførelsesprojektet for forstærkning af etagedækkene.

Økonomi

Den samlede udgift til projektering af renoveringen af Lindegårdsskolen er estimeret til at
udgøre i omegnen af 5 mio. kr.
Det foreslås med denne sag, at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til at dække den
indledende projektering af rådgiverudbud og miljøscreening. Denne finansieres af
anlægspuljen til uforudsete anlægsudgifter i 2026.
Den resterende udgift til projektering vil herefter kunne indgå i forbindelse med revisionen af
anlægsprogrammet for 2027-36, som bliver politisk behandlet i juni 2026.
Ifm. afgivelsen af anlægsbevillingen tilføres midlerne til et nyt anlægsprojekt "Renovering af

Lindegårdsskolen", som vil kunne rumme alle udgifter forbundet med renovering af skolen med
undtagelse af genhusning.
t. kr. i 2026 p/l

Udvalg /
Aktivitetsområde

Varig?
ja/nej

Renovering af
Lindegårdsskolen Økonomiudvalget /
(Nyt
Anlæg
Anlægsprojekt)

Nej

Pulje til
uforudsete
anlægsudgifter

Nej

Økonomiudvalget /
Anlæg

I alt

Beslutningskompetence
Økonomiudvalget anbefaler
Kommunalbestyrelsen beslutter.

Beslutning

Udsat til det ekstraordinære Økonomiudvalgsmøde den 26. marts.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 19. marts 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.