Besluttet 19. marts, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk
Overtagelse af belysning på 9 private fællesveje
Der er behov for politisk stillingtagen til, om kommunen skal overtage drift og vedligehold af vejbelysningen på 9 private fællesveje, eller om ansvaret for drift og vedligehold fortsat skal varetages af grundejerne selv.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 19. marts 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalet.
- Næste skridt
- Forvaltningen vil varsle grundejerne om en eventuel overtagelse af belysningen i starten af marts 2026, hvor der henvises til Kommunalbestyrelsen drøftelse i marts måned 2026 - og at en eventuel dialog om overlevering vil starte efter udvalgsbehandlingen ultimo marts 2026, når forvaltningen kender Kommunalbestyrelsens beslutning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at kommunen overtager ansvaret for drift, vedligehold og finansiering af
vejbelysningen på de resterende 9 private fællesveje for at sikre den almene færdsel og
tryghedsfølelse samt det almene offentlige hensyn, jf. privatvejslovens § 59, stk. 5 og 6, og at
den årlige driftsudgift på 110.000 kr. finansieres via omprioritering inden for den eksisterende
ramme.
Baggrund
Som oplyst på Teknikudvalgsmødet den 1. oktober 2024 stopper Andel Lumen deres
aktiviteter inden for vejbelysning med udgangen af første kvartal 2026. Som følge heraf har
forvaltningen ultimo 2025 gennemført udbud af drift og vedligehold samt modernisering af
kommunens vejbelysning.
I forbindelse med forberedelsen af den nye drifts- og vedligeholdelsesaftale har forvaltningen
bl.a. gennemgået de private fællesveje i kommunen med henblik på at vurdere vejbelysningens
stand og betydningen for den almene færdsel og tryghedsfølelse for de borgere, der færdes på
de private fællesveje og det almene offentlige hensyn, jf. privatvejslovens § 59, stk. 5. og 6. Det
sker som opfølgning på Kommunalbestyrelsens behandling af punktet om "Tilbagekøb af
belysningsanlæg" den 12. december 2024, hvoraf det fremgår, at forvaltningen vil fremlægge
sag om ligelig behandling af de private fællesveje i forhold til betaling for vejbelysning.
Forvaltningens gennemgang viser, at kommunen i dag betaler for belysningen på 193 private
fællesveje, og at der er 9 private fællesveje, hvor kommunen ikke betaler for belysningen.
Forvaltningen ligger til grund, at de 193 private er vurderet ud fra kriterierne i
overensstemmelse med privatvejsloven § 59, stk. 5 og 6, og forvaltningen har derfor fokuseret
på de resterende 9 private fællesveje i sin gennemgang.
Lovgivning
Kommunalbestyrelsen kan efter privatvejslovens § 59, stk. 1. bestemme, at private fællesveje
skal holdes belyst, hvis Kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til
færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn.
Hvis kommunen træffer en sådan beslutning efter stk. 1, skal kommunen sørge for anlæg og
drift af belysningen, men det er fortsat de vedligeholdelsespligtige grundejere, der skal betale
for anlægget og driften af belysningsanlægget, jf. privatvejslovens § 59, stk. 2.
Forvaltningen er efter fremlæggelsen af den politiske udvalgssag i december 2024 blevet
opmærksom på en afgørelse fra Ankestyrelsen, hvoraf det fremgår, at en kommune ikke kan
betale for private fællesvejes belysning med udgangspunkt i ligelig behandling. Det skal ske
med udgangspunkt i et argument om fx tryghed for de borgere, der færdes på de private
fællesveje, eller almene offentlige hensyn, som arkitektonisk ensartethed af armaturer,
miljøhensyn i forhold til valg af energikilder og belysningsanlæg eller lignende, hvilket også
fremgår af afgørelsen fra Ankestyrelsen.
Kommunerne kan dermed kun betale for belysning på private fællesveje, hvis beslutningen
falder ind under privatvejslovens § 59, stk. 5 og 6. Det vil sige, at belysningen skyldes den
almene færdsel eller almene offentlige hensyn.
Løsninger
Forvaltningens gennemgang af de 9 private fællesveje viser (bilag med kortoverblik), at der er
tale om 178 lyspunkter, hvoraf 2/3 forventeligt skal moderniseres inden for de kommende år,
da de er forældede og/eller udtjente. I forbindelse med gennemgangen har forvaltningen
ligeledes vurderet de 9 private fællesvejes belysning ud fra:
om vejenes belysning har almen eller offentlig interesse
belysningens betydning for borgernes almene tryghed og færdsel i området
behovet for arkitektonisk ensartethed i de valgte armaturer, og betydningen for det
sammenhængende arkitektoniske udtryk i kommunens vejbelysning
behovet for modernisering af lyskilder med henblik på at imødekomme miljøkrav fra EU.
I gennemgangen af de 9 private fællesvejes anlæg, er der anlagt en bred helhedsvurdering af
ovenstående principper. Det omfatter også adgangsforhold og arealets placering i relation til
dets brug og nærhed af fx institutioner og skoler. Forvaltningens gennemgang har vist, at alle
de 9 private fællesveje har et alment offentligt hensyn, der kan begrunde kommunal drift.
Resultatet af forvaltningens gennemgang er:
Bakketoppen
Blind vej med stiadgang til Virum Stationsvej. Stien anvendes som gangforbindelse og
skaber gennemgående færdsel til og fra station og nærområder. Dette understøtter
behovet for tryghed og sikker færdsel, særligt i de mørke timer.
Baneledet
Blind vej i boligområde, hvor belysningen har betydning for beboernes tryghed samt for
adgang til boliger og fællesarealer. Ensartet drift vil sikre stabil belysning og samme
serviceniveau som på øvrige private fællesveje.
Høtoften
Blind vej i tæt boligområde. Belysningen har primært tryghedsskabende funktion for
beboere, gæster og evt. hjemmepleje/leveringstrafik, hvor god belysning er væsentlig for
orientering og sikkerhed.
Skovledet
Blind vej i boligområde. Belysningen vurderes at have betydning for den oplevede
tryghed samt for færdsel til og fra boliger, særligt i vinterhalvåret.
Spurveskjulsparken
Blind vej med eksisterende armaturer, hvor der er et behov for arkitektonisk
sammenhæng med det omkringliggende kommunale belysningsnet. Dette vil understøtte
ensartede armaturtyper og kommunens designprincipper.
Åbrinken
Stiadgang til Bredevej, der anvendes som gangforbindelse. Belysningen vurderes at have
almen betydning for tryg og sikker færdsel for gående og eventuelle cyklister på stien.
Lundtofteparken
Gennemkørende vej i boligområde med butikscenter. Belysningen har betydning for både
sikkerhed og tryghed for handlende og beboere. Områdets funktion og bebyggelsens
udformning medfører, at vejen i praksis har karakter af offentlig færdselsvej.
Trongårdsparken
Område med stier, der blandt andet benyttes af skoleelever. Belysningen har væsentlig
betydning for tryg skolevej og for sikker færdsel i de mørke timer.
Virumgade
Den private sidevej adskiller sig fra den offentlige del af Virumgade, men har fortsat
betydning for lokal færdsel i området og adgang til boliger. Ensartet belysning skal sikre,
at der ikke er forskelle i tryghed på den offentlige og private del af vejområdet.
Fordelen ved at overtage ansvaret er, at vejene indgår i det almindelige vejnet, og derfor tjener
et offentligt formål i forhold til færdsel eller på grund af stier og veje, der skaber forbindelse
mellem to offentlige rum, og hvor der er udefrakommende trafik. Ved at vejene bliver ensartet
belyst, driftet og vedligeholdt, vil det bidrage til at øge den samlede tryghed og sikkerhed for de
borgere, der færdes på vejene. Ligesom kommunen med overtagelsen af belysningen kan
sikre en ensartet arkitektonisk og miljøvenlig belysning på alle kommunens private fællesveje,
der imødekommer kommunens egne designprincipper på vejbelysningsområdet og EU's
miljøkrav til lyskilder.
Ulempen ved at overtage ansvaret er, at det vil kræve en årlig afledt driftsudgift på 110.000 kr.,
som der skal findes finansiering til via omprioritering inden for eksisterende økonomiske
rammer. Derudover vil det forventeligt pålægge kommunen en fremtidig udgift til modernisering
af 2/3 dele af de 178 lyspunkter.
Overtagelsen vil kunne ske med 6-12 måneders varsel og omfatter 178 lyskilder samt
tilhørende belysningsanlæg, herunder armaturer, master, kabler, styrings-/tændskabe og
elmålere. Har grundejerne af de 9 enkelte private fællesveje allerede indgået aftale om drift og
vedligehold med en privat udbyder, og herunder udskiftning af anlæg, vil forvaltningen kunne
overtage anlægget, når aftalen udløber.
Strategisk ramme
Den strategiske ramme udgøres af privatvejslovens § 59, stk. 5 og 6.
Videre proces
Forvaltningen vil varsle grundejerne om en eventuel overtagelse af belysningen i starten af
marts 2026, hvor der henvises til Kommunalbestyrelsen drøftelse i marts måned 2026 - og at
en eventuel dialog om overlevering vil starte efter udvalgsbehandlingen ultimo marts 2026, når
forvaltningen kender Kommunalbestyrelsens beslutning. Forvaltningen forventer at gå i tæt
dialog med de berørte grundejere.
Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender, at forvaltningen overtager belysningen på de 9
private fællesveje, vil forvaltningen gennemføre en partshøring af de berørte grundejere. I
høringsperioden fortsætter driften på de private fællesveje uændret.
Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter, at ansvaret for belysningen på de 9 private fællesveje
fortsat skal være placeret hos de private grundejere, så foretager forvaltningen sig ikke
yderligere. Der kan dog opstå spørgsmål til, hvorfor kommunen betaler for belysningen på
nogle af de private fællesveje og ikke andre, hvis veje objektivt imødekommer samme kriterier
for tryghed og at tjene et offentligt formål, der skal håndteres af forvaltningen.
Økonomi
Der er i 2026 afsat en samlet budgetramme på 4,7 mio. kr. til drift af vejbelysning. Det
nuværende budget er fuldt udnyttet til at dække de eksisterende faste forpligtelser, som
fordeler sig således:
2,6 mio. kr. til den faste drifts- og vedligeholdelsesaftale
2,0 mio. kr. til elomkostninger (baseret på regnskab 2025)
0,1 mio. kr. til licenser til drifts- og anlægsstyringssystemer
Da de faste udgifter forventes at udnytte hele den afsatte ramme, er der ikke et eksisterende
økonomisk råderum til udvidelse af serviceniveauet. Ekstern rådgiver på udbuddet af
abonnementsaftalen anbefaler at have et råderum på 0,5 mio. kr. årligt til ad hoc-opgaver. Det
er ikke indeholdt i kontrakten, idet der med den nuværende disponering ikke er midler hertil.
En udvidelse af serviceniveauet ved overtagelse af vejene vil derfor kræve modgående
initiativer inden for rammen. Forvaltningen foreslår, at den afledte årlige driftsudgift på i alt
110.000 kr. finansieres via følgende omprioriteringer:
30.000 kr. fra pulje til fælles formål vedrørende byudstyr
80.000 kr. fra kontrol og kvalitetsundersøgelser af kørebaner
Konsekvensen af denne omprioritering er, at der bliver færre midler til rådighed til blandt andet
at indhente data om infrastrukturen, hvilket påvirker grundlaget for planlægningen af det
fremtidige vedligehold. Samtidig vil disse midler alternativt kunne bidrage til et årligt råderum til
ad-hoc-opgaverne, der ikke er indeholdt i vejbelysningskontrakten.
I forhold til moderniseringen af lyspunkter, så kendes den præcise udgift og tidspunktet for
dette ikke pt., men overtagelsen forventes at pålægge kommunen en fremtidig udgift til
dette. Da forvaltningen overtager de 9 private fællesveje, som de er, pålægges de 9 private
fællesveje ikke krav om genopretning af fx anlæg inden overtagelsen.
Beslutningskompetence
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen godkender.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2026-2029, den 10. marts 2026, punkt 10:
Anbefalet.
Beslutning
Anbefalet.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 19. marts 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.