Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. marts, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk

Handleplan for det specialiserede socialområde Udsatte Børn

Prognosen for 2026 viser et forventet merforbrug på det specialiserede socialområde, Udsatte Børn, på 10,4 mio. kr. Kommunalbestyrelsen besluttede 28. januar 2026 at bevillige 80 pct. af det forventede merforbrug.

Skoler og børnDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 19. marts 2026
Status
Besluttet. Anbefalet, idet Økonomiudvalget konstaterer, at sagen ikke ændrer på kommunens servicestandarder og at økonomiske hensyn ikke usagligt må påvirke sagsbehandling. Økonomiudvalget anbefaler derfor, at de 2,1 mio. kr. tilføres fra servicebufferpuljen og justeres pba. 2. budgetopfølgning.
Næste skridt
Det videre forløb afhænger af udvalgets drøftelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at handleplan for 2026 på det specialiserede socialområde, Udsatte
Børn, godkendes.

Problemstilling

Det samlede forventede merforbrug i 2026 forventes at udgøre 10,4 mio. kr. Idet
Kommunalbestyrelsen i januar 2026 besluttede at bevillige 80 pct. af den skønnede udfordring i
2026, fremlægges der med denne sag forslag til handleplan vedr. de resterende 20 pct. af den
skønnede udfordring i 2026, svarende til 2,1 mio. kr.
Det specialiserede socialområde er generelt, også nationalt, præget af markante
udgiftsstigninger i disse år, hvilket kræver et særligt forvaltningsmæssigt og politisk fokus.
Forvaltningen forelægger med sagen forslag til handleplan på det specialiserede socialområde,
Udsatte børn, på 2,1 mio. kr. i 2026 gennem en række initiativer, der igangsættes i 2026-2027.
I handleplanen foreslås indsatser, der forventes at kunne imødegå merforbruget i 2026 samt
være med til at mindske udgiftsudviklingen fremadrettet.

Løsninger
Handleplanen er bilagt sagen. Nedenfor er indholdet kort opsummeret.
1. Gennemgang af afløsningssager
Gennemgang af alle sager, hvor der er bevilget afløsning med henvisning til Servicelovens §
84 med henblik på at vurdere, om der kan indhentes egenbetaling, samt om sagerne kan
overgå til pasning med henvisning barnets lov § 86, hvilket forventes at kunne udføres til en
reduceret pris. Et forsigtigt skøn er, at der kan hentes en besparelse på 100.000 kr. om året.
Forslaget forventes at have ¾ effekt i 2026 og fuld effekt i 2027.
2. Gennemgang af sager på forebyggende indsatser
Gennemgang af sager, hvor der er iværksat forebyggende indsatser for at vurdere eventuelle

mulighed for ændringer. For de interne sager vurderes alle sager med varighed ud over et år,
og der etableres særligt fokus på progression og evt. ophør i de sager, hvor det vurderes
fagligt forsvarligt. For sager med ekstern leverandør vurderes alle sager med henblik på mulig
overgang til egen leverandør, alternativt til DUOS, som har vundet udbuddet af forebyggende
indsatser. Et forsigtigt skøn er, at der kan hjemtages opgaver for ca. 1 mio. kr., men at dette
kræver opnormering med en fuldtidsmedarbejder til ca. 550.000 kr., hvilket giver en forventet
reduktion af udgifter på ca. 450.000 kr. Forslaget forventes at have ¾ effekt i 2026 og fuld
effekt i 2027.
3. Gennemgang af egenbetaling i anbringelsessager
Ved sagsgennemgang ses det, at der ikke systematisk er etableret egenbetaling i alle
anbringelsessager, som man ellers kan og skal. Dette skal der rettes op på. Der er aktuelt 33
anbringelsessager på børne- og familieområdet. En oversigt over anbringelser på
opholdssteder på ungeområdet viser, at der indhentes egenbetaling på i alt 150.000 kr. på 47
anbringelsessager. Det forventes derfor, at der kan hentes øgede indtægter på 105.000 kr. ved
en systematisk gennemgang af egenbetaling på alle anbringelsessager på børne- og
familieområdet. Forslaget forventes at have ¾ effekt i 2026 og fuld effekt i 2027.
4. Gennemgang af sager med hjemmetræning
Der er kun ti sager med hjemmetræning i Lyngby-Taarbæk Kommune, men det er sager, hvor
der i flere tilfælde både er bevilget tabt arbejdsfortjeneste, behandlings- og specialundervisning
samt hjemmetræning. De ti sager gennemgås med fokus på, om træning kan foregå i skole/dagtilbud fremfor i hjemmet, og om indsatsen fortsat er nødvendig. Et forsigtigt skøn er, at der
kan findes besparelser for knap 300.000 kr. om året ved en sådan gennemgang. Der vil
imidlertid være risiko for, at borgerne påklager afgørelser om ændringer eller ophør af
hjemmetræning, hvilket kan udskyde og potentielt udfordre indhentningen af besparelsen. Det
bemærkes, at hjemmetræning konteres uden for servicerammen og derfor ikke vil reducere
forbruget på service, men på ikke-service. Forslaget forventes at have ¾ effekt i 2026 og fuld
effekt i 2027.
5. Gennemgang af bevillinger af Tabt Arbejdsfortjeneste
Ved sagsgennemgang ses der behov for genopretning af sager om Tabt Arbejdsfortjeneste.
Det forventes, at genopretningen vil kunne medføre både reduktioner og øgede udgifter. Som
en del af gennemgangen skal det vurderes, om der kan være tale om dobbeltkompensation i
forhold til fx behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette sker i samarbejde med Center
for Uddannelse og Pædagogik. Et forsigtigt skøn er at der kan hentes 550.000 kr. i besparelser
ved gennemgang af bevillinger af Tabt Arbejdsfortjeneste. Det bemærkes, at Tabt
Arbejdsfortjeneste konteres uden for servicerammen og derfor ikke vil reducere forbruget på
service, men på ikke-service. Forslaget forventes at have ¾ effekt i 2026 og fuld effekt i 2027.
6. Gennemgang af bevillinger af hjælpemidler
Fornyede snitfladebeskrivelser i forhold til hjælpemidler, herunder møblering,
huslejekompensationer, hjælpemidler i skolen og hjælpemidler fra regionen. Gennemgangen
skal gennemføres i samarbejde med Center for Uddannelse og Pædagogik og Center for

Sundhed og Omsorg, bl.a. med henblik på at afdække eventuel dobbeltkompensation på tværs
af forvaltningsområder og sektorer - kommune og region. Effekten kan blive besparelser eller
primært bedre arbejdsgange. Endnu ingen fast økonomisk beregning.
7. Fastholdelse af Understøttelsesteam
Fælles indsats med skoleområdet. Handleplan er allerede forelagt af Center for Uddannelse og
Pædagogik. Hensigten med Understøttelsesteamet er at arbejde med tidlige indsatsløsninger
for elever, der vurderes ellers at kunne udvikle sig til et behov for intern specialskole placering
eller behandlingsskoletilbud. Hvor det er muligt med en særlig indsats og specialiseret
rådgivning at etablere et – evt. midlertidigt – skoletilbud, som eleven kan overkomme at møde
ind i og kan trives i. Teamet arbejder ligeledes med tilbageslusning af elever fra mere
specialiserede til mindre specialiserede skoletilbud.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra 2025 skønnes den forventede helårseffekt (undgåede
udgifter) i 2026 at udgøre 1,6–2,0 mio. kr. Dette omfatter både specialundervisning og
behandlings- og specialundervisningstilbud. Udgiftsreduktionen for det specialiserede områdes
vedkommende udgør en andel af behandlings- og specialundervisningstilbuddene. Et forsigtigt
skøn er, at der på dette område kan opnås en udgiftsreduktion på 500.000 kr.
8. Tilbageslusning af elever fra eksterne dagbehandlings- og specialundervisningstilbud til
eget dagbehandlingstilbud, Askevænget.
Fælles indsats med skoleområdet. Handleplan er allerede forelagt politisk af Center for
Uddannelse og Pædagogik i februar 2026. Blandt visiterede elever til eksterne behandlings- og
specialundervisningstilbud er identificeret en række elever, hvor der ikke længere vurderes at
være et match mellem elev og behandlings- og specialundervisningstilbuddet (BOS), de er
visiteret til. Det er vurderingen, at elevgruppen vil kunne profitere af et skift af tilbud til eget
internt behandlings- og specialundervisningstilbud.
Der skønnes en besparelse på Udsatte Børn på kr. 327.000.
9. Særlig indsats med fokus på at styrke skolestarternes trivsel, sociale kompetencer og
deltagelsesmuligheder i børnefælleskaber (Sorgenfriskolen)
Fælles indsats med skoleområdet. Handleplan er allerede forelagt politisk af Center for
Uddannelse og Pædagogik.
To pædagoger ansættes i en 1-årig ordning for at styrke elevernes trivsel og forebygge, at de
visiteres til dyre eksterne tilbud. Investeringen forventes at give en lille besparelse i år 1 (ca.
200.000 kr.) og en større besparelse i år 2 (ca. 1,26 mio. kr.). Den økonomiske effekt ligger
primært på det specialiserede børneområde.

Strategisk ramme
Den kommunale styrelseslov og 'Principper for økonomistyring i Lyngby-Taarbæks Kommune'.

Videre proces

Det videre forløb afhænger af udvalgets drøftelse.

Økonomi

De forventede reduktioner har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

8. Tilbageslusning af elever fra eksterne dagbehandlings- og
specialundervisningstilbud til eget dagbehandlingstilbud,
Askevænget

9. Særlig indsats med fokus på at styrke skolestarternes trivsel,
sociale kompetencer og deltagelsesmuligheder i
børnefælleskaber (Sorgenfriskolen)

Forventet reduktion af udgifter i alt

Udsatte Børn
1. Gennemgang af afløsningssager
2. Gennemgang af sager på forebyggende indsatser
3. Gennemgang af egenbetaling i anbringelsessager
4. Gennemgang af sager med hjemmetræning
5. Gennemgang af bevillinger af Tabt Arbejdsfortjeneste
6. Gennemgang af bevillinger af hjælpemidler
7. Fastholdelse af Understøttelsesteam

Det bemærkes at punkt 5 ikke vil reducere udgiften på Udsatte børn, da aktiviteten er på ikkeservice (overførsler).

Beslutningskompetence
Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.

Beslutningsforløb
Beslutning fra Børne- og Uddannelsesudvalget 2026-2029, den 11. marts 2026, punkt 3:
Anbefalet, idet udvalget bemærker, at de ser med stor alvor på området og finder det
afgørende, at der gives det rette tilbud på rette tidspunkt. Udvalget ønsker gennemgang af en
konkret sag i forbindelse med forvaltningens gennemgang af analysen vedr. tabt
arbejdsfortjeneste, herunder en dialog om konsekvenser.

Beslutning

Anbefalet, idet Økonomiudvalget konstaterer, at sagen ikke ændrer på kommunens
servicestandarder og at økonomiske hensyn ikke usagligt må påvirke sagsbehandling.
Økonomiudvalget anbefaler derfor, at de 2,1 mio. kr. tilføres fra servicebufferpuljen og justeres
pba. 2. budgetopfølgning.

Niels Haxthausen (F) var fraværende.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 19. marts 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.