Besluttet 19. marts, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk
Bygningssyn af skoler
Forvaltningen orienterer om de løbende bygningssyn, der er gennemført på kommunes skoler i perioden 2023–2025. Bygningssyn har til formål at tilvejebringe et overblik over bygningernes tilstand og vedligeholdsbehov på et givet tidspunkt.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 19. marts 2026
- Status
- Besluttet. Orientering givet.
- Næste skridt
- Forvaltningen vil på baggrund af bygningssynet fortsætte det løbende arbejde med at vedligeholde skolernes bygninger inden for de gældende økonomiske rammer og med løbende politisk prioritering af større vedligeholdsindsatser via anlægsprogrammet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen orienterer om det gennemførte bygningssyn af skolerne i Lyngby-Taarbæk
Kommune samt den aktuelle håndtering af skolernes vedligehold.
Problemstilling
Forvaltningen gennemfører bygningssyn af kommunens skolebygninger over en treårig
periode. Bygningssynene bidrager til at give et samlet overblik over vedligeholdelsesbehov og
eventuelle efterslæb, så forvaltningen kan planlægge og igangsætte relevante indsatser
rettidigt. Bygninger har en naturligt begrænset levetid, som kan forlænges gennem systematisk
og forebyggende vedligehold. Selv ved løbende vedligehold vil der over tid opstå behov for
større genopretninger, når bygningerne når et givent alders- og tilstandsniveau. Dette er
illustreret i vedlagte bilag (bilag).
En stor del af kommunes bygningsmasse, herunder skolerne, er af ældre dato. Det indebærer
et gradvist stigende behov for vedligehold og genopretning. Dette understreger vigtigheden af
løbende bygningssyn som grundlag for prioritering af indsatser, så forvaltningen kan sikre et
systematisk og løbende opdateret grundlag for vurdering af bygningernes tilstand, herunder
tekniske installationer, klimaskærm (tag og facader) samt indvendige bygningsdele.
På baggrund af bygningssynene skelnes der mellem behov for akut, planlagt og større
genoprettende vedligehold. Denne opdeling muliggør en prioritering af kommende indsatser
samt en vurdering af de forventede udgifter. Vedligeholdelsesindsatserne klassificeres som
forebyggende, afhjælpende eller genoprettende afhængigt af den aktuelle tilstand. Manglende
eller udsat vedligehold kan føre til forringet bygningsstand og kan medføre merudgifter på sigt.
Forebyggende vedligehold er derfor en central del af ejendomsdriften, idet rettidige indsatser
kan reducere behovet for mere omfattende og omkostningstunge arbejder.
Løsninger
Resultatet af bygningssyn på skolerne
De bygningssyn, som er gennemført af skolebygninger, i perioden 2023–2025, vurderer en
samlet udgift til vedligeholdelsesbehov fordelt på skolebygningerne på ca. 220–240 mio. kr.
over de næste 10 år. Af dette beløb er der afsat ca. 200 mio. kr. i budgettet for perioden, fordelt
mellem drift og anlæg.
Bygningssyn er altid et øjebliksbillede og et arbejdsredskab til planlægning, der beror på
forvaltningens vurderinger. Der kan ikke tages højde for hidtil ukendte behov, eksempelvis som
de nedbøjede etagedæk på Lindegårdsskolen eller lignende opståede større
vedligeholdelsesbehov. Bygningssyn skal derfor ses som et dynamisk værktøj, der kun
indeholder en oversigt over tiltag, der forebygger, at bygningernes stand ikke forværres, så den
nuværende funktion kan opretholdes.
Vedligeholdelseskategorier og håndtering
Forebyggende vedligehold omfatter planlagte indsatser, der har til formål at bevare et
tilfredsstillende funktions- og brugsniveau og forebygge følgeskader. Disse indsatser kan
som udgangspunkt finansieres inden for de eksisterende driftspuljer. Det kan
eksempelvis være udskiftning af et mindre tag eller utæt klimaskærm, inden det når et
niveau, der kræver en genoprettende indsats, jf. sidste punkt nedenfor.
Afhjælpende vedligehold omfatter akut opståede skader eller driftssvigt på tekniske
installationer, som kræver øjeblikkelig udbedring. Udgifterne hertil kan i de fleste tilfælde
afholdes inden for de eksisterende driftspuljer.
Genoprettende vedligehold omfatter større, planlagte arbejder såsom udskiftning eller
renovering af tage eller bærende konstruktioner. Disse indsatser kræver typisk særskilt
bevilling og håndteres som anlægsprojekter, som eksempelvis skoletage. En
genopretning, er alene et tiltag, der skal bringe bygningen op til sit oprindelige niveau og
sikre en forsvarlig funktion og drift - og altså ikke nødvendigvis en
vedligeholdelsesindsats, der fornyer til en helt ny stand.
Økonomi og prioritering
Igennem bygningssyn prioriterer forvaltningen løbende vedligeholdelsen af skolebygninger.
Der er anvendes ca. 30,5 mio. kr. årligt til bygningsvedligeholdelse på tværs af kommunens
ejendomme, hvoraf ca. 11-12 mio. kr. prioriteres til skolernes vedligehold, herunder SFOer
samt Heldagsskolen og Sorgenfriskolen. Hertil kommer midler til teknisk vedligehold på ca. 5-6
mio. kr. Der er desuden afsat anlægsmidler i perioden 2026–2035 på i alt ca. 35 mio. kr. til
vedligeholdelsesprojekter på skolerne, herunder tagarbejder og baldakin på Engelsborgskolen.
Samlet er der afsat budget på ca. 200 mio. kr. i den 10 årige periode - fordelt med i alt ca. 170
mio. kr. til vedligehold på driften og ca. 35 mio. kr. på anlæg.
På baggrund af bygningssynet forventer forvaltningen fortsatte behov for yderligere
genoprettende vedligeholdelsesarbejder i den kommende 10-årige periode. Budgethovet til
disse arbejder vil løbende indgå til politiske prioritering i forbindelse med den årlige revision af
kommunens anlægsprogram.
Strategisk ramme
Sagen er i overensstemmelse med principperne for de kommunale ejendomme.
Videre proces
Forvaltningen vil på baggrund af bygningssynet fortsætte det løbende arbejde med at
vedligeholde skolernes bygninger inden for de gældende økonomiske rammer og med løbende
politisk prioritering af større vedligeholdsindsatser via anlægsprogrammet.
Økonomi
Sagen har ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser, men tydeliggør et fortsat behov for
budgetmæssig politisk prioritering i forbindelse med den årlige revision af kommunens
anlægsprogram.
Beslutningskompetence
Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres.
Økonomiudvalget orienteres.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Børne- og Uddannelsesudvalget 2026-2029, den 11. marts 2026, punkt 9:
Orientering givet, idet udvalget ønsker en grundigere oversigt over standen på de enkelte
skoler.
Beslutning
Orientering givet.
Niels Haxthausen (F) var fraværende.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 19. marts 2026, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.