Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. marts, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk

Status på beredskabsplanlægning i Center for Social Indsats

Styrelsen for Samfundssikkerhed udsendte i oktober 2025 nye anbefalinger til kommuners og regioners beredskabsplanlægning for sårbare borgere.

Bydele i sagen: Taarbæk

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 19. marts 2026
Status
Besluttet. Orientering givet.
Næste skridt
Forvaltningen arbejder videre med færdiggørelse af de beskrevne initiativer. Handicaprådet inddrages på et kommende møde. Samtlige beredskabsplaner og indsatser forventes færdiggjort primo april, hvorefter der forelægges en ny sag om dette, forventeligt i maj.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen orienterer om igangsatte og planlagte initiativer.

Problemstilling

I april 2025 udsendte Styrelsen for Samfundssikkerhed et opdateret Nationalt Risikobillede
(bilag), som beskriver et markant skærpet risiko- og trusselsbillede.
I maj 2025 udsendte Kommunernes Landsforening (KL) på baggrund heraf en række
anbefalinger om beredskabsplanlægning til kommunerne (bilag). I oktober 2025 udsendte
Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefalinger til kommuners og regioners
beredskabsplanlægning for sårbare borgere (bilag).
For det specialiserede socialområde, er der bl.a. kommer følgende anbefalinger:
Planlægning for opretholdelse af kritisk drift i tre døgn
Planlægning for håndtering af strømsvigt (herunder konsekvenserne heraf i forhold til
vand- og varmeforsyning, telekommunikation, IT-systemer mv.)
Planlægning for håndtering af forsyningssvigt (vand, varme, medicin, fødevarer,
værnemidler mv.)
Kontaktskabelse til civilsamfund og erhvervsliv med henblik på at etablere samarbejder.
Planlægning for intern og ekstern kommunikation
Udførelse af øvelser ifm. beredskabsplanerne

Løsninger
Med afsæt i de nationale anbefalinger arbejdes der på det specialiserede område aktuelt med

Med afsæt i de nationale anbefalinger arbejdes der på det specialiserede område aktuelt med
følgende indsatser:
1. Udarbejdelse af sektorberedskabsplan for det specialiserede socialområde
Denne forventes færdig i 1. april 2026 og vil blandt andet indeholde:
En beskrivelse af sektorkrisestaben, herunder roller, ansvar og aktivering
En intern og ekstern kommunikationsplan
Strategiske indsatsplaner for centrale beredskabsscenarier, herunder
forsyningssvigt, kritisk personalemangel og IT‑nedbrud.
2. Nye krav og anbefalinger til beredskabsplanlægning og action cards på enhedsniveau
(bilag)
De enkelte enheder på det specialiserede socialområde er i gang med at udarbejde og
opdatere lokale beredskabsplaner og actioncards.
Disse forventes færdige 1. april.
Der er bl.a. fokus på:
Udarbejdelse af actioncards for strømsvigt, svigt i vand- og varmeforsyning,
IT‑nedbrud, smitsomme sygdomme og ekstreme vejrhændelser
Etablering af beredskabslagre med fornødenheder til at opretholde kritisk drift i tre
døgn (finansieres inden for enhedernes egne rammer)
3. Afklaring af snitflader til øvrige områder i Lyngby-Taarbæk Kommune
Det specialiserede socialområde er den del af den tværgående projektgruppe, som
arbejder med at afklare organisatoriske snitflader mellem relevante områder, så opgaver
og ansvar i beredskabet placeres og koordineres tydeligt. Der pågår afklaring af
forsyningsspørgsmål, IT-relaterede forhold og snitflader ift. det sundhedsfaglige med de
relevante dele af forvaltningen.
4. Afsøgning af samarbejdsmuligheder med civilsamfund og erhvervsliv
Der afsøges bl.a. muligheder for at udbygge kommunens samarbejde med Røde Kors –
herunder med henblik på at støtte borgere, der modtager støtte i eget hjem, i at opbygge
hjemmeberedskab og lave aftaler med naboer eller andet netværk om hjælp under kriser.
Lyngby-Taarbæk Kommune afholdt den 19. januar et borgermøde for grundejerforeninger
og almene boligforeninger, hvor deltagerne blev præsenteret for Styrelsen for
Samfundssikkerheds vejledning til beredskabsplanlægning for beboer-, andelsbolig- og
grundejerforeninger. Vejledningen opfordrer foreningerne til at medtænke sårbare
borgere i deres beredskabsplanlægning. Det afdækkes, om der er behov for at arbejde
med at styrke denne opmærksomhed, blandt andet gennem mere konkrete råd og dialog

om, hvordan foreningerne kan bidrage i en krisesituation.
5. Afdækning af behov for nødstrøm
Der pågår et arbejde med at undersøge behovet og mulighederne for at etablere
nødstrøm på relevante lokationer.
6. Udarbejdelse af borgerrettet kommunikation
Det planlægges at udsende borgerbreve til relevante borgere, fx borgere der modtager
socialpædagogisk støtte i eget hjem. Brevene vil indeholde informationer om, hvad
kommunen kan tilbyde i en beredskabssituation, og hvad borgerne selv forventes at
kunne håndtere.
Derudover udarbejdes en folder med anbefalinger til hjemmeberedskab målrettet borgere
med psykisk handicap med udgangspunkt i Styrelsen for Samfundssikkerheds materiale
“Forberedt på kriser”.

Strategisk ramme
Sagen tager udgangspunkt i de førnævnte anbefalinger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed,
KL og øvrige relevante myndigheder på beredskabsområdet. Initiativerne og de materialer, der
udarbejdes på det specialiserede socialområde, koordineres med kommunens øvrige
beredskabsplaner, herunder Plan for Fortsat Drift og Sundhedsberedskabsplanen. Sagen skal
desuden ses i sammenhæng med sagen om kommunens samlede indsatser på
beredskabsområdet, som forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Her indgår
bistanden til kommunens sårbare borgere som en af de igangsatte indsatser, der allerede er
beskrevet.

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre med færdiggørelse af de beskrevne initiativer. Handicaprådet
inddrages på et kommende møde.
Samtlige beredskabsplaner og indsatser forventes færdiggjort primo april, hvorefter der
forelægges en ny sag om dette, forventeligt i maj.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutningskompetence
Beskæftigelses- og Socialudvalget orienteres.

Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres.
Økonomiudvalget orienteres.

Beslutningsforløb
Beslutning fra Beskæftigelses- og Socialudvalget 2026-2029, den 9. marts 2026, punkt
Orientering givet.
Bodil Kornbek (A) var fraværende.
Beslutning fra Børne- og Uddannelsesudvalget 2026-2029, den 11. marts 2026, punkt 11:
Orientering givet.

Beslutning

Orientering givet.
Niels Haxthausen (F) var fraværende.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 19. marts 2026, punkt 27. Læs den originale sag hos kommunen.