Besluttet 19. marts, Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk
Indsats for opsagte Novo Nordisk medarbejdere – tilsagn til varslingspulje
Forvaltningen har søgt og fået tilsagn fra ’Pulje til indsats ved større afskedigelser 2026 - FL § 17.46.14.10.’ i forbindelse med afskedigelser hos Novo Nordisk. Tilskuddet udgør i alt 1.713 t. kr. og skal anvendes i perioden 04.02.2026 – 30.09.2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 19. marts 2026
- Status
- Besluttet. Afstemning: Liberal Alliance undlader at stemme, fordi man ikke ser det som en kommunal opgave. Hermed anbefalet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Forvaltningen iværksætter indsatsen for opsagte Novo Nordisk medarbejdere.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at der godkendes en indtægtsbevilling på 1.713 t.kr. til aktivitetsområdet
Beskæftigelse (ikke service) vedr. tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at
dække udgifterne i forbindelse med iværksættelse af en tidlig og målrettet indsats for de
opsagte Novo Nordisk medarbejdere og en tilsvarende udgiftsbevilling på 1.713 t kr. til
aktivitetsområdet Beskæftigelse (ikke service).
Problemstilling
På baggrund af større afskedigelser på flere lokationer hos Novo Nordisk bl.a. i
hovedstadsområdet har Lyngby-Taarbæk Kommune i samarbejde med Gladsaxe, Ballerup,
Hillerød og Gentofte Kommuner ansøgt Det Regionale Beskæftigelsesråd om midler fra
varslingspuljen.
Formålet med varslingspuljen er at iværksætte og yde tilskud til, at jobcentrene i
opsigelsesperioden og/eller efter opsigelsesperiodens udløb iværksætter initiativer, der sikrer
en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde.
Hovedstadsområdet er kendetegnet ved at have en stor andel af virksomheder indenfor lifescience branchen, som Novo Nordisk repræsenterer. Jobprofilerne i hovedstadsområdet
dækker både over generalister inden for fx projekt- og kvalitetsledelse, IT og HR, men
inkluderer også en række specialistprofiler inden for bl.a. produktion. Novo Nordisk beslutning
om at opsige 5000 medarbejdere på landsplan, heraf langt størstedelen i hovedstadsområdet
(oplistet til 4435 personer), kan have betydelige konsekvenser for det lokale arbejdsmarked,
der får svært ved at absorbere så stort et antal. Selvom mange af jobprofilerne er efterspurgte,
kan der blive udfordringer med at besidde den nødvendige branchespecifikke viden og evt.
nødvendige certificeringer.
Derfor kan der være behov for opkvalificering mod beslægtede brancher, evt. også behov for
geografisk mobilitet for nogle af de mest specialiserede medarbejdere eller decideret
brancheskifte.
Løsninger
Lyngby-Taarbæk Kommune har fået tilsagn om tilskud på 1.713 t. kr. til iværksættelse af en
tidlig og målrettet indsats for opsagte medarbejdere fra Novo Nordisk lokation i Lyngby-
Taarbæk Kommune i perioden 04.02.2026 – 30.09.2026.
På Novo Nordisk lokation i Lyngby-Taarbæk Kommune er der opsagt 229 medarbejdere. Der
er tale om en stor andel af højtuddannede medarbejdere fordelt indenfor:
Ledelse og projekt
Administration og support
Ingeniør, IT og digital
Kvalitet og QA.
Tilbuddene, der iværksættes, vil blive koordineret i samarbejde med København, Gladsaxe,
Ballerup, Hillerød og Gentofte Kommuner. Det er kommunerne imellem aftalt, at
rekrutteringsfællesskabet Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) sikrer den nødvendige
koordinering på tværs af kommunegrænser ved etablering af et tværkommunalt 'kerneteam',
hvor HRS-sekretariatet varetager koordinatorfunktionen samt projektledelsen.
Lyngby-Taarbæk Kommune vil bruge de bevilgede midler på tværkommunal koordinering samt
deltagelse på jobmesser og events. Derudover vil midlerne bruges til frikøb af medarbejdere i
København og Ballerup Kommune til varetagelse af selve indsatsen.
Indsatsen vil bestå af flg. hovedelementer:
Vejledningsmøder
Individuelle samtaler
Jobsøgningsforløb
Afholdelse af jobmesser og events
Opkvalificering
Det antages, at indsatserne skal omfatte ca. 30 pct. af de opsagte medarbejdere i LyngbyTaarbæk Kommune, hvilket svarer til 69 ud af 229 opsagte Novo Nordisk medarbejdere. Ikke
alle skal nødvendigvis omfattes af alle indsatser, men vil blive vurderet pba. den enkeltes
behov og situation. Relevante A-kasser vil blive inddraget med det formål, at de også støtter op
om indsatserne, der etableres for varslingsmidlerne. Work in Denmark, herunder Eures
samarbejdet vil blive inddraget i det omfang, der har relevans for udenlandske medarbejdere.
Strategisk ramme
Sagen har strategisk ophæng til formålet med beskæftigelsesindsatsen, nemlig at sikre høj
beskæftigelse og lav ledighed.
Videre proces
Forvaltningen iværksætter indsatsen for opsagte Novo Nordisk medarbejdere.
Økonomi
Lyngby-Taarbæk Kommune har fået tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR) om tilskud på 1.713 t. kr. til dækning af kommunens udgifter i forbindelse med
iværksættelse af en tidlig og målrettet indsats for opsagte medarbejdere på Novo Nordisk
lokation i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Indtægts- og udgiftsbevillingen gives til aktivitetsområdet Beskæftigelse (ikke-service).
Tabel til bevillingsmæssige ændringer:
p/l
Udvalg / Aktivitetsområde
Indtægt fra
ansøgte
midler
Beskæftigelses- og
Socialudvalget /
Beskæftigelse (ikke service)
Nej
Udgifter til
indsat vedr.
Beskæftigelses- og
opsagte
Socialudvalget /
medarbejdere
Beskæftigelse (ikke service)
på Novo
Nordisk
Nej
Varig?
ja/nej
Beslutningskompetence
Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Beskæftigelses- og Socialudvalget 2026-2029, den 9. marts 2026, punkt 8:
Anbefalet.
Bodil Kornbek (A) var fraværende.
Beslutning
Afstemning:
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: 1 (I)
Liberal Alliance undlader at stemme, fordi man ikke ser det som en kommunal opgave.
Hermed anbefalet.
Niels Haxthausen (F) var fraværende
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 19. marts 2026, punkt 28. Læs den originale sag hos kommunen.