Evaluering af arkitekturråd 2026

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at
1. der orienteres om evalueringen af aktiviteter i arkitekturrådet og
2. at rådet nedlægges ved udgangen af 2026, såfremt bevillingen ikke forlænges.

Problemstilling

Arkitekturrådet arbejder på baggrund af kommissorium af 6. april 2022 ( bilag). Formålet med
Arkitekturrådet er, at det er et rådgivende organ, som bidrager med en uvildig
ekspertrådgivning på baggrund af kommunens arkitekturpolitik. Kommissoriet uddyber, hvilke
opgaver rådet kan blive inddraget i og økonomien hertil.
Arkitekturrådets deltagere, der har erfaring med følgende emner fastlagt i kommissoriet arkitektur, landskab, byrum, bygningsbevaring og kulturmiljøer, er:
Cand.Arch. Johnny Svendborg,
Cand.Arch. Susanne Skov Kunert,
Cand.Arch. Rosa Lund, alle repræsentanter, der er nedsat via Akademisk
Arkitektforening i et samarbejde med Danske Landskabsarkitekter samt
Arkitekt maa. Kent Pedersen, repræsentant fra Bygningskultur Foreningen LyngbyTaarbæk
Arkitekturrådet har i alt haft 10 opgaver og har siden seneste evaluering i maj 2025 haft
opgaver ved følgende tre lokationer:
Lyngby Hovedgade 4
Lokalplan 305 for DTU Campus
Lyngby Hovedgade 66A
Udtalelser (bilag) fra de tre opgaver indgik/indgår i politisk behandling af opgaverne.

Et arkitekturråd er ikke lovpligtigt.

Løsninger
I perioden maj 2025 til april 2026 har kommunen fået udtalelse fra Arkitekturrådet på 3
opgaver. Opgaverne blev stillet til følgende projekter:
Lyngby Hovedgade 4
Lokalplan 305 for DTU Campus
Lyngby Hovedgade 66A
Resumé og evaluering af de stillede opgaver er beskrevet i notat om evaluering af
arkitekturrådet (bilag).
Evalueringen foretages på baggrund af de vedlagte udtalelser og tilhørende processer.
Evaluering

Arkitekturrådet har i det seneste års tid været inddraget i tre opgaver, hvor der i den første
evaluering i 2024 indgik tre opgaver og i 2025 indgik fire opgaver. Rådets udtalelse til sag ved
DTU Campus er sket i forbindelse med en lokalplan, mens rådets udtalelser ved Lyngby
Hovedgade 4 samt Lyngby Hovedgade 66A er sket i forbindelse med projekter om nybyggeri.
Alle tre opgaver handler om eksterne parters byggerier.
Generelt er rådet blevet involveret tidligere i processerne, end det skete i det første år af rådets
virke. Erfaringerne fra de første 3 opgaver understregede vigtigheden af en tidlig inddragelse
og en præcisering i opgaverne af, hvilke forhold der ønskes lagt særlig vægt på ved
opgavebesvarelsen. Udtalelserne har overordnet bevirket, at der er sket forenkling og
prioritering af projektets arkitektoniske virkemidler.
Ved Lyngby Hovedgade 4 var rådets bemærkninger blandt andet, at bygningsvolumeners
størrelser syntes store, og ikke tilpassede ift. kulturarvsreferencen, og at især 4½ etager
skaber en fremmed skala i området. Derudover syntes apterede lette altaner at svække
sammenhængen med den eksisterende fabrik og dermed områdets samlede udtryk. Med
hensyn til DTU Campus blev der på baggrund af rådets udtalelse foretaget dialog samt møde
mellem Arkitekturrådet, DTU og forvaltningen. Der var/er ikke tale om en projektlokalplan,
hvilket gjorde opgaven kompleks. Den efterfølgende dialog og offentlige høring satte fokus på
4 temaer og lokalplanens bestemmelser er visse steder justeret i overensstemmelse hermed.
Ved igangsættelse af lokalplanproces for nyt byhus på Lyngby Hovedgade 66A blev det
besluttet, at idéoplæg skulle sendes til arkitekturrådet. Arkitekturrådets udtalelse forelægges i
forbindelse med sag om plangrundlag.
Rådet har i de seneste udtalelser igen bidraget med velargumenterede og grundige udtalelser,
der tager udgangspunkt i vision og mål i kommunens arkitekturpolitik. Der sker i hver enkelt
sag læring i forvaltningen både med hensyn til, hvordan opgaverne stilles og hvornår i
processerne arkitekturrådet inddrages. Det er erfaringen, at det kan være vanskeligt
efterfølgende at forholde sig til, i hvor høj grad alle anbefalinger i en udtalelse bør følges.

Anbefalingerne går på de fire forskellige emner i arkitekturpolitikken; Bygninger og byrum,
Landskab, det grønne og det blå, Bæredygtighed og Kulturarv. Og derudover vil der også ofte
indgå et økonomisk perspektiv i forhold til ressourcer (tid, penge, materialer osv.). Der kan
derfor i de enkelte sager være behov for en vægtning mellem hvilke af emnerne, der bør veje
tungest. Afhængig af projektets type og sammenhæng med omgivelserne, arkitektur og de
foreslåede anvendte materialer vil prioriteringen mellem emnerne være forskellige fra sag til
sag. Der kan således være praktiske, kapacitetsmæssige eller økonomiske årsager til, at ikke
alle anbefalinger følges, ligesom der kan være velbegrundede faglige perspektiver, der afviger
fra rådets holdning.
Inddragelse af arkitekturrådet betyder en forlængelse af sagsbehandlingstiden 4-6 uger. Det er
vigtigt at forholde sig til en eventuel involvering af arkitekturrådet tidligt i processerne, så
tidsplaner bliver så realistiske som muligt. I praksis gives arkitekturrådet normalt 2 uger til at
komme med en udtalelse, som efterfølgende sendes til bygherre, der ligeledes gives 2 uger til
at forholde sig til udtalelsen. Arkitekturrådets udtalelse, bygherrens respons på udtalelse og
forvaltningens vurdering indgår derefter i den samlede politiske behandling.
Samlet set, er det forvaltningens vurdering, at arkitekturrådets udtalelser har bidraget positivt
og medvirket til at give mere arkitektonisk værdi til de enkelte projekter, også selvom
kommunalbestyrelsen ikke har fulgt rådets anbefalinger på alle områder, og forvaltningen ikke i
alle tilfælde har været enig i alle arkitekturrådets anbefalinger. Ud fra et fagligt synspunkt ser
forvaltningen således gerne, at rådet fortsætter som eksternt råd, der bidrager med uvildig
rådgivning på baggrund af kommunens arkitekturpolitik i forbindelse med udvalgte projekter.
Det er dog ikke muligt for forvaltningen at pege på finansiering, hvorfor forvaltningen må
indstille, at rådet nedlægges.
Hvis rådet nedlægges vil forvaltningens faglige vurderinger ligge til grund for det fortsatte
arbejde med arkitektur på baggrund af den vedtagne arkitekturpolitik.

Strategisk ramme
Arkitekturrådet blev nedsat på baggrund af indsats i kommunalbestyrelsens planstrategi;
Byudvikling i balance - Plan og Agenda 21-strategi 2019. Mål om at anvende arkitekturrådet
blev siden indarbejdet i kommunalbestyrelsens arkitekturpolitik, vedtaget august 2023. I
samme periode har kommunalbestyrelsen, april 2023, vedtaget retningslinjer for retvisende
visualiseringer, som også er indarbejdet i arkitekturpolitikken.
I kommissorium vedtaget 6. april 2022 indgår, at der skal ske evaluering af arkitekturrådet hvert
år. Derudover besluttede Byplanudvalget ved vedtagelsen af arkitekturpolitikken 31. august
2023, sag nr. 17, at der skulle ske evaluering af arkitekturpolitikken første halvår af 2025. Der
blev foretaget evaluering af både arkitekturråd og arkitekturpolitik 27. maj 2025.
En ekspertgruppe for national arkitekturpolitik afleverede 21. marts 2025 en hvidbog og 24
konkrete anbefalinger til stat, regioner og kommuner m.fl. - til kulturministeren. Ekspertgruppen
gav anbefalinger til fremtidens arkitektur med fokus på at genanvende og transformere mere,
skabe plads til natur i og uden for byerne samt prioritere kvalitet og samarbejde i udvikling af
byer og mangfoldige boligtyper.

Hvidbog og anbefalinger til national arkitekturpolitik peger i retning af:
attraktive og ansvarlige rammer for liv,
mindre ressourceforbrug,
plads til natur og
kvalitet for alle.
Der er noteret 6 anbefalinger i "Anbefalinger til fremtidens arkitektur fra ekspertgruppen for
national arkitekturpolitik":
1. Styrk de kommunale arkitekturpolitikker
2. Frem natur samt det blå og grønne i byerne
3. Prioriter bymidte frem for byperiferi
4. Styrk borgerinddragelse i udviklingen af arkitektur
5. Udvikl byer med udgangspunkt i lokale værdier og styrker
6. Skab ny kultur for værdisætning
Forvaltningen vurderer, at et fortsat samarbejde med et arkitekturråd samt kommunens
strategiarbejde i øvrigt kan bidrage til at støtte op om anbefalingerne fra ekspertgruppen.

Videre proces

Hvis aktiviteterne i kommunens arkitekturråd finansieres og dermed fortsættes til fx udgangen
af 2028, vil forvaltningen spørge rådets deltagere, om de fortsat ønsker at sidde i rådet.
Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at afsætte midler permanent, vil forvaltningen vende
tilbage med sag om rådets sammensætning og fremtidige arbejde i løbet af 2027.
Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at nedlægge arkitekturrådet ved udgangen af 2026, vil
forvaltningen meddele arkitekturrådet, at rådet ved årets udgang vil blive nedlagt efter
nærmere aftale, idet igangsatte opgaver eventuelt kan strække sig ind i 2027.

Økonomi

Den afsatte bevilling på samlet kr. 400.000 dækker udvalgets arbejde i lidt over 3 år.
Arkitekturrådet har altså kostet ca. 100.000 - 150.000 kr. per år.
Der var i andet halvår 2023 afsat: kr. 0,1 mio., i 2024 kr. 0,2 mio. og i første halvår af 2025: kr.
0,1 mio. Kommunalbestyrelsen vedtog ved evalueringerne i 2024 og 2025, at den oprindelige
bevilling kunne strækkes ind i 2026.
For forvaltningen betyder inddragelse af arkitekturrådet blandt andet udarbejdelse af særlig
formulering af opgavebeskrivelse ud over anvendelse af forvaltningens skabelon for
opgavebestilling, udarbejdelse af tidsplan, der koordineres med arkitekturrådet, gennemgang
og vurdering af udtalelser, formidling og indhentning af bemærkninger fra ansøger m.v.

Såfremt perioden for det nedsatte råd skal forlænges efter udgangen af 2026, skal der findes
finansiering hertil fra 2027 og frem.
Hvis perioden for arkitekturrådet forlænges til udgangen af 2028, så forventes det at koste 0,4
mio. kr. Forvaltningen kan ikke pege på finansiering uden at ændre på serviceniveauet på
andre områder.

Beslutningskompetence
Byplanudvalget orienteres om indstillingspunkt. 1 og anbefaler indstillingspunkt. 2.
Økonomiudvalget anbefaler indstillingspunkt. 2.
Kommunalbestyrelsen beslutter indstillingspunkt. 2.

Beslutning

Ad 1) Orientering givet.
Ad 2) Ikke anbefalet, idet udvalget forslår, at forvaltningen udarbejder et forslag til fortsættelse
af Arkitekturrådet.