Udviklingsplaner for kommunale kirkegårde

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at
1. udviklingsplaner for kommunens to kirkegårde godkendes som ramme for at udvikle
arealerne samt arbejdet med at effektivisere driften,
2. der orienteres om aktuelle tiltag til omlægning til mere effektiv og biodiversitetsvenlig drift på
kirkegårdene.

Problemstilling

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der to aktive kirkegårde: Sorgenfri Kirkegård, Lyngby
Parkkirkegård, og kommunen varetager driften af begge. Begge kirkegårde har udover funktion
som begravelsespladser også en meget høj rekreativ og kulturhistorisk værdi for kommunen.
Lyngby Parkkirkegård, der blev indviet 1967, dækker 15 hektar og rummer over 7.000
gravsteder, herunder cirka 5.700 urnegrave. Kirkegården rummer markante, arkitektoniske
træk og et særligt istidslandskab, som er base for områdets opdeling i tre adskilte afdelinger.
Kapelanlægget har et samlet areal på 1.200 m2 og er bygget i naturlige materialer, herunder

ølandssten og naturtræ for at sikre sammenhængen til naturen og anlægget har høj
arkitektonisk værdi. Parkkirkegården har i dag flere ledige områder, der kan anvendes til andre
typer aktiviteter.
Sorgenfri Kirkegård, der blev indviet 1903, dækker 5,1 hektar og rummer ca. 4.600 gravsteder.
Kirkegården rummer en række bevaringsværdige gravminder, der afspejler områdets historie
og kultur. På kirkegården er et arkitekttegnet mindre kapel med en statue foran, "Tankefuld
kvinde" af lokal billedhugger Olga Wagner; der er med til at afspejle områdets historie og
kultur.
Begravelsesformer under forandring og presset driftsøkonomi

Før i tiden var kistebegravelser det mest almindelige. I dag vælger kun 10-15 %
kistebegravelser, mens 85-90 % vælger at blive brændt og nedsat, typisk i urne. Det kræver
mindre areal og en anden planlægning af kirkegårdenes arealer. I dag er flere eksisterende
gravområder på kommunens kirkegårde derfor tomme og uudnyttede, hvilket skaber potentiale
for en bedre arealanvendelse samt en optimering af driften heraf.
Samtidig efterspørger flere borgere alternative og mere naturprægede begravelsesformer som
skovbegravelser, askefællesgrave, anonyme gravsteder og grønne mindesteder i mødet med
sorg og erindring. Det kalder på en gentænkning af kirkegårdenes rolle og udtryk med
kapacitet til både traditionelle og nye begravelsesformer og nye rekreative elementer.
Driften, planlægningen og plejen af kommunens grønne områder på kirkegårdene har allerede
i de senere år været under omlægning til en mere biodivers og bæredygtig drift, hvilken ligger
godt i forlængelse af ønsker om kirkegårde med et andet udtryk.
De ændrede begravelsesmønstre, hvor flere fravælger de mere pladskrævende og dyrere
kistegravsteder (højt indtægtsgivende) og i stedet tilvælger fællesarealer som fx
urnegravsteder (lavt indtægtsgivende), har presset driftsøkonomien på kirkegårdene og
medført en større økonomisk ubalance, jf. også sag til Teknikudvalget den 29. oktober 2024
(sag 7). Der er allerede iværksat en række tiltag for at optimere driftsøkonomien, herunder en
takstregulering i 2019 samt udlicitering af blandt andet hækkeklipning. Det har siden bidraget til
at reducere den økonomiske ubalance. Regnskab 2025 viser dog fortsat et merforbrug på 1,5
mio. kr., hvilket understreger behovet for yderligere effektiviseringer.
Ubalancen i driftsøkonomien, borgernes nye ønsker til begravelsesformer samt hensyn til at
øge biodiversiteten mv. er således baggrunden for forslag til en plan for udviklingen af
kommunens to kirkegårde.

Løsninger
Forvaltningen har fået udarbejdet to udviklingsplaner for henholdsvis Lyngby Parkkirkegård og
Sorgenfri Kirkegård (bilag). Udviklingsplanerne giver en helhedsorienteret gennemgang af
kirkegårdene og skitserer en mulig overordnet strategi for udvikling i et længere perspektiv. I
lighed med tilpasninger på en række af Folkekirkens egne kirkegårde adresserer planerne
tendenser indenfor begravelser, kirkegårdenes anvendelse og rolle i natur- og bymiljøet og
omfatter forslag til en drift af naturområderne til fordel for biodiversitet og besøgsværdi og

samtidig med respekt for arkitektoniske og landskabelige værdier. Udviklingsplanerne
indeholder blandt andet en række skitser, inspirationsbilleder og eksempler på
beplantningsudtryk. Et uddrag fra udviklingsplanerne, der indeholder illustrationer af
eksisterende anlæg og nye ideer, opridses nedenfor.
Gravforhold - behov, typer og tendenser

Urnegravsteder er de mest efterspurgte på typisk mellem 1 og 2 kvadratmeter, og der er behov
og potentiale for at omlægge flere af de tomme begravelsesområder til netop urnegravsteder/
urneområder. Herved kan skabes tilstrækkelig kapacitet til både traditionelle og alternative
begravelsesformer ud fra borgernes ønsker samt en mere varieret arealudnyttelse.
Ved at samle gravpladserne, herunder f.eks. samle kistegravpladserne i mere
sammenhængende arealer, kan arealerne udnyttes bedre, og vedligeholdelsen kan forenkles.
Samtidig kan der med fordel etableres områder til engbegravelser, skovbegravelser og
havebegravelser med eksempelvis blomstrende urter, høje græsser, træer og naturlig
beplantning for at skabe et naturligt, stille og fredfyldt miljø med mindre plejebehov.
Gravformerne kan inkludere både urnegrave og fællesgrave. For nogle gravsteder indgår der i
vedtægterne for kirkegården servitutter for indretning, anvendelse og pleje.
Biodiversitet og rekreativt brug

De ændrede begravelsesformer giver mulighed for at etablere flere rekreative og naturskønne
oplevelser, som er efterspurgt af mange borgere. Det vil også kunne styrke kirkegårdenes rolle
som naturlige byrum med en forventet positiv betydning for sundhed, trivsel og livskvalitet.
Mellem gravpladserne kan der etableres sansehaver, terapihaver og forsonings- og
opholdsrum, det vil sige rekreative rum til stille aktiviteter og udvalgte steder arrangementer
som fx rekreativ bevægelse og gruppeforløb for stressramte. Frugtlunde og bistader på
kirkegårde som ramme for frivillige fællesskaber er også en mulighed, der er afprøvet på andre
kirkegårde i landet.
Beplantning i form af hække, blomster, træer mv. kan i endnu højere grad understøtte
kommunens biodiversitets- og klimamål ved at udvikle kirkegårdene som artsrige og
tilgængelige områder. Reduktion og forenkling af hække og stier, der er både tids- og
ressourcekrævende på drift og vedligehold, kan samtidig optimere driften.
Tiltag på kort bane

På Sorgenfri Kirkegård vil arealdriftsafdelingen nu påbegynde etablering af en fællesgrav. Der
findes pt. ikke en fællesgrav, og den gravform er meget efterspurgt. Der er et større, ledigt
område klar, som nu henligger som græsplæne. På Lyngby Parkkirkegård er planlagt
etablering af en engbegravelsesplads bagerst på kirkegården. Begge tiltag vil imødekomme
efterspørgslen på denne type gravformer og forventes at understøtte en bedre økonomi på
sigt.
Planen er endvidere, at der i de nuværende tomme gravområder 8 og 10 på Lyngby
Parkkirkegård skal vokse høje græsser i stedet for, at græsset slås jævnligt som nu, jf. bilag

Oversigtskort på side 15 i udviklingsplanen for Lyngby Parkkirkegård. Græsset vil dog fortsat
blive slået langs hækken med en skåret kant omkring af hensyn til drift og udseende. Samlet
set vil det optimere driften som følge af et mindre behov for vedligehold og samtidig give et
mere naturvenligt udtryk med større biodiversitetselementer.
Forvaltningen vil i øvrigt undersøge, om det er muligt at konvertere dele af Lyngby
Parkkirkegård til almindelig parkbrug, inden for de arkitektoniske træk, da der er større ledige
arealer udover gravpladserne.
Alle tiltag på både kort og længere sigte skal tage hensyn til kirkegårdsvedtægter, servitutter og
aftaler med gravstedsejere mv. Flere gravstedsejere har fx købt og betalt for renholdelse og
årstidens blomster mange år frem.

Strategisk ramme
Lyngby-Taarbæk Kommunes bæredygtighedsstrategi 2020-2050.
Lyngby-Taarbæk Kommunes handleplan for biodiversitet 2023.

Videre proces

Hvis Teknik- og Miljøudvalget har ønske herom, vil forvaltningen i 2026 arrangere en guidet tur
på kommunens to kirkegårde for at besigtige områderne. På rundturen kan
landskabsarkitektfirmaet bag udviklingsplanerne inviteres med. Når der planlægges at
gennemføre større ændringer på kirkegårdene, vil forvaltningen invitere til orienteringsmøder
for naboer og interessenter såsom gravstedsejere for at skabe et større kendskab til
kirkegårdenes løbende udvikling og oplyse om mulighederne for rekreativt brug af
kirkegårdenes arealer.
Den konkrete udmøntning af rammen for udviklingen af kommunens to kirkegårde og arbejdet
med at effektivisere driften vil ske i et bredt, tæt samarbejde mellem relevante afdelinger,
herunder de udførende i driften, natur- og miljømedarbejdere samt myndigheds- og
tilsynsansatte i kommunen.

Økonomi

Kirkegårdsområdets økonomi

Økonomien på kirkegårdsområdet har historisk været præget af et merforbrug, som tidligere
har været finansieret gennem mindreforbrug på øvrige poster under aktivitetsområdet Vej og
Park. Med udviklingsplanerne er der et særskilt fokus på at skabe varig økonomisk balance ved
at nedbringe det eksisterende merforbrug, jf. også sag til Teknikudvalget af 29. oktober. 2024
(sag 7).
Der er allerede besluttet og gennemført en række tiltag for at forbedre driftsøkonomien,
herunder en takstregulering i 2019 samt udlicitering af blandt andet hækkeklipning. Regnskab
2025 viser dog fortsat et merforbrug på 1,5 mio. kr., som kalder på yderligere effektiviseringer.

Forvaltningen vil i samarbejde med arealdriftsafdelingen arbejde videre med konkrete
effektiviserings- og besparelsestiltag med afsæt i udviklingsplanerne. Formålet er både at
reducere merforbruget på kort sigt og sikre en mere bæredygtig økonomisk balance på
længere sigt gennem optimering af arbejdsprocesser og en bedre udnyttelse af arealerne.
Forvaltningen forventer, at realisering af dele af udviklingsplanerne kan ske inden for den
eksisterende økonomiske ramme, fordi omlægninger af driften af arealerne kan frigive
ressourcer. Større omlægninger vil dog forudsætte engangsinvesteringer og vil blive tænkt ind i
de kommende års arbejde med at tilvejebringe økonomisk råderum.
Arealer, der omlægges til mere rekreative parkområder, vil fortsat blive driftet under
kirkegårdenes budget.
Tiltag på kort bane

Arealdriftsafdelingen etablerer en fællesgrav på Sorgenfri Kirkegård samt en
engbegravelsesplads på Lyngby Parkkirkegård for at imødekommen efterspørgslen. Herudover
gennemføres optimeringer af driftsforholdene på Lyngby Parkkirkegård (gravområde 8 og 10),
som vil reducere de løbende driftsomkostninger.
Forvaltningen observerer desuden fortsat den økonomiske effekt af implementeringen af
takstreguleringen fra 2019. Effekten kan således først estimeres mere nøjagtigt cirka et årti
efter den foretagne justering som følge af de langvarige kontrakter med gravejerne om jordleje
og vedligeholdelse af gravsteder.

Beslutningskompetence
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.

Beslutningsforløb
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2026-2029, den 5. maj 2026, punkt 4:
Ændringsforslag fra Radikale Venstre:
For at bevare den nuværende rekreative værdi, bør der ikke etableres enggravpladser på de
foreslåede arealer og skovgravpladser mod vest på Lyngby Parkkirkegård. I stedet kan
området med plan om bistader mv. samt arealer inden for korshække anvendes. På Sorgenfri
Kirkegård bør frie græsarealer bevares. Udviklingsplanerne sendes i høring til nærliggende
grundejerforeninger, menighedsråd samt andre kulturhistoriske relevante foreninger.
Der ønskes desuden snarest en sag om kirkegårdenes økonomi, herunder en plan for balance
senest i 2027.
Afstemning om ændringsforslaget:
For stemte: 3 (F (1), B (1) og Ø (1)).
Imod stemte: 4 (C (4)), idet de ønsker at imødekomme borgernes ønske og bevare rekreative

områder.
Ændringsforslaget er dermed faldet.
Herefter afstemning om forvaltningens indstilling:
For stemte: 4 (C (4)).
Imod stemte: 1 (B (1)).
Undlod at stemme: 2 (F (1) og Ø (1)).
Hermed ad 1-2) Anbefalet.

Beslutning

Ad 1) Økonomiudvalget anbefaler, at driften omlægges i en mere biodivers og effektiv retning.
Økonomiudvalget beslutter at sende udviklingsplanen i offentlig høring inden der træffes
eventuel beslutning om anlæggelse af nye gravpladser.
Ad 2) Orientering givet.