Spring til indholdet
Mariagerfjord
Skift kommune
KøbenhavnMariagerfjordAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Udvalget for Teknik og Miljø, Mariagerfjord

Orientering om vandløbsvedligeholdelse i Korup Å og i Kastbjerg Å

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: 1. At orienteringen tages til efterretning.

Klima og grøntKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning.
Hvem
Udvalget for Teknik og Miljø, Mariagerfjord Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på mariagerfjord.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:
1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Om vandløbsvedligeholdelse i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune varetager vedligeholdelsen af de offentlige vandløb (se bilag 1).
Vandløbsvedligeholdelse er de indsatser, der udføres i vandløbene for at sikre, at vandet kan
ledes væk fra de omkringliggende arealer. Vedligeholdelsen skal samtidig understøtte sunde
og velfungerende vandløb med gode naturmæssige, økologiske og rekreative værdier.
Vandløbsvedligeholdelsen skal ske inden for rammerne af den gældende lovgivning, herunder
især vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven samt EU's vandramme- og habitatdirektiver.
Lovgivningen stiller blandt andet krav om, at vandløbene skal opnå eller fastholde god
økologisk tilstand.
De offentlige vandløb er omfattet af et vandløbsregulativ, som fastlægger hvordan og hvor ofte
vandløbet skal vedligeholdes. Det kan eksempelvis være gennem grødeskæring, hvor
vandløbets planter slås og fjernes. Regulativet beskriver også vandløbets skikkelse, det vil sige
hvilken form og størrelse vandløbet skal have for at sikre den fastlagte vandafledning.
Fagenheden for Teknik og Miljø fører tilsyn med vandløbene og sikrer, at den nødvendige
vedligeholdelse udføres i overensstemmelse med regulativerne og anden gældende
lovgivning.
Udfordringer i vandløbsvedligeholdelsen
Vandløbsvedligeholdelse er i dag en kompleks opgave, hvor hensynet til vandafledning skal
afvejes med hensynet til vandløbenes natur- og miljømæssige værdier. Med skærpede
miljøkrav er der kommet større fokus på vandløbenes økologiske tilstand, mens lodsejerne har
uforandrede forventninger til vandafledning, hvilket ikke altid kan imødekommes inden for

lovgivningens rammer.
Opgaven forventes at blive yderligere udfordret af ændrede nedbørsmønstre, øgede krav til
arbejdsmiljø og begrænset adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Der kan desuden opstå dilemmaer mellem vandløbsvedligeholdelsen og kommunens arbejde
med Grøn Trepart, hvor vådgøringsprojekter i ådalene har til formål at holde mere vand tilbage
i landskabet.
Der fremlægges udfordringer fra Korup Å og Kastbjerg Å.
Der kan i øvrigt henvises til orienteringen som blev givet til Udvalget for Teknik og Miljø 31.
januar 2023, punkt 26, samt 10. november 2025.
På mødet vil fagenheden uddybe orienteringen og besvare opklarende spørgsmål.

Kilde: Mariagerfjord Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.