På dagsordenen 9. november, Udvalget for Teknik og Miljø, Mariagerfjord
Prioritering af borgerforslag om ny cykelsti mellem Hadsund og Astrup
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: 1. At borgerforslaget omhandlende anlæggelse af cykelsti på strækningen Hadsund Astrup drøftes. 2.
Trafik og cyklerKlima og grøntKultur og fritid
Kort fortalt
- Forslaget
- Borgerforslaget omhandlende anlæggelse af cykelsti på strækningen Hadsund Astrup drøftes.
- Borgerforslaget behandles og fortsat prioriteres på lige fod med øvrige forslag i
- Hvem
- Udvalget for Teknik og Miljø, Mariagerfjord Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på mariagerfjord.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:
1. At borgerforslaget omhandlende anlæggelse af cykelsti på strækningen Hadsund Astrup drøftes.
2. At borgerforslaget behandles og fortsat prioriteres på lige fod med øvrige forslag i
forbindelse med behandling og godkendelse af den årlige Trafiksikkerhedsplan primo
Sagsfremstilling
Der er på møde i Byrådet 25. juni 2026 under punkt 131 blevet behandlet borgerforslag om
etablering af cykelsti på strækningen Hadsund - Astrup.
Byrådet besluttede, at borgerforslaget sendes til behandling i Udvalget for Teknik og Miljø.
Dette med henblik på øget administrativ forberedelse inden politisk stillingtagen til, om forslaget
eventuel skal indgå i prioriteringen med øvrige emner til cykelstier i kommende års
budgetlægninger.
Forslaget fremgår allerede på Trafiksikkerhedsplanens faglige prioriteringsliste, og
cykelstiønsket er aktuelt placeret som næstlaveste prioritet. Prioriteringsmodellen tager højde
for faktorer som trafiksikkerhed, hastighed, utryghed, skoleruter og økonomi. Med
prioriteringsmodellen behandles ønskerne systematisk og på samme vilkår.
Strækningen er cirka 9 km lang, og der estimeres en anlægsudgift på cirka 36 mio. kr.
Forslagsstilleren har siden behandling i Byrådet fremsendt forslag om, at stien afsluttes i grus,
da dette ifølge forslagsstilleren ville give en væsentlig besparelse. Det estimeres, at en cykelsti
afsluttet i grus vil give en anlægsmæssig besparelse i størrelsesordenen 4 mio. kr. Der vil til
gengæld med en sådan løsning være en forøget afledt årlig driftsudgift, og det vil i praksis
være meget udfordrende at have en tilfredsstillende vintervedligeholdelse, så stien kan være
farbar hele året. Den normale kvalitetsmæssige praksis i Mariagerfjord Kommune er i øvrigt, at
cykelstier afsluttes i asfalt, da det både trafiksikkerheds- og komfortmæssigt er den mest
optimale løsning. Denne løsning er desuden i overensstemmelse med Vejdirektoratets
anbefalinger for cykelstier.
Forslagsstilleren har desuden påpeget muligheden for få støtte fra den nationale Cykelpulje,
men sandsynligheden for tilsagn afhænger af puljens konkrete kriterier, puljens størrelse og
antal ansøgninger.
Notatet, som var vedlagt byrådsbehandlingen, er vedlagt dagsordenspunktet som bilag. I
notatet fremgår fagenhedens mere uddybende vurdering af projektet.
Kilde: Mariagerfjord Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.