På dagsordenen 9. november, Udvalget for Teknik og Miljø, Mariagerfjord
Etablering af ladestander/vaskehal ved Kirketerp i Hobro
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: 1. At Udvalget for Teknik og Miljø tager stilling til, om der skal indledes dispensation fra lokalplanen til det ansøgte projekt uden arkitektoniske krav.
Klima og grøntByggeri og lokalplanerKultur og fritid
Kort fortalt
- Forslaget
- Udvalget for Teknik og Miljø tager stilling til, om der skal indledes dispensation fra
- Hvem
- Udvalget for Teknik og Miljø, Mariagerfjord Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på mariagerfjord.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:
1. At Udvalget for Teknik og Miljø tager stilling til, om der skal indledes dispensation fra
lokalplanen til det ansøgte projekt uden arkitektoniske krav.
Sagsfremstilling
Hobro-Kirketerp A/S ønsker at opføre en OK dobbelt bilvaskehal samt 10 ladepladser. Der vil
komme seks ladepladser i første omgang, og derefter udvide som efterspørgslen kommer.
Ansøger beskriver projektet med en tagløsning, der er den samme som Vejdirektoratet bruger
på deres lokationer langs motorvejene, blot med et OK udtryk.
Stationens placering er direkte ud til rundkørslen ved de to store indfaldsveje Nordre
Ringvej/Ny Hadsundvej, hvorfor placeringen udgør en central og synlig del af Hobro Nord.
Situationsplan og visualiseringer af projektet kan ses af bilag 2-4.
Lokalplan
Arealet ved Kirketerp er omfattet af lokalplan 115/2017 og ligger i delområde 5. I delområde 5
må der blandt andet etableres administrations-, handels- og servicevirksomheder, hvor
vaskehallen og ladestanderstationen er vurderet til at være en servicevirksomhed. Fagenheden
vurderer derfor, at projektet opfylder lokalplanens anvendelsesbestemmelser.
Projektet vurderes dog at være udfordret af lokalplanens formål, hvor lokalplanens delområde
5 blandt andet har til formål at sikre:
At erhvervsbebyggelsen fremtræder med en markant og moderne arkitektur, da
bebyggelsen vil få en meget synlig placering i forhold til Nordre Ringvej, Ny Hadsundvej
og Aalborgvej.
At erhvervsbebyggelsen fremstår med en markant højde mod Nordre Ringvej, Ny
Hadsundvej og Aalborgvej.
Lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang og ydre fremtræden skal blandt andet
sikre, at disse formål er opfyldt. Heraf findes følgende bestemmelser, som projektet ligeledes
vurderes at være udfordret af:
§ 5.15 bestemmer, at den del af bebyggelsen, som har facade mod Nordre Ringvej/Ny
Hadsundvej/Aalborgvej (alt efter hvilken vej bebyggelsen er orienteret imod), skal have
en højde på mindst syv meter.
§ 5.16 bestemmer, at bebyggelsen skal placeres med en facade i en afstand af 30 meter
fra vejmidten af Nordre Ringvej/Ny Hadsundvej/Aalborgvej alt efter, hvilken vej facaden
er orienteret imod.
§ 6.9 bestemmer, at bebyggelsen inden for delområde 5 skal fremtræde med en markant
og moderne arkitektur.
§ 6.10 bestemmer, at bebyggelsen mod Nordre Ringvej/Ny Hadsundvej/ Aalborgvej, alt
efter hvilken vej, bebyggelsen er orienteret imod, skal have facader, der fremtræder med
en åben og udadvendt karakter med vinduer og glaspartier, så det fra de nævnte veje er
muligt at se ind i lokalerne.
Baggrund for lokalplanen
Området ved indfaldsvejene omfatter flere erhvervsområder, hvor politistationen, BDO,
Tinglysningsretten og CEMTEC er nogle af de fremtrædende virksomheder langs vejene, og
som er etableret i et udtryk, der fremtræder med en markant og moderne arkitektur.
Der er arbejdet særligt med arealerne langs indfaldsvejene i en længere årrække, og det er et
af de områder, der har stor politisk opmærksomhed. Indfaldsvejene er ofte det første møde,
man har med byen, og derfor er det vigtigt, at arealerne langs indfaldsvejene udvikles med
kvalitet. De skal kort sagt være inviterende indfaldsveje. Samtidig tilbyder arealerne langs
indfaldsvejene høj eksponering og er dermed attraktive for virksomheder, butikker med videre.
Intentionen med lokalplan 115/2017 har således været at videreføre den identitet, der allerede
findes i området langs de store indfaldsveje som blandt andet Nordre Ringvej og Ny
Hadsundvej.
Fagenhedens vurdering
I henhold til lokalplanens bestemmelser har fagenheden for Teknik og Miljø vurderet, at
projektet er udfordret:
Der er ikke tale om et projekt af voluminøs karakter, hvorfor projektet skiller sig ud fra de
omkringliggende virksomheder, der fremstår med en markant højde, samt større
overflader, hvor arkitekturen kan have en større rolle. Vaskehallen og
ladestanderstationen er et erhverv af en anden type end de omkringliggende
virksomheder, hvorfor lokalplanens bestemmelser om en markant og moderne arkitektur
samt en markant højde er udfordret.
Ligeledes er projektet udfordret ved bestemmelserne om, at bebyggelsen skal fremstå
med en facade med en åben og udadvendt karakter med vinduer og glaspartier, så det er
muligt at kigge ind i lokalerne, idet der er tale om en vaskehal og ikke egentlige
'virksomhedslokaler'.
Fagenheden har været i dialog med ansøger om projektet og dets forhold til lokalplanen, hvor
ovenstående forhold er drøftet. I den forbindelse er der tidligere sendt nogle inspirationsbilleder
til ansøger med stationer, hvor der er arbejdet med arkitekturen. Disse billeder skulle give
inspiration til, hvordan der i forskellige sammenhænge kan arbejdes med et projekt for at skabe
en mere markant og moderne arkitektur. Disse inspirationsbilleder kan ses af bilag 5.
Ansøger har oplyst, at OK vil fastholde at anvende firmaets standarddesign af både vaskehal
og ladestanderstation, hvorefter der er fremsendt vedlagte projektforslag (bilag 2-4). Det er
Fagenhedens vurdering, at det tilsendte projekt stadig er udfordret af lokalplanens formål og
bestemmelser.
Bilag 6 viser yderligere stationer, hvor der er arbejdet med arkitekturen. Det er Fagenhedens
vurdering, at et projekt i retning af disse inspirationsbilleder i højere grad er foreneligt med
lokalplanen, idet der er tale om en mere markant og moderne arkitektur ud til at fremtrædende
trafikanlæg.
Kilde: Mariagerfjord Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.