Spring til indholdet
Mariagerfjord
Skift kommune
KøbenhavnMariagerfjordAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Udvalget for Teknik og Miljø, Mariagerfjord

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 - Boligområde ved Skovladen

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: 1. At forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 - Boligområde ved Skovladen - sendes i offentlig høring i fire uger. 2.

Klima og grøntBoligerByggeri og lokalplanerKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 - Boligområde ved Skovladen - sendes i
  • Fagenheden for Teknik og Miljø bemyndiges til at vedtage kommuneplantillægget
Hvem
Udvalget for Teknik og Miljø, Mariagerfjord Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på mariagerfjord.dk.
Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på mariagerfjord.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:
1. At forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 - Boligområde ved Skovladen - sendes i
offentlig høring i fire uger.
2. At Fagenheden for Teknik og Miljø bemyndiges til at vedtage kommuneplantillægget
endeligt efter de godkendte retningslinjer, hvis der ikke kommer indsigelser i
høringsperioden.

Sagsfremstilling

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 er en forudsætning for vedtagelsen af forslag til Lokalplan
188/2027 (se dagsordenspunkt vedrørende Lokalplan 188/2027) og offentliggøres samtidig
med lokalplanforslaget.
Lokalplan 188/2027 er omfattet af kommuneplanramme HOB.B.35. Lokalplanen udlægger
området til boligområde i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, hvilket er i
overensstemmelse med anvendelsen i rammeområde HOB.B.35. Boligerne inden for
lokalplanen ønskes udviklet med mulighed for to etager og en bebyggelsesprocent på 40,
hvilket ikke er i overensstemmelse med kommuneplanramme HOB.B.35. Rammeområdet
HOB.B.35 er endnu ikke bebygget, og fremstår i dag som åben mark.
Med forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 ændres rammebestemmelserne for HOB.B.35 for at
give mulighed for at udvikle området ved Skovladen i Hobro Øst med det ønskede omfang.
Herunder ændres det maksimale etageantal til to og den maksimale bebyggelsesprocent til 40.

Anbefaling af høringsperiode
Da der er tale om et forslag til kommuneplantillæg, der omhandler uvæsentlige ændringer af
kommuneplanen, anbefaler Fagenheden for Teknik og Miljø, at der fastsættes en høringsfrist
på fire uger.
Samtidig anbefaler Fagenheden, at Udvalget for Teknik og Miljø bemyndiger Fagenheden til at
vedtage kommuneplanforslaget endeligt efter de godkendte retningslinjer, hvis der ikke
kommer indsigelser i høringsperioden.

Kilde: Mariagerfjord Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.