På dagsordenen 9. november, Teknisk Udvalg, Middelfart
Forslag til Lokalplan nr. 250 Boliger, Delområde V, Skrillinge, Middelfart
Økonomiudvalget vedtog i august 2026 at igangsætte planlægningen for et nyt boligområde ved delområde V, Skrillinge. Arealet udgør i dag et areal på ca. 2,3 ha ubebygget areal beliggende i byzone. Planområdet er vist med rød streg herover.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknisk Udvalg, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på middelfart.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget vedtog i august 2026 at igangsætte planlægningen for et nyt boligområde
ved delområde V, Skrillinge.
Arealet udgør i dag et areal på ca. 2,3 ha ubebygget areal beliggende i byzone.
Planområdet er vist med rød streg herover.
Forslag til lokalplan nr. 250 giver mulighed for etablering af et boligområde med tæt-lav
bebyggelse i op til 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.
Lokalplanen muliggør opførelse af op til 65 boliger med særligt fokus på fællesskab og social
sammenhængskraft. Der planlægges for flere niveauer af fællesskaber i området. Dels et nært
nabofællesskab mellem de enkelte boliger, da boligerne placeres i klynger af ensartet
bygninger, som orienterer sig mod hinanden. Samt dels fællesskaber på tværs af hele
lokalplanområdet gennem etablering af et fælleshus med integreret væksthus/orangeri samt en
række fælles udendørs opholds- og aktivitetsområder. Fællesarealerne kobles op på den
grønne landskabelige kile, som er sammenhængende for hele Skrillinge-planen nr. 194, via
stisystemer og mindre grønne områder. Fælleshuset bliver en forudsætning for ibrugtagning.
Herudover planlægges der for et fællesskab på tværs af hele rammelokalplan nr. 194 gennem
mulighed for etablering af endnu et fælleshus, som med en størrelse på op til 650 m² kan have
en mere central funktion. Fælleshuset er tænkt som et samlingspunkt for et større område med
beboerrettede aktiviteter og faciliteter såsom fælleskøkken, fællesspisning, fitness- og
træningsfaciliteter, aktivitetsrum samt gæsteboliger. Det forventes, at fælleshuset skal drives af
et selskab, hvor adgang til faciliteterne sker gennem medlemskab i form af en
abonnementsordning.
Planområdet er omfattet af kommuneplanramme B.03.20, som giver mulighed for anvendelse
til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse samt daginstitutioner.
Kommuneplanrammen fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 30 % for den enkelte
ejendom ved åben-lav bebyggelse og 40 % for tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsen kan opføres i
op til 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.
Udarbejdelsen af lokalplanen er sket sideløbende med planlægningen for delområderne I-IV.
Dermed er der sikret en diversitet i planerne, da hvert delområde har sin egen karakter. Der er
med planerne fokus på pejlemærkerne bæredygtighed, mangfoldighed, fællesskab og kvalitet.
Situationsplanen viser et eksempel på hvordan området kan indrettes med tæt-lav boliger samt
fælleshus i overensstemmelse med lokalplanen Illustration af; ACT Architects
Lokalplanen er screenet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. På den
baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en egentlig miljøvurdering af planerne.
Afgørelsen vil blive offentliggjort samtidigt med lokalplansforslaget.
Økonomi
Ingen
Høring
På initiativ fra udvikler blev der i Januar 2026 afholdt et visionsmøde for senior boliger med
repræsentanter fra ældrerådet, udvikler og kommunen. Ældrerådet er positivt indstillet på
projektet og er glade for fokusset på seniorer og seniorboligstrategien i projektet.
Forlag til lokalplan 250 sendes i 4 ugers offentlig høring.
Klima & bæredygtighed
Middelfart Kommuneplan 2025 og Plan- og bæredygtighedsstrategien fokuserer på grønne
byrum, natur og rekreative områder samt øget biodiversitet, dette bl.a. gennem Lokalplanen
sikrer en høj grøn kvalitet med træbeplantning og naturhaveområder, som understøtter
biodiversiteten og bidrager til opfyldelse af kommuneplanens krav om en biofaktor på minimum
1, samt bruge regnvandshåndteringen til at understøtte områdets naturværdi. Dette vil være et
fokus både inden for det enkelte delområde og i den samlede plan i sammenhæng med de
øvrige områder i Lokalplan nr. 194.
Visionen er at skabe et attraktivt og fællesskabsorienteret boligområde for flere målgrupper
med særligt fokus på seniorvenlige boliger. Området skal understøtte et aktivt hverdagsliv
gennem tilgængelige boliger, attraktive fællesfaciliteter og en tydelig balance mellem private og
fælles opholdsarealer. Planlægningen er i tråd med Middelfart Kommunes Seniorboligstrategi,
der har fokus på at skabe flere seniorvenlige boliger, som samtidig er attraktive for andre
målgrupper. Lokalplanen understøtter desuden møder og fællesskab gennem områdets
indretning, fælles opholdsarealer og stiforbindelser samt krav om belysning, der bidrager til
trygge og attraktive fælles rum. Samlet understøtter planen en varieret beboersammensætning,
et stærkt lokalt fællesskab og høj livskvalitet for områdets beboere.
Behandlingsplan:
Teknisk Udvalg den 9. november 2026
Økonomiudvalget den 1. december 2026
Byrådet den 7. december 2026
Kilde: Middelfart Kommune, Teknisk Udvalg, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.