Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø

Grøn Trepart - Orienteringer

Kystvandrådet Kystvandrådet for Thisted Bredning har udarbejdet et alternativt indsatsprogram. Indsatsprogrammet med de undersøgte alternative veje og valg af virkemidler vil kunne indgå i ministeriets videre vandplanarbejde og har frist i maj 2026.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Orienteringen om Kystvandrådets alternative indsatsprogram for målopfyldelse i
Vandområdeplan 3 II tages til efterretning
Orientering om status for arbejdet med projekterne i omlægningsplanen tages til
efterretning.

Behandling
Direktionen (29. juni 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (12. august 2026)

Sagsfremstilling

Kystvandrådets alternative indsatsprogram
Thisted Kommune modtog den 7. maj 2025 tilsagn om tilskud til oprettelse af Kystvandråd for
Thisted Bredning. Kystvandrådene kan i samarbejde med anerkendte eksperter også
gennemføre lokalt forankrede analyser i form af et indsatsprogram med henblik på at afdække,
om der kan findes alternative veje til at opnå målopfyldelse som defineret i EU's
vandrammedirektiv.
Kystvandrådet for Thisted Bredning har siden sommeren 2025 arbejdet med vidensopbygning
og lokal forankring med det formål at inddrage lokale interesser og igennem disse udarbejde
en alternativ indsatsplan for indfrielse af kvælstofmålene i Vandområdeplan 3 II. Kystvandrådet
har i maj 2026 sendt et alternativ indsatsprogram til SGAV, se pressemeddelelse i bilag 1.
Det alternative indsatsprogram beskriver en revision af belastningsopgørelsen fra
Vandområdeplan 3 II samt en kildeopsplitning, der blandt andet beskriver, hvorfra langt
størstedelen af kvælstoftabet kommer. Kystvandrådets alternative indsatsprogram ses i bilag 2.
I tabel 1 i bilag 2 fremgår det, at det alternative indsatsprogram blandt andet omfatter:

Fuld indfrielse af omlægningsplanen for kystvandoplandet
Sofaeffekten, som via en tidsforsinkelse beskriver effekten af de seneste års
markfladevirkemidler
Fosforvirkemidler, herunder træplantning langs vandløb, bræmmer og skovrejsning
Større sammenhængende naturområder i Thy og på Mors, hvor Kystvandrådet ud fra en
række kriterier har udvalgt 9 områder på minimum 200 ha
Synergieffekter beskrevet i en synergianalyse, hvor grundvandsbeskyttelse vægtes højt.

Kystvandrådets indsatsprogram har en samlet beregnet effekt på 522,8 ton/år, svarende til
indsatskravet i Vandområdeplan 3 II.
Kystvandrådet anbefaler også brug af linemuslingeproduktion som midlertidig virkemiddel samt
etablering af biogene rev i form af blivende muslingebanker.
Læs mere om Kystvandrådet via følgende link: Kystvandråd.
Status på omlægningsplanen
De nye forundersøgelsesprojekter, der blev ansøgt i oktober 2025, er igangsat, og de
indledende analyser samt de første lodsejersamtaler er påbegyndt.
Af de seks forundersøgelsesprojekter, der blev igangsat før 2025, er Næsgård Enge afsluttet,
og der er søgt om og modtaget tilsagn til realisering. De resterende fem projekter: Højriis,
Spang Enge, Tæbring Enge, Frostkæret og Hanstholm Kær, er alle i en afsluttende fase, hvor
der kun mangler afklaring med enkelte lodsejere. Dette forventes afsluttet i løbet af
2026. Herudover arbejder Naturstyrelsen med forundersøgelsesprojektet Solbjerg Kær, som
ligeledes er i den afsluttende fase.
De fem realiseringsprojekter omfatter:
Karby Strandenge, som forventes etableret ultimo 2026 til primo 2027
Madsbjerg Enge, hvor jordfordelingsprocessen blev igangsat juni 2026
Nykøbing Enge, hvor jordfordelingsprocessen blev genoptaget i maj 2026
Porsmose og Næsgård Enge, som begge afventer jordfordelingskontoret.

Retsgrundlag
Bekendtgørelse om oprettelse, og administration af samt tilskud til kystvandråd (BEK nr. 228 af
Vejledning til kystvandrådsarbejdet 2025-2027.

Økonomiske konsekvenser
Intet at bemærke.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Intet at bemærke.

Behandling i Direktionen 29. juni 2026

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.