Besluttet 12. august, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø
Dispensation fra Lokalplan 17.9 Fårup Øst til udstykning af grunde på Lyngbjergvej
Der er fremsendt en ansøgning om dispensation fra Lokalplan 17.9 Fårup Øst til udstykning af Lyngbjergvej 17 til i alt tre grunde. Udvalget for Teknik og Miljø har tidligere behandlet sager om udstykning indenfor lokalplanområdet.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at
Dispensation fra Lokalplan 17.9 Fårup Øst til udstykning af i alt 3 grunde på Lyngbjergvej
17 godkendes.
Behandling
Direktionen (29. juni 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (12. august 2026)
Sagsfremstilling
Administrationen har modtaget en ansøgning om dispensation fra Lokalplan 17.9 til udstykning
af Lyngbjergvej 17 til grunde på henholdsvis 737 m², 894 m² og 926 m², heraf vej 226 m², se
plan for udstykning i bilag. Lokalplan 17.9 indeholder følgende bestemmelser om udstykninger:
§ 4.1 fastsætter at "Udstykninger må kun foretages i overensstemmelse med den på
vedhæftede kort viste udstykningsplan"
§ 4.2 fastsætter at "Ingen grund må udstykkes med en størrelse, der er mindre end 700
Udvalget for Teknik og Miljø har tidligere behandlet sager om udstykning indenfor
lokalplanområdet. Afgørelser om dispensation til udstykning inden for lokalplanområdet har
været påklaget to gange til Planklagenævnet. På baggrund heraf er der ved udvalgets
seneste behandling af sager om udstykning indenfor lokalplanområdet den 25. september
2024 godkendt en praksis, så der fremover, ud fra en konkret vurdering, kan meddeles
dispensation til udstykning af grunde på minimum 700 m².
I den konkrete sag har dispensationen været sendt i naboorientering, og der er kommet en
bemærkning. Bemærkningen indeholder synspunkter om øget færdsel på privat fællesvej,
belastning af vejen om vinteren samt grundstørrelse. Administrationen har foreholdt dette for
ejer af Lyngbjergvej 17, som har har kommenteret på de bemærkninger, der er blevet indsendt
i forbindelse naboorienteringen. Se naboens bemærkning og ejers besvarelse i bilag.
Administrationen anbefaler, at der gives dispensation fra lokalplanens udstykningsplan til det
ansøgte, og har foretaget en konkret vurdering af området. I forbindelse med udstykningen
optages en 4 m bred privat fællesvej over del nr. 1 som adgangsvej for del nr. 2 og del nr.
3. Udstykningen vurderes ikke at påvirke områdets karakter, da området er præget af både
store og små grundstørrelser og opfylder lokalplanens § 4.2, der fastsætter en
mindstegrundstørrelse på 700 m². Der har været flere tilsvarende sager indenfor
lokalplanområdet, hvor Planklagenævnet to gange tidligere har givet kommunen medhold i, at
der kan dispenseres efter en konkret vurdering til udstykning til grunde med grundstørrelse på
minimum 700 m². I forbindelse med lighedsprincippet bør der også i denne sag meddeles
dispensation. Fortætning af boligområdet vurderes derudover at være bæredygtigt ved
mulighed for udstykning af store grunde til flere grunde på minimum grundstørrelse på 700 m²,
hvor behovet for udlægning af nye boligområder i det åbne land mindskes og deraf mindre pres
på de i forvejen knappe arealressourcer.
Retsgrundlag
I forbindelse med behandlingen af dispensation fra lokalplanen skal der foretages en
helhedsvurdering af det ansøgte jf. planlovens § 19, Lov om Planlægning LBK nr. 572 af
Økonomiske konsekvenser
Intet at bemærke.
Andre konsekvenser
Intet at bemærke.
Høring og kommunikation
Ved meddelelse om dispensation fra lokalplan til udstykning, kan afgørelsen påklages indenfor
4 uger til Planklagenævnet.
Behandling i Direktionen 29. juni 2026
Drøftet.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.