Besluttet 12. august, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø
Håndtering af fleksboligtilladelser i lokalplanlagte områder
Administrationen har modtaget 4 henvendelser angående fleksboligtilladelser i lokalplanlagte områder udlagt til helårsbeboelse. En fleksboligtilladelse til en ejendom udpeget til helårsbeboelse vil umiddelbart være i strid med lokalplanens principper.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Teknik og Miljø godkender, at administrationen gives kompetence til i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om der kan meddeles en tidsbegrænset dispensation efter planlovens § 19.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at
Der fastlægges en fast praksis for ansøgninger om fleksboligtilladelser i lokalplanlagte
områder udlagt til helårsbeboelse.
Behandling
Direktionen (29. juni 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (12. august 2026)
Sagsfremstilling
Fleksboligordningen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tillade, at helårsboliger
midlertidigt anvendes til fritidsformål med ret til senere at genoptage helårsbeboelse, jf.
planlovens § 41a.
Antallet af henvendelser er stigende. I 2025 blev der journaliseret 50 henvendelser, herunder
både forhåndsdialoger og ansøgninger. I 2026 er der i årets første 5 måneder registreret 48
henvendelser. Aktuelt er der registreret 88 fleksboliger i BBR i Morsø Kommune.
Det er en grundlæggende forudsætning, at der ikke kan meddeles fleksboligtilladelse i strid
med en gældende lokalplan. I områder udlagt til helårsbeboelse vil en fleksboligtilladelse være
i strid med lokalplanens principper, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan meddeles
tilladelse.
Efter planlovens § 19 kan der dispenseres fra en lokalplan, hvis det ansøgte ikke strider mod
planens principper. Der kan dog meddeles midlertidig dispensation på op til 3 år, selv om det
ansøgte strider mod principperne, forudsat at anvendelsen er reelt midlertidig. Anvendelsen af
denne mulighed skal ske restriktivt og efter en konkret vurdering.
Administrationen anbefaler, at der fastlægges en praksis for håndtering af ansøgninger om
fleksboligtilladelse i lokalplanlagte områder udlagt til helårsbeboelse. Administration har
identificeret 3 handlemuligheder på ansøgningerne:
Administrationen meddeler afslag på ansøgninger om fleksboligtilladelse i lokalplanlagte
områder udlagt til helårsbeboelse, da de strider imod planens principper
Administrationen gives kompetence til i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om der kan
meddeles en tidsbegrænset dispensation efter planlovens § 19
Der udarbejdes nye lokalplaner eller lokalplantillæg for de områder, hvor der ønskes
fremadrettet at give mulighed for fleksboliger.
Retsgrundlag
Planlovens § 41a - Fleksibel anvendelse af helårsboliger.
Planlovens § 19 - Dispensation fra bestemmelser i en lokalplan.
Økonomiske konsekvenser
Intet at bemærke.
Andre konsekvenser
Intet at bemærke.
Høring og kommunikation
Ved midlertidige dispensationer gennemføres naboorientering efter planlovens § 20 samt
eventuel partshøring efter forvaltningsloven.
Ved nye lokalplaner gennemføres offentlig høring efter planlovens § 24.
Behandling i Direktionen 29. juni 2026
Drøftet.
Beslutning
Udvalget for Teknik og Miljø godkender, at administrationen gives kompetence til i hvert enkelt
tilfælde at vurdere, om der kan meddeles en tidsbegrænset dispensation efter planlovens § 19.
Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.