Besluttet 12. august, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø
Tilkendegivelse til Nordea-fonden om arealanvendelse ved Skarregaard Natur- og Kulturcenter
I forbindelse med, at Skarregaard Natur- og Kulturcenter har ansøgt og fået bevilget 200.000 kr. i støtte fra Nordea-fonden til renovering af eksisterende toiletforhold, er der fra fonden stillet krav om, at der skal fremsendes dokumentation fra Morsø Kommune for, at arealerne bliver friholdt til projektets aktiviteter i mindst 10 år.
Klima og grøntKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at
Det besluttes, om Morsø Kommune over for Nordea-fonden vil tilkendegive, at de arealer,
der indgår i Skarregaard Natur- og Kulturcenters projekt, friholdes til projektets aktiviteter i
mindst 10 år.
Behandling
Direktionen (3. august 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (12. august 2026)
Økonomiudvalget (19. august 2026)
Kommunalbestyrelsen (25. august 2026)
Sagsfremstilling
Skarregaard Natur- og Kulturcenter har ansøgt og fået bevilget 200.000 kr. fra Nordea-fonden
til renovering af eksisterende toiletforhold. Fondens støtte er betinget af en række krav, hvoraf
et af kravene er, at der fremsendes dokumentation til fonden for, at Morsø Kommune,
som stiller arealerne til rådighed, garanterer, at arealerne bliver friholdt til projektets aktiviteter i
mindst 10 år. Uddelingsbrev fra Nordea-fonden er vedlagt som bilag 2.
Den 31. december 2021 overgik driften af Skarregaard til Kommunale Ejendomme med henblik
på at etablere en selvejende institution til udvikling og drift af Skarregaard. I forbindelse med
vedtagelse af budget 2022 - 2026 blev det aftalt, at indtægter fra jordlejen på Skarregaard
skulle tilgå foreningen, og at foreningen skulle kompenseres for reducerede
forpagtningsindtægter i forbindelse med skovrejsning. Det årlige tilskud for 2026 er således
491.064 kr., som fremkommer ved 387.737 kr. som forpagtningsindtægt og 103.327 kr. som
kompensation for reduceret forpagtningsindtægt.
Den 22. februar 2022 afholdtes stiftende generalforsamling for foreningen Skarregaard
Naturcenter.
Kommunalbestyrelsen godkendte i august 2022 en driftsaftale mellem Morsø Kommune og
foreningen Skarregaard Naturcenter. Skarregaard Naturcenter ændrede ved samme lejlighed
navn til Skarregaard Natur- og Kulturcenter. Driftsaftalen er vedlagt som bilag 1.
I driftsaftalen er anført, at såfremt en af parterne ønsker at opsige driftsaftalen, skal det gøres
med et års varsel inden et årsskifte.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvorvidt Morsø Kommune vil fremsende den ønskede
dokumentation og dermed skærpe den forpligtelse, som kommunen har i forhold til driften
af Skarregaard Natur- og Kulturcenter.
Retsgrundlag
Intet at bemærke.
Økonomiske konsekvenser
Det årlige tilskud til Skarregaard Natur- og Kulturcenter er for 2026 i alt 491.064 kr., som
fremkommer ved 387.737 kr. som forpagtningsindtægt og 103.327 kr. som kompensation for
reduceret forpagtningsindtægt.
Andre konsekvenser
Intet at bemærke.
Høring og kommunikation
Økonomi og Stab har ingen bemærkninger.
Behandling i Direktionen 3. august 2026
Drøftet.
Beslutning
Tiltrådt.
Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.