Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 23. september, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø

Byfornyelse - Nykøbing Mors Havn - Orientering om skitseprojekt

Kommunalbestyrelsen besluttede den 3. januar 2023 at udarbejde et byfornyelsesprogram for Nykøbing. Realiseringen af helhedsplanen er opdelt i to etaper, hvor etape 1 omfatter området omkring Havnepladsen og busstationen.

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Orienteringen om skitseprojektet for Havnepladsen på Nykøbing Havn, herunder
projektets hovedgreb og bærende principper for områdets fremtidige indretning, tages til
efterretning.

Planlægger Mette Holst deltager under punktet og vil præsentere en kort gennemgang af
skitseforslaget.

Behandling
Direktionen (7. september 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (23. september 2026)

Sagsfremstilling

Formål og overordnet greb
Skitseprojektet for etape 1 er udarbejdet af Team Det Blå, som fungerer som
landskabsarkitektrådgiver på opgaven.
Etape 1 af byfornyelsesindsatsen har til formål at styrke sammenhængen mellem bymidten og
havneområdet, forskønne et centralt og nedslidt byrum samt forbedre de trafikale forhold og
tilgængeligheden i området. Projektet tager udgangspunkt i havnens kulturarv, forståelsen for
havnelivet og en respektfuld håndtering af de eksisterende funktioner på havnen. Der arbejdes
med en enkel, robust og karakterfuld identitet, som afspejler havnens historie og miljø.
Nedenstående er en gennemgang af hovedgrebene i skitseprojektet for etape 1.
Ny kystplads og rekreative opholdsmuligheder
Som en del af projektet etableres en ny kystplads centralt på havnen. Kystpladsen udformes
som et rekreativt opholdsrum med kystvegetation og bænke. Der arbejdes generelt med at øge
mængden af kystvegetation på havnen.
Parkering og trafikstruktur
Parkeringen samles på molen foran Café Holmen, hvilket giver en mere enkel trafikstruktur og

frigiver plads til et mere rekreativt havnemiljø.
Der arbejdes med en mulig nedlæggelse af den eksisterende buslomme på Jernbanevej for at
åbne kigget mod havnen og skabe et mere sammenhængende byrum. Der planlægges en
buspauseplads syd for busterminalen.
Den nuværende busstation opgraderes med beplantede bede og en ny udendørs
opholdspavillon med overdækket cykelparkering. Pavillonen skal forbedre komforten for
passagerer, der venter udendørs.
Havnepromenade
Havnepromenaden forlænges fra Nordhavnen og føres hen over Havnepladsen og videre til
lystbådehavnen. Den nye promenade skaber en tryg, tydelig og sammenhængende
gangforbindelse langs fjorden. Den gamle færgehavn opdateres som et stærkere mødested.
Klimatilpasning
Som en del af projektet arbejdes der også med at fremtidssikre havnemiljøet. Dette sker
gennem terrænregulering og etablering af en tilpasset klimamur, der skal imødekomme
forventede havvandsstigninger og samtidig indpasses i områdets udtryk.
Tidsplan og næste fase
Efterår - vinter 2026: Udbud af projektering til rådgiver
Vinter 2026 - sommer 2027: Projektering, myndighedsbehandling og høring
Sommer 2027 - efterår 2027: Udbud af anlæg til entreprenør
Efterår 2027 - vinter 2028: Anlægsperiode
Vinter 2028 - forår 2028: Afslutning og regnskab.

Retsgrundlag
Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser
Projektets finansiering er godkendt på tidligere møder, og der er afsat midler til gennemførelse
af den efterfølgende projekterings- og anlægsfase. Næste fase forventes igangsat i efteråret

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
I forbindelse med skitseprojektets gennemførelse er relevante aktører og berørte parter blevet
inddraget i processen for at sikre lokal opbakning og medejerskab til projektet.

Behandling i Direktionen 7. september 2026

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.