Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 23. september, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø

Bygningsfornyelsesindsats på Nordmors - 1. ansøgningsrunde

Som led i områdefornyelsen på Nordmors er der igangsat en bygningsfornyelsesindsats, hvor boligejere kan søge om tilskud til istandsættelse af deres ejendomme med henblik på at forbedre boligernes kvalitet og områdets attraktivitet. I første ansøgningsrunde har Morsø Kommune modtaget 14 ansøgninger.

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Alle indstillinger godkendt som indstillet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller at,
Hanstholmvej 2 meddeles tilskud på op til 121.875 kr.
Hovedgårdsvej 6 meddeles afslag på tilskud.
Hybenhøjen 4 meddeles tilskud på op til 150.000 kr.
Kongevejen 3 meddeles tilskud på op til 150.000 kr.
Kongevejen 5 meddeles tilskud på op til 150.000 kr.
Kongevejen 35, meddeles tilskud på op til 82.650 kr.
Kongevejen 63 meddeles tilskud på op til 89.219 kr.
Kongevejen 65 meddeles tilskud på op til 149.688 kr.
Møllebakken 2 meddeles tilskud på op til 150.000 kr.
Møllebakken 9 meddeles tilskud på op til 150.000 kr.
Prinsensvej 22 meddeles tilskud på op til 82.000 kr.
Sejersvej 18 meddeles afslag på tilskud.
Strandgaden 11 meddeles afslag på tilskud.
Strandvænget 67 meddeles tilskud på op til 150.000 kr.

Behandling
Direktionen (7. september 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (23. september 2026)

Sagsfremstilling

Bygningsfornyelsesindsatsen på Nordmors gennemføres som del af områdefornyelsen og er
udbudt i to ansøgningsrunder. Der er afsat ca. 1.5 mio. kr. til hver ansøgningsrunde. Morsø
Kommune har efter første runde modtaget 14 ansøgninger, og anden runde forventes udbudt
primo 2027.
Bilag 1, 'Bygningsfornyelse på Nordmors - Ansøgninger og vurderinger fra 1. runde', indeholder
en præsentation af de indkomne projekter samt administrationens vurdering og indstilling for

hver enkelt ansøgning.
Administrationen har efter modtagelsen af ansøgningerne gennemgået projekterne og
gennemført relevante besigtigelser, afholdt møder med ejerne samt indhentet supplerende
information. Ud fra oplysningerne har administrationen forholdt sig til om de enkelte projekter
opfylder de lovmæssige vilkår og kommunens retningslinjer for tildelingen af støtte.
Overordnede rammer for indsatsen fremgår af kommunalbestyrelsens beslutning af 7. oktober
2025 i bilag 2.
Administrationen har til vurderingen og prioriteringen af ansøgningerne endvidere taget stilling
til ejendommenes/projekternes:
Bevaringsværdi - graden af ejendommens bevaringsmæssige kvaliteter og potentialer,
samt hvorvidt det konkrete projekt tilsikrer at bevare eller øge den pågældende værdi
Behovsværdi - nedslidningsgraden for ejendommen/relevante bygningsdele, og det
medfølgende behov for at ejendommen gennemgår de planlagte istandsættelser
Projektværdi - vurdering af hvorvidt projektet bidrager til det overordnede løft af
boligmassen og områdets fortsatte attraktivitet.

De indstillede tilsagnsbeløb er beregnet på grundlag af projekternes laveste tilbudspriser.
Ansøgerne har som udgangspunkt kunnet opnå tilskud på op til 150.000 kr., dog maksimalt 50
pct. af de endelige støtteberettigede udgifter, fratrukket værdien af eventuelle fradrag og andre
tilskud.
Ud over indsatsens generelle vilkår kan der fra kommunen stilles særlige vilkår om, at
relevante arbejder bliver gennemført som betingelse for støtten af det enkelte projekt. For
bedst muligt at understøtte projektets formål eller sikre en hensigtsmæssig anvendelse af
støttemidlerne, anbefaler administrationen, at der i forbindelse med tilsagnene til Hybenhøjen
4, Kongevejen 5 og Møllebakken 9 stilles særlige vilkår. De konkrete vilkår for det enkelte
projekt fremgår af bilag 1.
Af hensyn til tagets begrænsede slid på Kongevejen 35, forelægges der til
udvalgets stillingtagen to mulige tilskudsbeløb. Et reduceret beløb på henholdsvis 82.650 kr. til
udskiftning af døre, vinduer samt facadereparationer (ekskl. tagudskiftning), og et på 150.000
kr. til udskiftning og udbedring af døre, vinduer, facade samt tag.

Retsgrundlag
Byfornyelsesloven kapitel 3 og 4.

Økonomiske konsekvenser
Der er afsat ca. 1,5 mio. kr. til den første ansøgningsrunde. Tilskuddene finansieres af
budgettet til Bygningsfornyelse Nordmors.
Afhængigt af beslutningen vedrørende Kongevejen 35 vil de samlede tilsagn udgøre:

Op til 1.425.432 kr., hvis der meddeles tilsagn om 82.650 kr. til Kongevejen 35, eller
Op til 1.492.782 kr., hvis der meddeles tilsagn om 150.000 kr. til Kongevejen 35.

Hvis der meddeles tilsagn om 82.650 kr. til Kongevejen 35, vil der restere 74.568 kr. af den
afsatte ramme. Hvis der meddeles tilsagn om 150.000 kr., vil der restere 7.218 kr. De endelige
tilskud kan blive lavere end tilsagnsbeløbene, da tilskuddet højst kan udgøre 50 pct. af de
endelige støtteberettigede udgifter og afhænger af projekternes faktiske gennemførelse.
Resterende midler overføres til anden ansøgningsrunde.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Ansøgerne er den 13. august 2026 blevet bedt om at komme med bemærkninger til
administrationens indstilling. Der er ikke efter høringsfristen gjort indsigelser til det indstillede
resultat.
Økonomi og Stab har ingen bemærkninger.

Behandling i Direktionen 7. september 2026

Drøftet.

Beslutning

Alle indstillinger godkendt som indstillet.

Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.