Byggesag - Principper for prioritering af byggesager

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Principperne for prioritering og fordeling af byggesager godkendes.

Behandling
Direktionen (7. september 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (23. september 2026)

Sagsfremstilling

Som led i arbejdet med at styrke byggesagsområdet er der indført en ny screeningsproces for
alle indkomne byggesager.
Screeningen skal sikre, at det tidligt afklares, om en sag er tilstrækkeligt oplyst til at kunne
behandles. Hvis der mangler materiale, får ansøger besked om, hvad der skal suppleres med.
Når sagen er tilstrækkeligt oplyst, indplaceres den i den relevante prioriteringskategori.
Administrationen foreslår samtidig at supplere den eksisterende prioritering med følgende mål
for sagsopstart:
Prioritering

Sagstype

Mål for sagsopstart

Erhvervssager, nyopførelse og arrangementer

30 dage

Øvrige byggesager

90 dage

Lovliggørelsessager

365 dage

Målene er fastsat ud fra, hvad administrationen vurderer realistisk med den fremtidige
bemanding og organisering af byggesagsområdet. Den nuværende sagspukkel betyder dog, at
målene ikke kan forventes overholdt for alle sager fra modellens indførelse. Der vil derfor være
en overgangsperiode, hvor den eksisterende sagsbeholdning gradvist arbejdes ind i modellen.
Målene skal være det faste udgangspunkt for prioriteringen. Administrationen vil samtidig

løbende følge udviklingen i sagstilgang, sagsbeholdning og kapacitet. Hvis den faktiske
ventetid i en periode afviger fra målene, skal ansøger så vidt muligt orienteres om den aktuelt
forventede sagsopstart frem for at få en forventning, som ikke kan indfries.
Udvalget orienteres løbende om udviklingen og om, hvorvidt de fastsatte mål viser sig
realistiske.
Målene regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er tilstrækkeligt oplyst og korrekt indplaceret.
Fra prioriteringsrækkefølge til prioriteringsværktøj
Forslaget ændrer ikke på den hidtidige prioritering af sagstyperne. Erhvervssager, nyopførelse
og arrangementer vil fortsat have højeste prioritet.
Forskellen er, at der samtidig fastsættes et mål for, hvor længe de forskellige sagstyper som
udgangspunkt kan vente på at blive påbegyndt.
I dag er der en tendens til, at nye prioritet 1-sager fordeles før ældre sager med lavere prioritet.
Ved en løbende tilgang af prioritet 1-sager kan konsekvensen være, at øvrige sager skubbes
længere tilbage.
Med den foreslåede model skal der ved sagsfordelingen både ses på sagens prioritet og dens
ventetid i forhold til målet for sagsopstart.
Hvis den ældste prioritet 1-sag eksempelvis har ventet 14 dage, mens en prioritet 2-sag har
ventet 95 dage, vil prioritet 2-sagen som udgangspunkt blive fordelt først.
Modellen skal dermed hjælpe byggesagsbehandlerne med løbende at prioritere den samlede
sagsbeholdning og samtidig sikre fremdrift i sagstyper, der ellers risikerer at blive skubbet
gentagne gange. En visuel opsummering af prioriteringsmodellen og dens sammenspil med
den nye screeningsproces fremgår af bilag 1.
Sammenhæng med nationale servicemål
De foreslåede mål for sagsopstart skal ikke forveksles med de nationale servicemål for
byggesagsbehandling.
De nationale servicemål gælder for udvalgte sagstyper og måler tiden fra en sag er fuldt oplyst,
til kommunen har truffet afgørelse:
Sagstype

Nationalt servicemål

Simple konstruktioner

40 dage

Enfamiliehuse

40 dage

Industri- og lagerbygninger

50 dage

Etagebyggeri, erhverv

55 dage

Etagebyggeri, bolig

60 dage

De nationale servicemål er fortsat et vigtigt mål for byggesagsbehandlingen, og udviklingen i
kommunens målopfyldelse vil blive fulgt.
Den nye screeningsproces forventes at understøtte servicemålene ved tidligere at sikre, at
sagerne er tilstrækkeligt oplyste, inden de går videre til egentlig sagsbehandling. Tilsvarende
skal den foreslåede prioriteringsmodel understøtte en mere systematisk styring af den samlede
sagsbeholdning.
Ikke alle opgaver på byggesagsområdet er imidlertid omfattet af de nationale servicemål. Det
gælder blandt andet lovliggørelsessager. En styring alene efter de nationale servicemål ville
derfor indebære en risiko for, at disse sager løbende blev nedprioriteret til fordel for de
sagstyper, der indgår i målingen.
Den foreslåede model skal derfor både understøtte arbejdet med de nationale servicemål og
sikre, at der er en tydelig prioritering og fremdrift i den samlede sagsbeholdning.
Større gennemsigtighed for ansøger
Prioriteringsmodellen skal samtidig gøre sagsforløbet mere gennemskueligt for borgere og
virksomheder.
Når en ansøgning modtages, screenes den. Det tilstræbes, at ansøger inden for syv hverdage
får besked om, hvorvidt sagen er tilstrækkeligt oplyst, eller hvilket materiale der eventuelt
mangler.
Når sagen er tilstrækkeligt oplyst og korrekt indplaceret, orienteres ansøger om:
hvilken prioriteringskategori sagen er placeret i, og
hvornår sagsbehandlingen forventes påbegyndt.

En ansøger vil eksempelvis kunne få besked om, at sagen er placeret i prioritet 2, hvor målet
er sagsopstart inden for 90 dage. Hvis den aktuelle sagsbeholdning betyder, at dette ikke
vurderes realistisk, oplyses ansøger i stedet om den aktuelt forventede sagsopstart.
Dermed får ansøger tidligt i forløbet en konkret og så realistisk som mulig forventning til,
hvornår kommunen tager sagen op til behandling.
Det vurderes ikke realistisk at angive en frist for, hvornår der kan træffes endelig afgørelse.
Den efterfølgende sagsbehandlingstid vil blandt andet afhænge af sagens karakter, eventuelle
behov for høring, dispensation eller yderligere myndighedsafklaring samt perioder, hvor sagen
afventer supplerende oplysninger eller tilbagemelding fra ansøger.
Formålet er at gøre kommunens prioritering tydeligere og give borgere og virksomheder større
gennemsigtighed og forudsigelighed i deres sagsforløb.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser
Intet at bemærke.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Intet at bemærke.

Behandling i Direktionen 7. september 2026

Drøftet.

Beslutning

Godkendt.