Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 23. september, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø

Nedsættelse af politisk styregruppe til revidering af serviceniveau for buskørsel

Som led i forberedelsen af busudbuddet i 2028 foreslås det at igangsætte en revision af det nuværende serviceniveau for den kollektive bustrafik i Morsø Kommune.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingerne godkendt, dog med beslutning om at udpege 3 repræsentanter fra Udvalget for Teknik og Miljø til styregruppen. Udpeget som repræsentanter fra Udvalget for Teknik og Miljø er Keld Kortegaard, Meiner Nørgaard og Jesper Balle Kristensen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Der nedsættes en politisk styregruppe til at arbejde med revidering af serviceniveauet for
den kollektive trafik og afklaring i forhold til en eventuel ændring af skoledistrikterne
Der udvælges 2 repræsentanter fra Udvalget for Teknik og Miljø og 2 repræsentanter for
Udvalget for Børn, Kultur og Turisme til styregruppen.

Behandling
Direktionen (7. september 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (23. september 2026)
Udvalget for Børn, Kultur og Turisme (23. september 2026)

Sagsfremstilling

På udvalgsmøde for Udvalget for Teknik og Miljø den 15. april 2026 blev det besluttet, at
kontrakterne for buskørsel i Morsø Kommune skulle forlænges med 1 år. Denne beslutning
blev blandt andet taget for at give administrationen tid til at arbejde med en revidering af
serviceniveauet, bedre datagrundlag for køreplanlægningen, afklaring om eventuel ændring af
skoledistrikter og gentænkning af rutenettet.
Første del af arbejdet består i at drøfte og fastlægge et serviceniveau. Styregruppen vil blive
præsenteret for de udfordringer administrationen ser med det nuværende serviceniveau og på
baggrund af dette kan mulige ændringer og forbedringer drøftes. Der lægges også op til, at
det drøftes, hvordan der skal skabes en tættere dialog både mellem skolerne og Morsø
Kommune/NT, men også skolerne i mellem i forbindelse med ringetider og køreplanlægning.
I løbet af processen skal det også afklares om skoledistrikterne skal ændres, samt drøftes og

undersøges hvilke muligheder der er for at forbedre datagrundlaget for køreplanlægningen.
Når serviceniveauet er afklaret, skal rutenettet revideres, så der skabes sammenhæng mellem
de politiske mål for busbetjeningen og den konkrete tilrettelæggelse af ruterne. I den
forbindelse vil styregruppen blive præsenteret for en række identificerede udfordringer ved det
nuværende rutenet, som kan indgå i det videre arbejde med at udvikle fremtidens buskørsel i
Morsø Kommune.

Retsgrundlag
Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser
Intet at bemærke.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Intet at bemærke.

Behandling i Direktionen 7. september 2026

Drøftet.

Beslutning

Indstillingerne godkendt, dog med beslutning om at udpege 3 repræsentanter fra Udvalget for
Teknik og Miljø til styregruppen.
Udpeget som repræsentanter fra Udvalget for Teknik og Miljø er Keld Kortegaard, Meiner
Nørgaard og Jesper Balle Kristensen.

Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.