Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

Besluttet 23. september, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø

Administrationsgrundlag for kommerciel servicevejvisning

Retningslinjer Administrationen har udarbejdet både en ansøgningsvejledning og retningslinjer for behandling af ansøgninger om kommerciel servicevejvisning. Ansøgningsvejledningen er udarbejdet for at sørge for, at borgerne får de nødvendige informationer, og at de fremsender det rette materiale.

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingerne er godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Retningslinjer for ansøgning og behandling af kommerciel servicevejvisning godkendes
Det besluttes, om skiltningen langs Limfjordsvej skal håndteres via scenarie 1 eller
scenarie 2.

Behandling
Direktionen (7. september 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (23. september 2026)

Sagsfremstilling

Morsø Kommune har modtaget 4 ansøgninger om at få opsat kommerciel servicevejvisning.
Der er blevet ansøgt i følgende kryds:
Præstbrovej/Poulsen Dalsvej til Det Ottekantede Forsamlingshus
Præstbrovej/Poulsen Dalsvej til Midtmors Skole
Limfjordsvej/H.C. Ørstedsvej til Mors Padel
Limfjordsvej/Ole Rømersvej til FGU

Udfordringen i ovenstående kryds er, at skiltningen overgår grænsen for antallet af tilladte
skilte.
Lovgrundlag for servicevejvisning
Der må i én gren i et kryds ikke være mere end 4 servicevejvisningstavler. Hvis der er flere,

skal al kommerciel servicevejvisning reduceres til symboler eller helt fjernes. Derudover
prioriteres geografisk og trafikalt begrundet servicevejvisning højere, så hvis disse er til stede i
et kryds, er der plads til færre kommercielle servicevejvisningstavler.
Efter lovgivningen skal al skiltning i en gren i et kryds gøres lovlig, hvis skiltningen i grenen
ændres.
Retningslinjer
På baggrund af nævnte udfordring og lovgivning har administrationen udarbejdet en
ansøgningsvejledning og retningslinjer for behandlingen af ansøgninger om kommerciel
servicevejvisning (se bilag 1 og 2).
Retningslinjerne beskriver, at i tilfælde, hvor der ansøges om et femte skilt i en vejgren, eller at
der allerede er flere end det tilladte, reduceres den kommercielle servicevejvisning til symboler.
Dog er der en undtagelse i forhold til erhvervsområder, hvor der kan opsættes
virksomhedsskiltning.
Håndtering af ansøgninger på Præstbrovej/Poulsen Dalsvej
I krydset Præstbrovej/Poulsen Dalsvej er der for mange servicevejvisningstavler i krydset.
Ansøgningerne om kommerciel servicevejvisning ved Præstbrovej/Poulsen Dalsvej vil blive
håndteret efter retningslinjerne og reduceret til symboler som illustreret i bilag 3.
Håndtering af ansøgninger på Limfjordsvej
På Limfjordsvej er der, som det fremgår af bilag 4, for mange kommercielle
servicevejvisningstavler ved H.C. Ørstedsvej og Ole Rømersvej samt Tranevej. Ansøgningerne
om skiltning ved H.C. Ørstedsvej og Ole Rømersvej betyder derfor, at skiltningen skal
lovliggøres. I nedenstående fremlægges de to scenarier for, hvordan skiltningen kan
lovliggøres.
Scenarie 1: Skiltningen lovliggøres ved at reducere den kommercielle servicevejvisning til
symboler, som det er beskrevet i retningslinjerne.
Scenarie 2: Skiltningen lovliggøres ved at ændre den til virksomhedsskiltning, enten som
skiltning lignende den eksisterende skiltning til erhvervsområder eller som pyloner. Afhængigt
af løsningen kan det kræve ændring af matrikelkortet, tilpasning af lokalplanen, en
byggetilladelse eller en rådighedstilladelse.
Hvis scenarie 2 vælges, vil området ved Tranevej, H.C. Ørstedsvej og Ole Rømersvej blive
skrevet ind i retningslinjerne som et område, hvor der skiltes med virksomhedsskiltning.

Retsgrundlag
Anvendelse af vejafmærkning §§ 279, 358-359, 362-381 (BEK nr. 426 af 13-04-2023).

Økonomiske konsekvenser
Scenarie 1:
Hvis der vælges kommerciel servicevejvisning med symboler, vurderes udgiften til 0-20.000 kr.

eks. omkostninger for etablering, afhængigt af om ansøger fortsat ønsker en tavle.
Der kan desuden være en risiko for, at der skal udbetales erstatning til tidligere ansøgere.
Denne udgift vurderes til 24-36.000 kr.
Såfremt Tranevej ønskes inkluderet, vil dette medføre en yderligere udgift på 10-30.000 kr.,
afhængigt af erstatningens omfang.
De samlede omkostninger for scenarie 1 forventes maksimalt at udgøre 86.000 kr.
Scenarie 2:
Hvis der vælges virksomhedsskiltning eller pyloner, vil der være udgifter til etablering samt
eventuelle matrikulære ændringer.
Virksomhedsskiltning vurderes at koste ca. 35.000 kr. eks. omkostninger for etablering.
Såfremt Tranevej ønskes inkluderet, vil dette medføre en yderligere udgift på ca. 15.000 kr.
Pyloner vurderes at koste ca. 30.000 kr. eks. omkostninger for etablering. Såfremt Tranevej
ønskes inkluderet, vil dette medføre en yderligere udgift på ca. 13.000 kr.
Hvis der er behov for matrikulære ændringer, vurderes det til at koste ca. 15.000 kr. Såfremt
Tranevej ønskes inkluderet, vil dette medføre en yderligere udgift på ca. 15.000 kr.
De samlede omkostninger for scenarie 2 vil være 123.000 kr., hvis alt ovenstående inkluderes.
Der vurderes ikke at være behov for udbetaling af erstatning, hvis scenarie 2 vælges, da
forholdene for de berørte parter ikke forringes.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Administrationen vil gå i dialog med både dem, der allerede har et skilt og med dem, der
ansøger. Ved scenarie 1 skal det formidles, at der fremadrettet skiltes med symboler og
dermed ikke skiltning med tekst. Ved scenarie 2 vil der være en dialog om overgangen til enten
virksomhedsskiltning eller pyloner.
Økonomi og Stab har ingen bemærkninger.

Behandling i Direktionen 7. september 2026

Drøftet.

Beslutning

Indstillingerne er godkendt.
Udvalgets beslutning er, at der skal arbejdes videre med scenarie 2.

Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.