Besluttet 23. september, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø
Høringssvar - Nordjyllands Trafikselskabs budgetforslag 2027
Nordjyllands Trafikselskab har sendt deres budgetforslag for 2027 i høring. Administrationen har i den forbindelse udarbejdet et forslag til høringssvar.
Trafik og cyklerBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at
Udvalget for Teknik og Miljø orienteres om og drøfter høringssvar til Nordjyllands
Trafikselskabs budgetforslag for 2027.
Behandling
Direktionen (7. september 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (23. september 2026)
Sagsfremstilling
Nordjyllands Trafikselskab har fremsendt budgetforslag for 2027 med høringsfrist den 30.
september 2026. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1 - Nordjyllands Trafikselskabs
budgetforslag 2027 - Høringsudgave.
For budget 2027 forventes et mindreforbrug på ca. 156.000 kr.
Forslaget til høringssvar er vedlagt som bilag 2 - Høringssvar Nordjyllands Trafikselskabs
budgetforslag 2027.
Retsgrundlag
Lov om trafikselskaber.
Økonomiske konsekvenser
Budgettet for den kollektive trafik i 2027 er på 15.871.000 kr., og Nordjyllands Trafikselskabs
budgetforslag for 2027 er på 15.714.833 kr., hvilket medfører et forventet mindreforbrug på ca.
156.000 kr. for 2027. NT's budget for 2026 er på 15.150.000 kr., hvilket giver en udgiftsstigning
fra 2026 til 2027 på 565.000 kr., som primært er drevet af stigende brændstofpriser.
Med udgangspunkt i indeværende års køreplanlægning og den igangsatte proces omkring
gentænkning af serviceniveau, planlægningsrammer og organisering af den kollektive trafik
forud for busudbuddet i 2027/2028 justeres budgettet for 2027 ikke. Et eventuelt mindreforbrug
i 2027 kan tilgå kassen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2027.
Andre konsekvenser
Intet at bemærke.
Høring og kommunikation
Høringssvar skal være fremsendt til NT senest den 30. september 2026.
Økonomi og Stabs bemærkninger er indarbejdet.
Behandling i Direktionen 7. september 2026
Drøftet.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.