Spring til indholdet
Morsø
Skift kommune
KøbenhavnMorsøAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø

Boligindsatsen - Anmodning om kommunalt opkøb og nedrivning af Næssundvej 353

Arbejdsgruppen for Grøn Boligrotation har på vegne af Hvidbjerg og Omegns Beboerforening samt Landsbyen De 7 Sogne henvendt sig til Udvalget for Teknik og Miljø med opfordring om, at Morsø Kommune erhverver ejendommen Næssundvej 353 med henblik på nedrivning.

Klima og grøntBoligerByggeri og lokalplanerKultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Teknik og Miljø, Morsø Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på mors.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
Udvalget for Teknik og Miljø tager henvendelsen fra arbejdsgruppen for Grøn
Boligrotation til efterretning
Der ikke afsættes byfornyelsesmidler til erhvervelse og nedrivning af Næssundvej 353,
7960 Hvidbjerg.

Behandling
Direktionen (26. oktober 2026)
Udvalget for Teknik og Miljø (11. november 2026)

Sagsfremstilling

Morsø Kommune har været i dialog med arbejdsgruppen bag Grøn Boligrotation, som arbejder
for etablering af energi- og seniorvenlige boliger i Hvidbjerg.
På møde med arbejdsgruppen den 23. juni 2026, orienterede administrationen om kommunens
erhvervelse af Næssundvej 351 med henblik på nedrivning, da ejendommen var vurderet
kondemnabel og til væsentlig gene for lokalområdet. Det blev samtidig drøftet, om kommunen
kunne erhverve Næssundvej 353, hvortil administrationen oplyste, at en nærmere dialog
herom forudsætter et mere konkretiseret projektgrundlag.
Arbejdsgruppen har efterfølgende fremsendt en skriftlig henvendelse til Udvalget for Teknik og
Miljø, hvori det anføres, at projekt Grøn Boligrotation ikke vil kunne realiseres uden en løsning,
der indebærer kommunalt opkøb og nedrivning af Næssundvej 353. Arbejdsgruppen vurderer,
at indsatsen vil understøtte områdets udvikling og muliggøre etableringen af et
sammenhængende område med seniorvenlige boliger.
Administrationen vurderer, at Grøn Boligrotation-projektet understøtter aktuelle behov om at
sikre ældre en lokal mulighed for at flytte fra store parcelhuse og videre til mindre og mere
seniorvenlige boliger. Opkøb og nedrivning af ejendommen med henblik på videresalg i et
offentligt udbud er endvidere en mulighed kommunen kan benytte. Det er imidlertid
administrationens vurdering, at projektet for nuværende befinder sig på et overordnet idé- og
udviklingsstadie, hvor kommunen endnu ikke er præsenteret for et konkret og tilstrækkeligt
projektgrundlag, der bl.a. omfatter skitser, beskrivelser og/eller økonomiske beregninger for
hvordan det samlede projekt vil kunne realiseres.

Administrationen bemærker desuden, at Næssundvej 353 ikke umiddelbart fremstår i samme
nedslidte stand som Næssundvej 351, hvorfor administrationen vurderer, at ejendommen ikke i
samme grad opfylder de betingelser, der normalt begrunder opkøb og nedrivning efter
byfornyelsesloven kapitel 5 A. Kommunen risikerer derved, at der ikke kan opnås statslig
refusion til dækning af udgifterne forbundet med et eventuelt opkøb og nedrivning af
ejendommen.
På denne baggrund vurderer administrationen, at en kommunal erhvervelse på nuværende
tidspunkt vil være en relativt omkostningstung byfornyelsesindsats, som på det foreliggende
grundlag ikke er en tilstrækkelig sikker og hensigtsmæssig anvendelse af kommunens
begrænsede byfornyelsesmidler.
Slutteligt kan det bemærkes, at administrationen er blevet bekendt med, at Næssundvej 353,
som tidligere var udbudt til salg for 245.000 kr., for nylig er taget af markedet, idet ejendommen
skulle være overgået til en ny ejer. Forholdet vurderes at kunne vanskeliggøre eller indskrænke
projektets handlemuligheder.

Retsgrundlag
Såfremt udvalget ønsker at imødekomme anmodningen om opkøbet og nedrivningen af
Næssundvej 353, kan arbejdet udføres i overensstemmelse med byfornyelsesloven kapitel 5 A,
Vurderes det imidlertid, at ejendommen grundet begrænset slid ikke opfylder betingelserne for
opkøb og nedrivning efter bestemmelsen, kan arbejdet i stedet udføres på baggrund af
byfornyelsesloven § 98, stk. 2. Dog uden at kommunen kan benytte den statslige refusion til
finansieringen.

Økonomiske konsekvenser
Vejledende pris for opkøb og nedrivning anslås til:
Opkøb

Nedrivning

Administration

Uforudsete udgifter (25%)

I alt

Såfremt projektet forudsættes finansieret uden statslig refusion, vurderes det, at indsatsen ikke
kan realiseres inden for Boligindsatsens budgetramme for 2026 alene. Projektet vil i så fald
skulle finansieres helt eller delvist via budgettet for By og Land. En eventuel
bevillingsgodkendelse vil blive fremlagt til budgetopfølgningen i 2027.

Andre konsekvenser
Intet at bemærke.

Høring og kommunikation
Økonomi og Stab har ingen bemærkninger.

Behandling i Direktionen 26. oktober 2026

Drøftet.

Kilde: Morsø Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.