På dagsordenen 9. november, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved
Temadrøftelse af Jobsporet
Politisk behandling Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget (drøfter), 09.11.2026 På udvalgsmødet den 8. juni 2026 godkendte udvalget procesplan for implementering af beskæftigelsesreformen for resten af 2026 (sag 55).
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på naestved.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget drøfter Jobsporet.
Sagsfremstilling
Med beskæftigelsesreformen har kommunerne fået større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen ud fra lokale
behov og erfaringer. Formålet er at skabe mere virksomme indsatser, som bringer flere borgere tættere på
arbejdsmarkedet og reducere antallet af personer på varig offentlig forsørgelse.
På den baggrund har Center for Arbejdsmarked (CAM) etableret Jobsporet, hvor målet er at skabe sammenhæng,
tydelighed og kontinuitet for de borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet samtidig med, at vejen til job eller uddannelse
bliver så kort og målrettet som muligt.
Tidlig og aktiv indsats
I Jobsporet arbejdes der ud fra erfaringen om, at en aktiv indsats fra første ledighedsdag har stor betydning for
borgernes muligheder for hurtig tilbagevenden til job. Derfor investeres i:
Tidlige samtaler
Virksomhedsrettede aktiviteter
Fremmødebaserede tilbud
Jobklubber og gruppeforløb
Tæt opfølgning på progression mod job eller uddannelse
Særligt gruppebaserede indsatser forventes at få en større rolle fremadrettet. Borgerne kan inspirere og motivere
hinanden, dele erfaringer og skabe netværk, mens jobcentret samtidig kan tilbyde hyppigere kontakt til flere borgere
inden for de givne ressourcer.
Jobcentret har desuden et tæt samarbejde med a-kasserne, som to til tre gange årligt inviteres til samarbejdsmøder.
Formålet er at sikre, at a-kasserne har kendskab til jobcentrets tilbud, så borgerne i Næstved Kommune kan få gavn af
dem så tidligt som muligt. Møderne bidrager samtidig til et stærkt samarbejde gennem videndeling og faglige drøftelser
af lovgivning, metoder og øvrige relevante emner.
Målgruppen i Jobsporet
Jobsporet omfatter de borgere, der vurderes at være tættest på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om:
• Forsikrede ledige
Job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år
Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år
Fleksjobvisiterede borgere i fleksjob
Fleksjobvisiterede borgere på ledighedsydelse
Udgangspunktet i Jobsporet er, at borgeren møder én gennemgående medarbejder. Den enkelte
arbejdsmarkedskonsulent varetager både myndighedsopgaven og den virksomhedsrettede indsats i overensstemmelse
med Næstved Kommunes kontaktstrategi.
Udvalget har på mødet den 8. juni 2026 (sag 54) godkendt en økonomisk ramme for Jobsporet på 1700 helårspersoner,
som finansieres af øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO). Der er på nuværende tidspunkt tilknyttet omkring 1230
helårspersoner under ØVO. Derudover varetager Jobsporet også myndigheden for alle fleksjobbere, som svarer til cirka
1400 helårspersoner. Denne målgruppe indgår dog ikke i ØVO og er derfor ikke finansieret af denne.
For unge job- og uddannelsesparate mellem 18 og 30 år ligger den primære beskæftigelsesindsats i Center for Unge og
Uddannelse (CUU), mens myndighedsansvaret fortsat varetages af CAM.
Aktive samtaler, sanktioner og tydelig vejledning
Modsat flere af de øvrige målgrupper i beskæftigelsesreformen fastholdes der for Jobsporets målgrupper fortsat krav om
aktive samtaler, kontaktforløb og tilbud - særligt inden for de første 26 ugers ledighed. Samtidig fastholdes muligheden for
sanktioner ved manglende medvirken.
Et centralt fokusområde for Jobsporet er desuden tydelig vejledning om rettigheder og pligter. Dette er vigtigt af
følgende to årsager:
1. At sikre borgernes retssikkerhed og et oplyst grundlag for deltagelse i indsatsen
2. At sikre lovmedholdelig administration, herunder anvendelse af sanktioner, når det er nødvendigt
Sanktioner betragtes ikke som et mål i sig selv, men som ét blandt flere redskaber. Erfaringen viser, at konsekvens og
tydelige forventninger i nogle tilfælde kan være medvirkende til, at borgere engagerer sig i indsatsen eller får afdækket
forhold, som tidligere har stået i vejen for progression mod job.
Drøftelse i udvalget
På udvalgsmødet vil administrationen uddybe, hvordan der arbejdes med borgerne i Jobsporet - herunder beskrivelse af
målgruppen, indsatser og fokusområder.
Temadrøftelsen giver mulighed for at drøfte foreløbige erfaringer med Jobsporet og den fremadrettede prioritering af
indsatser.
Økonomi
Administrationen oplyser, at beskæftigelsesreformen medfører besparelser på ØVO og mentorstøtte. Med
lovgrundlaget indføres en grænse pr. fuldtidsperson for kommunernes udgifter til området. For 2026 gælder en
grænse på 11.045 kr. pr. fuldtidsperson. Beløbet nedsættes i 2027 til 10.478 kr. og vil falde yderligere i 2028.
Finansieringsgrænsen er gældende for det samlede udgiftsniveau på området på tværs af målgrupper. Udvalget har
besluttet prioritering af den økonomiske ramme I Næstved Kommune den 8. juni (sag nr. 54) og den 10. august
Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget 09.11.2026
Kilde: Næstved Kommune, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.