Orientering om resultatmål for beskæftigelsesindsatsen

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen om resultatmål for beskæftigelsesindsatsen til
efterretning.

Sagsfremstilling

Med beskæftigelsesreformen har kommuner og a-kasser fået større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen
lokalt. Det betyder samtidig en markant ændring i styringen af beskæftigelsesindsatsen, så den i højere grad skal drives
af resultater frem for proceskrav.
Derfor vil der i endnu højere grad end tidligere være fokus på, hvordan det lykkes kommuner og a-kasser at hjælpe
borgere i job eller uddannelse.
Seks centrale målinger
Som følge af beskæftigelsesreformen indføres der en ny resultatopfølgning på kommunernes og a-kassernes
beskæftigelsesindsats. Resultatopfølgningen tager afsæt i seks målinger af kommuners og a-kassers resultater.
Målingerne skal give et fælles billede af, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen. Samtidig kan kommuner og
a-kasser bruge målingerne i deres arbejde med at skabe gode resultater lokalt.
Der kommer seks centrale målinger for kommunerne og tre for a-kasserne:
1. Afgang til job og uddannelse (kommuner og a-kasser): Målingen opgøres for jobparate (dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelse)
2. Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet (kommuner): Målingen opgør andel aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, som i samme måned både modtager kontanthjælp og har lønudbetaling fra ordinært
job (dvs. eksklusiv løntilskudsjob) eller arbejde udført med træk på socialt frikort
3. Andel, der modtager offentlig forsørgelse (kommuner): Målingen opgør andel af befolkningen, der har modtaget
en offentlig forsørgelsesydelse i perioden. Målingen omfatter alle forsørgelsesydelsesmodtagere (dagpenge,
kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge) inklusiv borgere på førtidspension de første seks år efter
tilkendelse af førtidspensionen
4. Varig tilknytning til arbejdsmarkedet (kommuner og a-kasser): Målingen opgør andel med varig tilknytning til
arbejdsmarkedet. Målingen omfatter jobparate (dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelse)
og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Sygemeldte indgår ikke i målingen
5. Borgertilfredshed (kommuner og a-kasser): I borgerundersøgelsen indgår borgere, som modtager offentlig
forsørgelse og har deltaget i mindst én samtale i kommunen eller a-kassen

6. Virksomhedstilfredshed (kommuner): I virksomhedsundersøgelsen indgår virksomheder (offentlige og private),
som har haft et registreret samarbejde med en kommune, og hvor kommunen har registreret kontaktoplysninger
på en kontaktperson i virksomheden
Resultatopfølgningen træder i kraft den 1. januar 2027 og erstatter skærpet tilsyn, der blev afskaffet 1. februar 2026. STAR
har dog offentliggjort de første målinger på jobindsats.dk i september 2026.

Aktuelle målinger for Næstved Kommune
Tabel 1 i bilag 1 viser, at Næstved Kommune samlet set klarer sig bedre end landsgennemsnittet, når det gælder
jobparate borgeres overgang til job og uddannelse. Det skyldes især gode resultater for dagpengemodtagere, mens
resultaterne for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse ligger omkring landsgennemsnittet.
Administrationen vurderer, at det er mest relevant at sammenligne Næstved Kommune med nabokommunerne Faxe,
Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg, da disse kommuner i højere grad ligner hinanden på demografi og vilkår end
landet som helhed. I denne sammenligning har Næstved Kommune de bedste samlede resultater for de jobparate
borgere. Resultaterne er også her særligt gode for dagpengemodtagere, mens resultaterne for kontanthjælpsmodtagere
ligger omkring gennemsnittet.
Ledighedsydelse er den af de tre ydelsesgrupper, hvor Næstved Kommune har de største udfordringer. Det
understreger behovet for fortsat fokus på at hjælpe modtagere af ledighedsydelse videre i fleksjob.
Tabel 2 viser, at Næstved Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet, når det gælder deltidsarbejde/lønnede timer
for borgere længere fra arbejdsmarkedet. Sammenlignet med nabokommunerne har Næstved Kommune dog det
næstbedste resultat blandt de seks kommuner. Ingen af nabokommunerne ligger bedre end landsgennemsnittet. Det
peger på, at deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet er en fælles udfordring i området.
Der er også forskel på, hvilke offentlige forsørgelsesydelser borgerne modtager i Næstved Kommune sammenlignet
med landet som helhed (tabel 3). Kontanthjælp og førtidspension udgør en større andel i Næstved Kommune end på
landsplan. Samlet set er forskellen dog begrænset til ét procentpoint, når alle de udvalgte ydelsesgrupper ses under ét.
Blandt nabokommunerne er ingen under landsgennemsnittet. Næstved Kommune har den næstlaveste andel, idet kun
Ringsted Kommune ligger lavere.
Den videre proces
STAR vil hvert andet år mødes med administrationen til en åben dialog om, hvordan der lokalt arbejdes med at skabe
gode resultater - herunder erfaringer med, hvad der virker og ikke virker.
Udvalget vil få orientering om resultatmål 1-4 i forbindelse med sidste års regnskab i marts 2027 samt
budgetopfølgningen i maj og september 2027.
Målingen af borgertilfredshed og virksomhedstilfredshed opgøres på baggrund af to landsdækkende
tilfredshedsundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af borgere og virksomheder i den enkelte kommune og
a-kasse. Når resultaterne fra tilfredshedsundersøgelserne forelægger, orienteres udvalget.

Økonomi

Administrationen oplyser, at der er væsentlige sammenhænge mellem resultatmålene og den økonomiske udvikling
på beskæftigelsesområdet. Staten finansierer overførselsudgifterne for kommunerne under ét, men ikke krone for
krone i den enkelte kommune. Det har derfor betydning for kommunens samlede økonomi, hvordan
overførselsudgifterne udvikler sig i forhold til landsgennemsnittet.

Bilag

• Bilag 1 - Resultatmål Næstved juli 2026
• Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget 09.11.2026