På dagsordenen 9. november, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved
Orientering om klagestatistik på beskæftigelsesområdet
Politisk behandling Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget (til efterretning), 09.11.2026 På udvalgsmødet den 13. april (sag 37) fik udvalget en introduktion til arbejdet med klager på beskæftigelsesområdet. I denne sag orienteres udvalget om udviklingen i klagesagerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på naestved.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen om klagestatistikken til efterretning.
Sagsfremstilling
I Center for Arbejdsmarked er der en klageafdeling, som registrerer og opretter alle klager - det vil sige både klager over
afgørelser og klager over sagsbehandlingen.
Klager over afgørelser inden for beskæftigelsesområdet skal kommunen behandle, inden de oversendes til
Ankestyrelsen. Dette kaldes en genvurdering, og her kan afgørelsen enten blive fastholdt, eller det kan vurderes, at
afgørelsen er ugyldig eller forkert, og derfor skal afgørelsen ikke sendes til Ankestyrelsen. Klager over
sagsbehandlingen behandles ikke af Ankestyrelsen, men besvares af lederen for den respektive afdeling
eller af arbejdsmarkedschefen i Center for Arbejdsmarked.
Tendenser i klagerne
Administrationen ser en stigning i antal klager over lang sagsbehandlingstid. Årsagen til dette er blandt andet, at
sagerne ikke kunne behandles, før Kommunernes Landsforening (KL) og regionerne havde indgået aftale i forhold til
indstilling til fleksjob og pension efter afskaffelse af rehabiliteringsteamet som følge af beskæftigelsesreformen.
Administrationen ser også en tendens til, at AI benyttes i højere og højere grad. Det leder nogle gange til misforståelser
i klagerne, og der ses en tendens til, at klagerne bliver meget lange med flere krav fra borgerne om forskellige punkter,
de ønsker belyst.
Det er også administrationens opfattelse, at det for nogle borgere er blevet lettere og hurtigere at skrive en klage. Det
betyder, at når klagen er besvaret, så kommer borgeren oftere med et tillæg til klagen. Det er tungt administrativt
arbejde at skulle oversende flere tillæg til Ankestyrelsen, og at teamchefer skal svare på de samme
sagsbehandlingsklager i omformulerede versioner oftere end førhen.
Sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen
Der er fortsat en længere sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen på omkring 9 til 12 måneder, og nogle sager er under
behandling i Ankestyrelsen i endnu længere tid. Derfor er der sager, som Klageenheden har sendt ind tilbage i
december 2025, som endnu ikke er færdigbehandlet.
Klageenheden bliver nogle gange kontaktet af borgere, der synes, det er frustrerende, at de skal vente så længe på en
endelig afgørelse - særligt de borgere, hvor deres forsørgelsesydelse er ophørt. Det eneste kommunen kan gøre er at
behandle klagerne hurtigst muligt, så klagerne kan oversendes til Ankestyrelsen så hurtigt som muligt.
Arbejdet med klager
På baggrund af klagerne fra borgere - både sagsbehandlingsklager og klager over afgørelser - gør administrationen
løbende overvejelser, om hvorvidt der er mulighed for at tilpasse sagsgangene. For eksempel har enkeltydelsesteamet
arbejdet med at forbedre deres breve til borgerne for at gøre budskabet i brevene mere gennemsigtige. Tanken bagved
har været, at når borgerne bedre forstår afgørelserne, så kan de også bedre gennemskue resultatet af afgørelsen og
dermed opnå bedre indsigt i, hvorfor og hvordan kommunen er kommet frem til resultatet.
På Integrationsområdet har der været flere klager over tilbagebetalingskrav af sociale ydelser, når borgeren er gået i
job. Når en borger starter i job, har denne ikke ret til kontanthjælp for samme periode, da man i lovens forstand ikke er
uden forsørgelse, men er dækket af en lønindtægt. Dette forhold bliver der altid vejledt om. Klagerne har dog vist, at
flere flygtninge ikke forstod denne regel tilstrækkeligt. Integrationsområdet og Ydelsen har derfor i samarbejde gjort en
indsats for at vejlede mere end loven fordrer om, at når man går i arbejde, skal man kontakte kommunen straks, så
ydelsen kan nå at blive stoppet korrekt, og borgerne dermed undgår et tilbagebetalingskrav efterfølgende.
På sygedagpengeområdet træffes der i højere grad afgørelse om ophør af sygedagpenge, jævnfør
sygedagpengelovens § 7. Denne strategi har medført flere klager på området. Derfor er flere af disse afgørelser også
lagt til behandling i sygedagpengeafdelingen i stedet for klageafdelingen for at sikre, at genvurderingsfristen på de fire
uger kan overholdes. Klageafdelingen følger løbende, om sygedagpengeafdelingens behandling af klagerne har
indflydelse på stadfæstelsesprocenten på dette område.
Orientering om stadfæstelsesprocenten
Stadfæstelsesprocenten fra 1. til 3. kvartal 2026 er på 82,5 %. Det er en mindre stigning i forhold til samme periode
sidste år, hvor stadfæstelsesprocenten var 82,00 %. I 2024 var stadfæstelsesprocenten for 1. til 3. kvartal på 78,9 %.
Stadfæstelsesprocent 1. til 3.
kvartal
Klagestatistik for 1. til 3. kvartal 2026
Antallet af klager er på samme niveau som sidste år. Center for Arbejdsmarked har i første til tredje kvartal 2026
modtaget i alt 377 klager. I 2025 var der i alt 369 klager. I 2026 er der modtaget 292 klager over afgørelser og 85 klager
over sagsbehandlingen. I 2025 blev der modtaget 286 klager var over afgørelser og 83 klager over sagsbehandlingen.
Klager fra 1. til 3. kvartal
Klager over afgørelse
Klager over
sagsbehandlingen
Antal klager 2026
Antal klager 2025
Antal klager 2024
Antal klager 2023
Antal klager i alt
Nedenstående tabel viser udviklingen i de afgørelser, som Ankestyrelsen har realitetsbehandlet i første til tredje kvartal.
Realitetsbehandlede sager
i Ankestyrelsen
Stadfæstet
1. til 3. kvartal
(82,5 procent)
Stadfæstet 113
1. til 3. kvartal
(82,0 procent)
Stadfæstet 127
1. til 3. kvartal
(78,9 procent)
Stadfæstet 204
1. til 3. kvartal
(84,3 procent)
Stadfæstet 121
Omstødt
Hjemvist
I alt
Omstødt 14
(10,2 procent)
Hjemvist 10
(7,3 procent)
Total 137 (100
procent)
Omstødt 10 (6,7
procent)
Hjemvist 17 (11,3
procent)
Total 150 (100
procent)
Omstødt 20 (12,4
procent)
Hjemvist 14 (8,7
procent)
Total 161 (100
procent)
Omstødt 24 (9,9
procent)
Hjemvist 14 (5,8
procent)
Total 242 (100
procent)
Se bilag 1 for ordforklaringer.
Klageenheden behandler også alle afviste sager. Der var i 1. til 3. kvartal 2026 i alt 14 sager. Afviste sager er klager,
hvor borgeren har klaget for sent, og derfor bliver de ikke genvurderet, men blot oversendt til Ankestyrelsen som for sent
indgivet. Ankestyrelsen træffer da afgørelse om, hvorvidt klagefristen er overskredet, og hvis styrelsen er enig med
kommunen i denne vurdering, så afvises sagen.
Den videre proces
Klageenheden udarbejder halvårligt eller efter behov opgørelser over stadfæstelsesprocenterne for de enkelte
afdelinger. Opgørelserne fremlægges for ledergruppen med henblik på at identificere eventuelle fokusområder i relation
til lovgivning, afgørelseskvalitet og sagsbehandling. Dette giver de enkelte ledere mulighed for løbende at iværksætte
korrigerende tiltag og forebygge gentagne fejl i afgørelser, breve og øvrig sagsbehandling.
Klageenheden vil fortsat arbejde for at sikre en høj stadfæstelsesprocent og følge udviklingen tæt med henblik på
at understøtte, at Center for Arbejdsmarked træffer korrekte og lovmedholdelige afgørelser.
Udvalget forelægges klagestatikstik halvårligt for at følge udviklingen af antal klager på beskæftigelsesområdet.
Næste gang bliver i foråret 2027.
Økonomi
Administrationen har ingen bemærkninger.
Bilag
- Bilag 1 - ordforklaringer
- Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget 09.11.2026
Kilde: Næstved Kommune, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.