Spring til indholdet
Næstved
Skift kommune
KøbenhavnNæstvedAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved

Orientering om indsats for opsagte medarbejdere hos Ardagh

Politisk behandling Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget Udvalget (til efterretning), 09.11.2026 Den lokale virksomhed Ardagh Glass Holmegaard varslede i starten af oktober en stor fyringsrunde.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på naestved.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 7. oktober 2026 modtog Center for Arbejdsmarked den første orientering fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR) om en varslingssag hos Ardagh Glass Holmegaard. Det fremgik, at op til 105 medarbejdere kunne
blive omfattet af varslingen.
Når en lokal virksomhed varsler så stor en fyringsrunde, samarbejder Center for Arbejdsmarked og Næstved Erhverv
om at tage hånd om de medarbejdere, der bliver berørt. Derfor rakte de ud til Ardagh Glass Holmegaard med henblik på
at støtte, hjælpe og vejlede de berørte medarbejdere.
Igangsatte tiltag
En medarbejder fra jobcentret har sammen med repræsentanter fra 3F og Dansk Metal stået til rådighed med individuel
rådgivning til de berørte medarbejdere i forbindelse med opsigelserne den 26. og 27. oktober.
Efterfølgende har der været en række informationsmøder for opsagte medarbejdere hos Ardagh med det formål at
oplyse om den videre proces for dem, der overgår til ledighed - herunder hvad der skal ske, hvornår det skal ske
og hvilken hjælp de opsagte medarbejdere kan få fra Center for Arbejdsmarked.
Der tilbydes desuden CV-workshops i undervisningslokaler hos Ardagh, hvor de opsagte medarbejdere kan få hjælp til
at udarbejde eller opdatere deres CV.
Kommende jobmesse
Center for Arbejdsmarked og Næstved Erhverv samarbejder desuden om en jobmesse i kantinen hos Ardagh den 25.
november for opsagte medarbejdere. Virksomheder med rekrutteringsmuligheder inviteres til at deltage, og de opsagte
medarbejdere kan blive inspirerede til mulige jobåbninger.
Den 1. december afholdes status- og opfølgningsmøde med Ardagh. Herefter vil der blive igangsat målrettede forløb for
de medarbejdere, der fortsat er ledige.
Midler fra varslingspuljen
Næstved Kommune har ansøgt midler fra varslingspuljen, som primært vil blive brugt til at få dækket udgifter til forløb
efter 1. december.

Hvis kommunen får bevilget midlerne, kan de bruges til en hurtig og målrettet indsats for de opsagte medarbejdere uanset bopælskommune.
Næstved Kommune forventer at få svar på ansøgningen i uge 46 eller 47.
I alt er 50 medarbejdere blevet opsagt hos Ardagh Glass Holmegaard, og 27 har valgt at indgå frivillige aftrædelser. På
udvalgsmødet vil udvalget få yderligere information om fordelingen af faglærte, ufaglærte og timelønnede.

Økonomi

Administrationen oplyser, at varslingspuljen er en særlig, statslig tilskudsordning. Ordningen giver kommuner
mulighed for at finansiere en hurtig og målrettet beskæftigelsesindsats i forbindelse med større
virksomhedslukninger eller afskedigelsesrunder af stor betydning for et lokalområde. Kommunen kan søge om
midler fra puljen med beskrivelse af, hvilke initiativer de anvendes til.
Administrationen følger påvirkning af ledighedsudvikling og ydelsesudgifter tæt.

Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget 09.11.2026

Kilde: Næstved Kommune, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.