Spring til indholdet
Næstved
Skift kommune
KøbenhavnNæstvedAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved

Revidering af strategi for veteran- og pårørendeindsats i Næstved

Politisk behandling Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget (godkender), 09.11.2026 Næstved Kommune inviterede til fælles dialog om den lokale veteranindsats den 16. september 2026.

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på naestved.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget beslutter, om "Strategi for veteran- og pårørendeindsats i Næstved" skal
revideres.

Sagsfremstilling

I Næstved Kommune har byrådet i 2015 vedtaget en veteranpolitik (se bilag 1), der senest er revideret i 2021. Politikken
danner fundamentet for den service, kommunen ønsker at tilbyde veteraner og deres pårørende.
Der er siden kommet nyt byråd, og målgruppen for veteran- og pårørendeindsatsen er blevet bredere. Dette fremgår
også af budgetaftalen for 2027: Næstved har et velfungerende veteranmiljø, der med frivillige kræfter nu også inkluderer
fængselsbetjente og politiet.
Administrations anbefaling
I december skal byrådet tage stilling til antallet af politikker i Næstved Kommune med henblik på, at der skal være færre
politikker.
Derfor anbefaler administrationen, at veteranpolitikken nedlægges, og at "Strategi for veteran- og pårørendeindsats i
Næstved" (se bilag 2), som udløb med udgangen af 2025, revideres.

Fælles dialog
Næstved Kommune vil gerne involvere så mange som muligt i arbejdet med veteranindsatsen. Derfor blev veteraner,
pårørende, foreninger, frivillige organisationer, fagpersoner og øvrige interessenter inviteret til en fælles dialog om den
lokale veteranindsats den 16. september 2026 i Herskabsstalden på Rønnebæksholm (se invitation i bilag 3).
Dialogmødet havde til formål at indsamle perspektiver og erfaringer til udviklingen af kommunens kommende
veteranstrategi med afsæt i den nationale veteranpolitik.
Drøftelserne viste, at de behov og ønsker, som veteraner, pårørende, frivillige organisationer og samarbejdspartnere
pegede på, i høj grad understøtter de nationale fokusområder om anerkendelse, sammenhængende indsatser,
samarbejde på tværs af sektorer samt støtte til veteraners familier. Samtidig bidrog dialogmødet med konkrete lokale
perspektiver på, hvordan disse principper kan omsættes til handling i kommunen.
De vigtigste pointer fra dialogmødet

Der blev særligt peget på behovet for øget synlighed og samarbejde på tværs af kommunens organisation,
anerkendelse af veteraner og deres pårørende, styrket formidling af tilbud til børnefamilier samt en mere systematisk og
databaseret tilgang til området.
Herunder er fremhævet de vigtigste pointer fra dialogmødet:
Synlighed og samarbejde på tværs af kommunens centre/afdelinger:
• Dialogmødet pegede på et behov for at styrke både synligheden af veteranindsatsen og koordineringen mellem
kommunale afdelinger, civilsamfund, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere. Deltagerne efterlyste en mere
tydelig organisering, hvor veterankoordinatoren understøttes af medarbejdere på tværs af kommunen, som kan
identificere og guide veteraner samtidig med, at kommunikation og adgang til tilbud gøres mere synlig og
tilgængelig.
Anerkendelse af veteraner og deres pårørende

• Deltagerne fremhævede behovet for en stærkere anerkendelse af både veteraner og deres pårørende. Der blev
peget på vigtigheden af relationer, fællesskaber og opsøgende indsatser, hvor veteraner støtter veteraner, samt
på at inddrage familierne mere aktivt. Samtidig blev det understreget, at indsatsen skal tage udgangspunkt i de
veteraner og pårørende, som oplever de største udfordringer.
Formidling af tilbud til børnefamilier
• Dialogmødet viste et ønske om at gøre eksisterende tilbud mere tilgængelige for veteranfamilier. Særligt blev der
peget på behovet for praktisk støtte, fleksible rammer og målrettede tilbud til børn og pårørende, så familierne i
højere grad får mulighed for at deltage i og drage nytte af de tilbud, der allerede findes.
Målbare og systematiske data
• Deltagerne efterlyste en mere systematisk tilgang til dokumentation og opfølgning på veteranindsatsen. Der blev
peget på behovet for bedre viden om målgruppen, tydelige mål for indsatsen og løbende afrapportering, så både
politikere, samarbejdspartnere og interessenter kan følge udviklingen og effekten af indsatsen.
Administrationen vil på mødet uddybe de ovenstående pointer. Dette skal give anledning til en drøftelse af indholdet i
"Strategi for veteran- og pårørendeindsats i Næstved".
Den videre proces
Hvis udvalget godkender, at strategien skal revideres, vil administrationen samle op på udvalgets input samt input fra
dialogmødet og på den baggrund udarbejde oplæg til strategien.
Udvalget vil få forelagt strategien til endelig godkendelse på et kommende møde.

Økonomi

Administrationen oplyser, at der er afsat et budget på 865.000 kr. til veteranindsatsen i 2026. I budgetaftalen for
2027 er bevillingen til området fastholdt. Budgettet i 2027 er 898.000 kr. (i årets prisniveau).

Bilag

  • Bilag 1. Veteranpolitik for Næstved Kommune
  • Bilag 2. Strategi for veteran- og pårørendeindsats i Næstved 2021-2025
  • Bilag 3. Invitation til Veteran-dialogmøde 2026
  • Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget 09.11.2026

Kilde: Næstved Kommune, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.