Spring til indholdet
Norddjurs
Skift kommune
KøbenhavnNorddjursAlle kommuner

Besluttet 3. september, Hovedudvalget, Norddjurs

Præsentation af Kommunalbestyrelsens visionsskitse

Formanden indstiller, at hovedudvalget tager præsentationen til efterretning og giver umiddelbar feedback på visionsskitsen.

Kort fortalt

Hvem
Hovedudvalget, Norddjurs Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. Borgmester Kasper Bjerregaard var på besøg i Hovedudvalget og fortalte om den politiske visionsskitse, som Kommunalbestyrelsen godkendte lige inden sommerferien. Det forventes at en endelig politisk vision godkendes i Kommunalbestyrelsen inden jul 2026. Hovedudvalget havde en god dialog om visionsskitsen, hvor de bl.a. kom med deres feedback på, hvordan organisationen bedst arbejder ind i visionen. Det er vigtigt at inddrage MED-systemet og sikre stærke ambassadører.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Med budgetaftalen 2025 – 2028 igangsatte aftalepartierne et visionsarbejde, der skal give retning
for de politiske ambitioner for Norddjurs Kommune. Det fremgår af aftalen, at “Visionsarbejdet
skal guide os og vores omgivelser til, at vi i fællesskab når vores mål og forløser alt det potentiale,
som Norddjurs rummer. Det skal forenkle og prioritere de mål, som er vigtigst for os at nå
sammen”.
Kommunalbestyrelsen har i 1. halvår af 2026 udarbejdet en visionsskitse for Norddjurs Kommune.
Visionsskitsen ”Sammen i bevægelse” blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde 16. juni
2026.
På mødet præsenterer Borgmester Kasper Bjerregaard Hovedudvalget for visionsskitsen, herunder
også ”hvorfor skal vi have en ny vision?” samt processen frem til nu og den videre proces i efteråret
frem mod den forventede godkendelse af den endelige vision på kommunalbestyrelsesmødet den 8.
december 2026.
På mødet drøftes visionsskitsens indhold og forventningerne til forvaltningerne ift. at få visionen
implementeret i opgaveløsningen, driften og hverdagen. Og der er i den sammenhæng mulighed for
at give umiddelbar feedback på visionsskiftsen.

Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder

Der er sammenhæng til ønsket om at styrke det strategiske arbejde, budgetaftalen 2025-2028 og
budgetaftalen 2026-2029.

Indstilling

Formanden indstiller, at hovedudvalget tager præsentationen til efterretning og giver umiddelbar
feedback på visionsskitsen.

Beslutning

Borgmester Kasper Bjerregaard var på besøg i Hovedudvalget og fortalte om den politiske
visionsskitse, som Kommunalbestyrelsen godkendte lige inden sommerferien. Det forventes at en
endelig politisk vision godkendes i Kommunalbestyrelsen inden jul 2026.
Hovedudvalget havde en god dialog om visionsskitsen, hvor de bl.a. kom med deres feedback på,
hvordan organisationen bedst arbejder ind i visionen. Det er vigtigt at inddrage MED-systemet og
sikre stærke ambassadører. Lederne får en vigtig rolle i at formidle visionen til medarbejderne og
sikre, at den er noget, som vi kan være fælles om. Når den politiske vision skal ud på de lokale
arbejdspladser anbefales det, at dialogerne også handle om, hvad visionen konkret betyder for
medarbejderne og deres arbejdsopgaver. Det vil give medarbejderne en forståelse af, hvordan de
selv bidrager ind i visionen i deres egen opgaveløsning.
Derudover var der et forslag om visionen videreformidles direkte fra Borgmester eller ens chef. Der
var et ønske fra HU om at afholde en fælles triodag, hvor man sammen arbejder med den politiske
vision. Baggrunden er de gode erfaringer fra den fælles proces omkring implementeringen af
værdierne.
Afbud: Kim Bruun Nielsen (Direktør Vækst, Klima og Fællesskaber), Marie-Louise Eskerod Ifversen (Socialchef), Tinne Christiansen, Hanne Majgaard Nielsen

Bilag

Kilde: Norddjurs Kommune, Hovedudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.