Besluttet 3. september, Hovedudvalget, Norddjurs
Information fra ledelsen
Formanden indstiller, at Hovedudvalget har en dialog om informationen.
Kort fortalt
- Hvem
- Hovedudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. Trine Kjær fra Ledelsessekretariatet var på besøg, og fortalte om de materialer, som er blevet udarbejdet som en hjælp til det lokale arbejde med styrket aktørskab. Lige nu foregår det forberedende arbejde med at klargøre til de fælles målinger på tværs af hele organisationen. Trine Kjær viste den foreløbige tidsplan. Tidsplanen er vedlagt som bilag. HU bliver involveret løbende i processen bl.a. i at afprøve spørgerammen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Styrket aktørskab
Styrket aktørskab er et fælles indsatsområde for alle arbejdspladser i Norddjurs. For at lykkes med
den nye politiske vision skal vi arbejde og samarbejde på nye måder. Aktørskab er et virkemiddel
til, at vi i fællesskab kan føre visionen ud i livet. Direktionen har efter sommerferien behandlet en
sag vedrørende dialogmateriale til det lokale arbejde med styrket aktørskab. Materialerne skal ses
som en hjælp til det lokale arbejde. Der er dels et infomateriale og dels en række dialog- og
refleksionsøvelser, som arbejdspladserne kan gøre brug af. Det er ikke hensigten, at man skal bruge
dem alle, men man kan vælge det, der giver mening og inspiration i den lokale kontekst.
Materialerne er vedhæftet dagsordenen.
Harmonisering af målinger.
Trine Kjær giver et kort indblik i den overordnede tidsplan for fællesmålingerne. På det ordinære
HU-møde d. 30. november sættes harmonisering af målinger på som dagsordenspunkt.
Lønpulje fra OK26
Inden sommerferien var lønpuljen fra OK26 på Hovedudvalgets dagsorden. Direktionen har nu
behandlet sagen og kan give en tilbagemelding på beslutningen.
Direktionssagen samt bilag er vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Formanden indstiller, at Hovedudvalget har en dialog om informationen.
Beslutning
Trine Kjær fra Ledelsessekretariatet var på besøg, og fortalte om de materialer, som er blevet
udarbejdet som en hjælp til det lokale arbejde med styrket aktørskab.
Lige nu foregår det forberedende arbejde med at klargøre til de fælles målinger på tværs af hele
organisationen. Trine Kjær viste den foreløbige tidsplan. Tidsplanen er vedlagt som bilag. HU
bliver involveret løbende i processen bl.a. i at afprøve spørgerammen.
Der bliver spurgt ind til, om arbejdspladserne skal lave APV inden årsskiftet for at overholde
lovgivningen og så igen til marts, når den fælles måling skal køre. Hertil var svaret, at lovgivning
skal overholdes, men at en APV kan gennemføres på flere forskellige måder. De fælles målinger
bliver fremadrettet gennemført hvert andet år.
Kommunaldirektør Jonas Kroustrup gav en tilbagemelding på Direktionens beslutning vedrørende
lønpuljen fra OK26. Der er særligt fokus på fastholdelse og rekruttering i beslutningen, da det er
nogle af udfordringerne i organisationen. Beslutningen i Direktionen lyder således:
’Udmøntning af lokallønspulje (OK26) Økonomichef Bettina Andersen deltog under behandlingen.
Direktionen godkender kombinationsmodellen anbefalet af forvaltningen med fokus på fastholdelse
og rekruttering. Kriterie 2 om løft af udvalgte grupper af konkurrencehensyn udgår. Sagen sendes
til orientering i Koncernledelsen og HU på de kommende ordinære møder.’
Marianne Fisker følger op med en mail til HU angående udmøntningen af puljen. Der kommer
hurtigst muligt en mail ud til lederne.
Afbud: Kim Bruun Nielsen (Direktør Vækst, Klima og Fællesskaber), Marie-Louise Eskerod Ifversen (Socialchef), Tinne Christiansen, Hanne Majgaard Nielsen
Bilag
- Hvad er aktørskab og hvorfor har vi brug for det
- Aktørskab - kom godt i gang ved hjælp af dialog og refleksionsøvelser
- Dialogkort - Tag en snak om aktørskab
- Sagsfremstilling DIR Lønpolitik
- Bilag 1 - KRL rapport - benchmark med omegnskommunerne på overenskomsområder
- Tids- og procesplan for koncernfælles APV og ledelsesfeedback
Kilde: Norddjurs Kommune, Hovedudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.