Behandlet 2. september, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Nyborg
Orientering om statistik over klagesager på beskæftigelsesområdet i 2025
Direktionen indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Nyborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsens statistik over klagesager
Denne sag giver en status på Ankestyrelsens behandling af klagesager på
beskæftigelsesområdet i Nyborg Kommune i perioden 1. januar til 31. december 2025. Det er
ikke lovbestemt, at udvalget skal behandle statistikken.
Ankestyrelsen har i perioden realitetsbehandlet 59 sager. At en sag er realitetsbehandlet
betyder, at Ankestyrelsen har taget stilling til kommunens afgørelse og enten har stadfæstet,
ændret eller ophævet afgørelsen eller hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen.
Ud over de 59 realitetsbehandlede sager har Ankestyrelsen afvist otte sager. En afvist sag er
ikke behandlet indholdsmæssigt og indgår derfor ikke i beregningen af
stadfæstelsesprocenten. Afvisning kan eksempelvis skyldes, at klagen er indgivet for sent, at
klagen er trukket tilbage, eller at Ankestyrelsen ikke er rette klageinstans.
Af de 59 realitetsbehandlede sager blev 52 stadfæstet, én afgørelse blev ændret eller
ophævet, og seks sager blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Det giver en
stadfæstelsesprocent på 88,1 %. Til sammenligning var stadfæstelsesprocenten på landsplan
Ud af de 59 realitetsbehandlede sager er de 26 af sagerne omhandlende ydelser jf. lov om
aktiv socialpolitik. Her er stadfæstelsesprocenten 88,5 %. De typiske klager jf. Lov om Aktiv
Socialpolitik er klager over sanktioner og enkelt ydelser.
Ud af de 59 realitetsbehandlede sager er de 15 sager omhandlende sygedagpengesager.
Stadfæstelsesprocenten er for dette område på 80 %.
De resterende 18 realitetsbehandlede sager fordeler sig på tre lovområder. Én sag er
behandlet efter integrationsloven og blev stadfæstet. 11 sager er behandlet efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, her blev 10 afgørelser stadfæstet, mens én sag blev hjemvist til
fornyet behandling i kommunen. Endelig er seks sager behandlet efter lov om social pension,
og alle seks afgørelser blev stadfæstet.
Statistikken er opgjort på lovniveau og viser ikke, hvilke konkrete bestemmelser eller
problemstillinger de enkelte klager har vedrørt. En nærmere beskrivelse af sagernes indhold vil
derfor kræve opslag i og manuel gennemgang af de konkrete sager.
Ankestyrelsens afgørelser udgør en central del af retspraksis på beskæftigelsesområdet og
bidrager dermed til den løbende fortolkning og udmøntning af den lovgivning, som kommunen
administrerer som myndighed.
Antal afsluttede sager på beskæftigelsesområdet
Nyborg Kommune har inden for de seneste 14 måneder afsluttet 4.177 sager efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Tallet giver et overordnet billede af omfanget af sagsaktiviteten på
området.
Ankestyrelsens statistik omfatter imidlertid også klager over afgørelser truffet efter lov om aktiv
socialpolitik, herunder blandt andet sanktioner og enkeltydelser. Det er ikke muligt at trække en
tilsvarende samlet statistik over antallet af kommunale afgørelser efter denne lov. En sådan
opgørelse vil kræve en manuel gennemgang og optælling af sagerne.
Det er derfor ikke muligt at beregne en retvisende klageprocent på baggrund af de tilgængelige
tal.
De 4.177 afsluttede sager kan derfor alene anvendes som en overordnet illustration af
områdets samlede aktivitet. De 59 klagesager, som Ankestyrelsen har realitetsbehandlet og
afgjort i 2025, skal ses i denne bredere sammenhæng, men kan ikke sættes i et direkte
procentuelt forhold til antallet af afsluttede sager.
Udviklingen fra 2024 til 2025
Til sammenligning realitetsbehandlede Ankestyrelsen 51 sager på beskæftigelsesområdet i
Nyborg Kommune i 2024. Heraf blev 38 sager stadfæstet, svarende til en stadfæstelsesprocent
I 2025 blev 59 sager realitetsbehandlet, hvoraf 52 blev stadfæstet. Stadfæstelsesprocenten er
dermed steget til 88,1 %, hvilket svarer til en stigning på 13,6 procentpoint. Antallet af ændrede
eller ophævede sager er samtidig faldet fra seks i 2024 til én i 2025, mens antallet af hjemviste
sager er faldet fra syv til seks.
Udviklingen skal fortolkes med forsigtighed, da der er tale om et begrænset antal klagesager,
og fordi fordelingen på lovområder og sagstyper kan variere fra år til år. Statistikken indikerer
dog samlet set en positiv udvikling i udfaldet af de realitetsbehandlede klagesager.
Definitionerne på begreber benyttet af Ankestyrelsen omkring afgørelser:
Realitetsbehandlet sag: En sag hvor Ankestyrelsen har foretaget en indholdsmæssig
vurdering af kommunens afgørelse. De realitetsbehandlede sager består af stadfæstede,
ændrede eller ophævede samt hjemviste sager. Afviste sager indgår ikke.
Afvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Grunden kan være, at borgeren har
klaget for sent eller beslutter at opgive klagen, eller fordi Ankestyrelsen ikke er den
kompetente myndighed og derfor sender klagen videre til en anden instans.
Hjemvisning: Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe
afgørelse en gang til. Grunden kan være, at Ankestyrelsen mener, at der er tale om
alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i
klagesagsbehandlingen, eller at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal
tage med i en afgørelse.
Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
Ændring: Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Sagen afgøres i
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Aktuel beslutning på Social- og Beskæftigelsesudvalget 2026-2029 02-09-2026
Orienteringen taget til efterretning.
Kilde: Nyborg Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.