Orientering: Håndtering af længerevarende elevfravær

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Baggrund

Skolefravær er et tema, der har nationalt fokus. Eksempelvis er der nedsat et
nationalt Videnscenter mod skolefravær, som er forankret under Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) har i august 2026 udgivet en
rapport omhandlende langvarigt bekymrende fravær (vedlagt som bilag). I rapporten peger
VIVE på, at der ikke findes en entydig, fælles forståelse af hvordan fravær, der er langvarigt og
bekymrende defineres og afgrænses. Desuden er der forskellige og overlappende begreber
forbundet med langvarigt fravær, eksempelvis skolevægring og ufrivilligt fravær.
Der er i litteraturen også mange bud på hvornår fravær er bekymrende. VIVE definerer
langvarigt bekymrende fravær som mindst 20% fravær i to på hinanden følgende kvartaler. Det
svarer til ca. 20 skoledage over to kvartaler.
Undervisningsministeriet leverer statistik, der fortæller hvor stor en andel af elever, der har
samlet fravær over 10%:
På landsplan var det over 20% af eleverne i folkeskolen i 2024/25.
Til sammenligning lå eleverne i Nyborg Kommunes folkeskoler på ca. 17%.
Ser man isoleret på specialklasser, ligger tallet på ca. 34% på landsplan, mens det i
Nyborg Kommune ligger på ca. 30%. En væsentlig årsag til at fraværet samlet set er
større på specialskoler er, at eleverne oftere får lovligt fravær. Det kan være i forbindelse
med diverse behandlinger.
VIVES rapport peger på, at langvarigt fravær stiger med alderen. De elever, der starter med et
fravær i mindre omfang i de yngste klasser, har i de ældste klasser et højere fravær.
Der er ikke klar sammenhæng med elevernes socioøkonomiske baggrund, men elever med
forældre uden tilknytning til arbejdsmarkedet og med lavere uddannelsesniveau er
overrepræsenterede. Men i gruppen af elever med langvarigt bekymrende fravær er der også
elever med forældre med videregående uddannelse. Elever med funktionsnedsættelser eller
psykiske vanskeligheder er ligeledes overrepræsenterede.

Fraværsstatistik
Fraværsstatistikken for elever i de kommunale skoler i Nyborg Kommune ligger under

landsgennemsnittet, men bag tallene gemmer der sig enkelttilfælde af elever, som har et
langvarigt fravær fra skolen. Der er ofte tale om komplekse forhold, hvor der ikke kun er én
årsag til at skolegang bliver svær.
Personalet i skolerne registrerer hver dag fraværende elever i en af de tre kategorier: Sygdom,
Lovlig eller Ulovlig. Alle skoler har alarmlister i elevadministrationssystemet, som hjælper med
at holde overblik over elever med højt fravær. Alarmlisten kan indstilles manuelt, men de fleste
skoler har sat den ved 8%
Ledelsen følger løbende med. Derudover har elevadministrationssystemet en kvartalsalarm,
som hjælper med at få øje på de elever, hvor der skal laves en underretning.
Der er klare retningslinjer for registrering og for handlinger, som fremgår af bilag. I skolen er
bekymrende fravær defineret ved:
3 sammenhængende fraværsdage, hvor der ikke er givet besked
udokumenteret sygefravær på mere end 10%.
hvis en elev har mere end 3 fraværsdage ud af 20 skoledage (1 md.) (15%).
hvis en elev har 9 eller flere fraværsdage ud af 60 skoledage (3 md.) (15%).
Ved skoleårets afslutning juli 2026 så tallene således ud (den samme elev kan optræde i
alle kategorier). Det er administrationens valg at lave udtræk ved 15% fravær, der svarer til 30
skoledage på et år:
Antal elever

Sygdom over

Ulovligt fravær over Lovligt fravær over

Birkhovedskolen

Danehofskolen

4kløver Skole og Børnehus

Vibeskolen

Nybroen, Afd. Nyborg
Heldagsskole

Nybroen, Afd.
Rævebakkeskolen

*) Hertil kommer 3 elever som ikke har været indskrevet på skolen hele skoleåret (dvs. færre
end 200 skoledage).
Skolerne har en del elever, som er på nedsat skema. Der kan være mange forskellige årsager
til, at skolen i samråd med forældre og PPR vælger reduceret skema i en periode. Eksempelvis
angst, overbelastning, skolevægring, medicin-indfasning, fysiske udfordringer (fx
hjerteproblemer) mv. Reduktion er forskelligt, men for mange elever kan det være ml. 5-10
timers reduktion ud af 30 lektioner.
Skole
Birkhovedskolen

Reduceret skema

Fritagelse for fag

Danehofskolen

4kløver Skole og Børnehus

Vibeskolen

Afd. Nyborg Heldagsskole

Afd. Rævebakkeskolen
Nyborg Ungdomsskole

1 (idræt)

Underretningspligt og skolefravær
Efter barnets lov § 133, stk.1, nr. 3, har fagpersoner pligt til at underrette, når et bekymrende
og ulovligt skolefravær giver grund til at antage, at barnet eller den unge har behov for særlig
støtte. Bestemmelsen omfatter ikke forhold, der normalt kan håndteres gennem skolens
almindelige skole-hjem-samarbejde eller andre indsatser fra skolens side. Underretningspligten
kan også være relevant ved hyppige skoleskift, hvis dette giver grund til at antage, at barnet
eller den unge har behov for særlig støtte. Det beror altid på en konkret vurdering, om
fraværets karakter og omfang giver anledning til en underretning. En underretning ændrer ikke
ved, at skolen fortsat har ansvar for at følge op på elevens trivsel og fravær.
Der er modtaget følgende antal underretninger:
Barnets lov § 133, stk. 1, nr. 3 (ulovlige skolefravær eller undladelse af at
opfylde undervisningspligten)

Efter barnets lov § 132, stk. 2 skal skolen underrette Social og Familie, når en elev har haft
ulovligt skolefravær på 15 % eller derover inden for et kvartal. Social og Familie foretager
herefter partshøring. Høringen skal blandt andet afklare, om der foreligger undskyldelige
omstændigheder, inden der træffes afgørelse om eventuel standsning af børne- og
ungeydelsen. Undskyldelige omstændigheder kan fx være:
at forældrene selv varetager undervisningspligten og har meddelt dette skriftligt til skolen
inden undervisningens begyndelse (fx ved en længerevarende rejse).
at fraværet skyldes elevens handicap, autisme eller lignende.
at barnet i forbindelse med iværksættelse af en anbringelse afventer et nyt skoletilbud og
i den forbindelse modtager enkeltmandsundervisning i højst 15 skoledage.
Hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder, betragtes fraværet ikke som ulovligt. Social
og Familie træffer afgørelsen og sender den til forældrene. Afgørelsen gælder for ét kvartal og
kan påklages.
Der er modtaget følgende antal underretninger:
Barnets lov § 132, stk. 2 (15 % ulovligt fravær inden for 1 kvartal)

Derudover kan det oplyses, at der siden 1. januar 2024 er registreret 61 underretninger efter
barnets lov § 133, stk. 1, nr. 1 (et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig
støtte efter denne lov), hvor ordet skolefravær fremgår af notatfeltet. Der kan således være
flere underretninger vedrørende skolefravær end det antal, der fremgår af tabellerne. Dette
skyldes, som tidligere beskrevet, at skolefravær og mistrivsel ofte er tæt forbundne
problemstillinger og kan indgå i samme sag, hvilket kan medføre registreringsudfordringer.

Indsatser mod skolefravær
Social og Familie er involveret i en række sager vedrørende børn og unge med højt
skolefravær. Afhængigt af problemstilling og behov samarbejdes der på tværs af afdelinger og
funktioner om at understøtte barnet, den unge og familien.
Efter en afdækning eller børnefaglig undersøgelse kan der iværksættes forskellige former for
støtte, fx familiebehandling eller tilknytning af en kontaktperson. Der kan også være tale om
andre relevante indsatser afhængigt af barnets, den unges og familiens behov.
Det er ikke nødvendigvis sådan, at der er en aktiv sag i Social og Familie.
Her vil der i stedet være muligt med hjælp fra Familieindgangen.
Familieindgangens tidligt forebyggende indsatser:
Familieindgangen kommer ofte i berøring med skolefraværstemaet på Sammen om trivselmøder (Trivselsmøde - Sammen om Trivsel). I mange af forløbene inddrages barnet/den unge
med henblik på at blive klogere på det perspektiv og i samtalerne også gøre barnet/den unge
klogere på de voksnes perspektiv samt kammeraters perspektiv. I Sammen om trivselsamarbejdet med skolen aftales tiltag for at imødekomme elementer som barnet har givet
udtryk for, fx:
legegrupper i frikvartererne.
tættere voksenkontakt i frikvartererne.
frikvarter indenfor sammen med legekammerater.
øget positiv kontakt imellem lærer og barn.
aftaler om hvad barnet/den unge skal lave af skoleopgaver derhjemme, hvis eller når de
ikke kan komme i skole.
pauser, hjerne pauser eller stimuli pauser.
skabe nye narrativer.
give mening til barnets, den unges strategi - også selvom den er uhensigtsmæssig.
Udover at se på alt det der kan justeres på i et skoleliv, handler samtalerne med forældrene
også om, hvordan de kan understøtte en stabil skolegang, herunder deres egne mønstre, og
hvordan de kan holde til- og holde ud at være insisterende på en skolegang til trods for, at
deres barn er ked af det og græder. Der arbejdes med understøttende strategier i hjemmet,
hvordan de kan samtale om det der er svært på trods af ubehaget. Hvordan de i
dagligdagssituationer kan skrue på krav og insisteren så barnet og den unge vænnes til at
holde følelsen ud.

Familieindgangen tilbyder en konkret indsats "Min magiske mave" (Min magiske mave Nyborg.dk). Det er et seks ugers onlineforløb for børn i alderen 6-12 år med funktionelle
mavesmerter. Tilbuddet er relevant for børn, hvor mavesmerterne påvirker hverdagen og
medfører, at barnet undgår skole eller fritidsaktiviteter. Forløbet inddrager både barn og
forældre og har blandt andet fokus på at hjælpe barnet tilbage i skole og styrke trivsel og
hverdagsmestrings. Pt. er der 10 igangværende forløb. Der er vedlagt statusrapport på
forløbene fra juni 2026.
Yderligere temaer som Familieindgangen håndterer:
kontrol over angst/ bekymringer
skærmforbrug
søvn
krop og bevægelse
fokus på familietid, samvær, samtale

Ungdomsskolens heltidsundervisning
Elevgruppen i Nyborg Ungdomsskoles heltidsundervisning er kendetegnet ved, at mange har
haft turbulente og ofte langvarigt udfordrede skoleforløb.
For en stor del af eleverne har mistrivsel over tid ført til et omfattende skolefravær. Flere har
været helt eller delvist fraværende fra deres tidligere skoletilbud i måneder, halve år og i nogle
tilfælde hele år. Nogle elever kommer derfor med meget begrænset erfaring med at være i en
stabil skolehverdag.
Bag fraværet ligger ofte en kompleks kombination af faglige, sociale og personlige
udfordringer. Mange har oplevet nederlag, skoleskift, konflikter, manglende tilhørsforhold eller
lange perioder, hvor de ikke har været en del af et skolefællesskab.
Når eleverne starter i heltidsundervisningen, er opgaven derfor ikke alene at tilbyde
undervisning. For mange handler det i høj grad om at genetablere en oplevelse af, at skole kan
være et sted, hvor man kan være tryg, høre til, udvikle sig og lykkes.
Som udgangspunkt arbejder heltidsundervisningen ikke med reducerede skemaer. Tilgangen
er i stedet at undersøge, hvad der skal til for, at den enkelte elev kan deltage så meget som
muligt i sin skolegang. Det betyder, at der arbejdes med individuelle forløb og aftaler, som
tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, muligheder og udvikling.

Videre proces

Administrationen er bevidst omkring at arbejdet med skolefravær kan kvalificeres yderligere,
især ift. en skærpet klarhed over procedurer og indsatser, herunder tidlig reaktion. Der er derfor
nedsat en taskforce under ledelse af direktøren for området med deltagelse af chefer fra Børn
og Skole, Social og Familie samt Arbejdsmarked og Borgerservice samt relevante
medarbejdere. Taskforcen vil bl.a. tage afsæt i de 4 anbefalinger fra VIVE-rapporten:
1. Etablér faste rutiner og processer på skolen for tidlig opfølgning på mindre problemer, så
de håndteres før de udvikler sig til langvarigt bekymrende fravær.

2. Målrettet forebyggende støtte til skoler og kommuner gennem bl.a. det nationale
Videnscenter mod skolefravær.
3. Styrket viden om fraværsregistrering med henblik på ensartet registrering.
4. Differentierede indsatser efter alder og fraværstype.
Taskforcen vil herudover skærpe indsatsen ift. "Fælles Familier", som er et initiativ på tværs af
afdelingerne, der har til hensigt at arbejde tværfagligt omkring udfordringer i familierne.
På mødet fremlægger Tanja Kromann Clausen fra Nyborg Ungdomsskoles
heltidsundervisning cases, der giver et indblik i hvordan der på nuværende tidspunkt arbejdes
på skolen og tværfagligt med indsatser.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Sagen afgøres i
Social- og Beskæftigelsesudvalget.