Besluttet 16. juni, Klima- og Miljøudvalget, Odense
Procedure for tredjepartsprojekter i forbindelse med overkørsler til offentlige veje
Denne sag omhandler en ny procedure for gennemførelse af tredjepartsprojekter. Når større virksomheder eller private udstykninger skal tilsluttes offentlig vej, er det ofte nødvendigt at bygge vejen om for at skabe en trafiksikker adgang.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 16. juni 2026
- Status
- Besluttet. Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Klima- og Miljøforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.
Sagsfremstilling
Baggrund og tidligere erfaringer
Tidligere var det fast kutyme, at Odense Kommune ombyggede de offentlige veje på
grundejers regning, når der var stillet krav om ombygning af den offentlige vej.
I forbindelse med etablering af Novo Nordisks fabriksanlæg i Tietgenbyen, blev der indgået den
første aftale om et tredjepartsprojekt med Novo Nordisk.
Efterfølgende har forvaltningen gennemført nogle aftaler om tredjepartsprojekter på mindre
ombygninger for at få erfaringer med denne type aftaler, herunder hvordan de interne
arbejdsgange bedst tilrettelægges.
På baggrund af erfaringerne har forvaltningen udarbejdet udkastet til Procedure for
tredjepartsprojekter.
Udkastet til procedure for tredjepartsprojekter beskriver de interne arbejdsgange for
tredjepartsprojekter og projekter, hvor Odense Kommune ombygger den offentlige vej for
grundejers regning.
Proceduren er vedlagt som bilag.
Som udgangspunkt giver den ændrede procedure grundejer mulighed for at indgå en aftale om
tredjepartsprojekt, medmindre særlige forhold taler for, at Odense Kommune selv gennemfører
ombygningen for grundejers regning.
Generelt er grundejerne interesserede i at indgå aftaler om tredjepartsprojekter, fordi de kan
gennemføre projekterne lidt billigere ved at benytte samme entreprenør og rådgivere, som de
benytter til deres eget projekt. Endnu vigtigere for grundejer er at få kontrol over tidsplanen, så
ombygningen af den offentlige vej tidsmæssigt passes ind i deres byggeri.
Derudover lægger proceduren op til, at Odense Kommune overtager rådgiver- og
entreprenørgarantierne, så grundejer er ude af ombygningen af den offentlige vej efter
afleveringsforretningen, hvilket også er en væsentlig fordel for grundejer.
Set fra Odense Kommunes side, er der ingen væsentlige argumenter for selv at gennemføre
ombygningen af den offentlige vej, når proceduren følges. Derfor lægger proceduren op til, at
grundejer som udgangspunkt tilbydes at gennemføre ombygningen selv.
Økonomi og ricisi
Det er frivilligt for en grundejer at indgå en aftale om et tredjepartsprojekt.
Da tredjepartsprojekter er en væsentlig fordel for grundejer - også i økonomisk forstand lægger proceduren op til, at grundejer skal betale for de administrative omkostninger, som
Odense Kommune har med at indgå aftalen.
Det vil sige udgifter til administration, til at gennemføre den nødvendige kvalitetssikring af
projektet, bygherretilsyn i marken og omkostningerne til afholdelse af 1 og 5 årsgennemgang
af projektet.
Udgifterne beløber sig typisk til 25 - 40.000 kr. alt efter projektets størrelse. Beløbets aftales
som en fast pris, når aftalen indgås.
For at sikre Odense Kommune imod tab, fx hvis grundejer går konkurs, lægger proceduren op
til, at grundejer i tredjepartsprojekter, der har en overslagspris på mere end 1,0 mio. kr. skal
stille en anfordringsgaranti på 25 % af overslagsprisen.
Anfordringsgarantien frigives i forbindelse med afleveringsforretningen.
Risikoen for tab, hvis grundejer går konkurs, opstår i perioden fra udstedelsen af
overkørselstilladelsen til afleveringsforretningen på ombygningen af den offentlige vej.
Ved konkurs kan kravet om ombygning af den offentlige vej ikke føres videre til vedkommende,
der overtager ejendommen efter konkursboet, og overkørselstilladelsen kan ikke trækkes
tilbage. I de situationer må Odense Kommune derfor for egen regning bygge eller færdiggøre
ombygningen af den offentlige vej.
I de projekter, hvor Odense Kommune gennemfører ombygningen, pålægges grundejer et
administrationsbidrag på 9 % af udgifterne, hvilket er maksimum jf. Vejloven. Dette fortsættes
med den nye procedure.
Finansiering og administrationsbidrag ved projektgennemførelse
Tredjepartsprojekter (grundejer gennemfører projektet):
Administrationsbidraget dækker omkostninger til lønudgifter til medarbejdere fra Anlæg.
Såfremt der ikke opkræves administrationsbidrag, skal udgiften til medarbejderne i Anlæg
finansieres fra et andet sted, da medarbejderne i Anlæg er finansieret af anlægsprojekter.
Projekter Odense Kommune gennemfører:
Administrationsbidraget dækker udgifter til fx finansiering af anlægsarbejde i forbindelse med
projekt, udbudsforretning, overhead til ledelse, økonomi, jura mv., mellemfinansiering af
projektomkostningerne m.fl. Der opkræves 9 % af udgifterne svarende til Vejlovens
maksimumgrænse. Timeforbruget afregnes efter den gældende takst for anlægsprojekter.
Taksten er lig den timetakst, som Byggeri anvender i By- og Kulturforvaltningen i forbindelse
med afregning af byggeprojekter. Timetaksten udgør 800 kr.
Økonomi
Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.
Beslutning
Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen.
Kilde: Odense Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 16. juni 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.