Odense
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense

Temabesøg ved AOF Job & Dansk

Sagen fremsendes til orientering.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Orientering givet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen fremsendes til orientering.

FRA FORSLAGSSTILLER
Lars Christian Lilleholt (V) og Søren Windell (C) indstiller til deres respektive udvalg, at henholdsvis By- og Kulturudvalget samt Beskæftigelses- og Socialudvalget beslutter, at By- og Kulturforvaltningen samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen udarbejder en sag til de respektive udvalg om, hvordan kommunens indsats mod ulovlige helårsbeboelse og socialt bedrageri i kolonihaver kan styrkes med uanmeldte tilsynsbesøg.
Forvaltningens belysning
Sagen hører under By- og Kulturudvalget samt Beskæftigelses- og Socialudvalget, og

forvaltningens belysning er derfor udarbejdet af begge forvaltninger.
I Budget 2026 afsatte Odense Byråd 3,0 mio. kr. årligt i 2026-2028 under By- og Kulturudvalget til en forstærket kolonihaveindsats. Indsatsen bygger på et tæt samarbejde med Odense Havelodselskab, og Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kontrolgruppe. I Budget 2026 blev det aftalt, at indsatsens foreløbige resultater skal evalueres og afrapporteres til Økonomiudvalget i starten af 2028 med henblik på, at der politisk tages stilling til en eventuel forlængelse af indsatsen.
Udvalgene har ikke tidligere behandlet eller igangsat initiativer målrettet en styrket indsats mod ulovlige helårsbeboelse og socialt bedrageri i kolonihaver.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt By- og Kulturforvaltningen forventer at kunne fremlægge en drøftelsessag på et udvalgsmøde i slutningen af 2026, hvis udvalgene beslutter at arbejde videre med initiativretsforslaget.

Beslutning

Orientering givet. Udvalgsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen (V) deltog ikke i mødet.

E-sag: Initiativretsforslag fra Lars Christian Lilleholt (V) og Søren Windell (C): Styrket kommunal indsats mod ulovlige helårsbeboelse og socialt bedrageri i kolonihaver
Initiativretsforslag
Med henvisning til § 2, stk. 2 i Forretningsordenen for By- og Kulturudvalget samt Beskæftigelses- og Socialudvalget har formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V) og formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget Søren Windell (C) fremsendt forslag om at styrke kommunens indsats mod ulovlig helårsbeboelse og socialt bedrageri i kolonihaver.
Odenses kolonihaver skal være grønne og rekreative fristeder med plads til natur, naboskab og haveliv fra april til oktober. Men i for mange af byens kolonihaver oplever vi store udfordringer med blandt andet ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse og kriminalitet. Vi ser gentagne eksempler på lovløse kolonihaveejere, der hverken respekterer lovgivning eller myndighedernes forsøg på dialog.
I Budget 2026 afsatte Odense Byråd midler til en samlet kolonihaveindsats på tværs af By- og Kulturforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. En indsats, der blandt andet understøtter Odense Havelodselskabs vigtige arbejde med at gennemgå kolonihavernes bygninger for at afdække eventuel overbebyggelse.
Lars Christian Lilleholt (V) og Søren Windell (C) foreslår, at kommunens kolonihaveindsats styrkes yderligere, så forvaltningerne kan tage på uanmeldte tilsynsbesøg inde i kolonihaver, hvor forvaltningerne har en begrundet mistanke om helårsbeboelse og socialt bedrageri. Formålet er at undersøge og registrere tegn på helårsbeboelse samt sikre hurtigt, koordineret opfølgning på mistanke om ulovlig anvendelse af og socialt bedrageri i kolonihaver.
Forslaget er inspireret af Ballerup Kommunes kolonihaveindsats med uanmeldte tilsyn, som Ankestyrelsen i august 2026 har vurderet, er i overensstemmelse med plan- og retssikkerhedsloven.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen oplyste inden sagens behandling, at det ved en fejl er angivet i forvaltningernes belysning af sagen, at "Udvalgene har ikke tidligere behandlet eller igangsat initiativer målrettet en styrket indsats mod ulovlige helårsbeboelse og socialt bedrageri i kolonihaver."
Socialdemokratiet ved udvalgsmedlemmerne Mads Thomsen og Claus Skjoldborg Larsen fremsatte den 7. november 2023 i Beskæftigelses- og Socialudvalget og den 8. november 2023 i By- og Kulturudvalget forslag om at indføre øget kommunalt tilsyn med kommunens kolonihaver for at minimere ulovligheder i kolonihaver, herunder helårsbeboelse.
Beskæftigelses- og Socialudvalget besluttede på mødet den 7. november 2023, at forvaltningen skulle undersøge, hvilke muligheder Kontrolgruppen har i forbindelse med at mindske de ulovlige helårsbeboelser i kolonihaverne. Derudover ønskede udvalget også en status på eventuel ny lovgivning.
Beskæftigelses- og Socialudvalget blev på mødet den 27. februar 2024 orienteret om Kontrolgruppens muligheder og status på ny lovgivning.
By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 8. november 2023 at afvente udfaldet af et fælles møde i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer og Indenrigsudvalget den 24. januar 2024 hvori der skulle drøftes relevante problematikker vedrørende kolonihaver, herunder ulovlig helårsbeboelse samt behovet for ny lovgivning på området. By- og Kulturudvalget bad ligeledes om en orientering om lovarbejdet inden udgangen af 2023. By- og Kulturudvalget blev mundtligt orienteret herom den 6. december 2023.
Herudover blev der forelagt en orienteringssag i By- og Kulturudvalget den og 13. marts 2024 med status på ny lovgivning på kolonihaveområdet og indsatser i By- og Kulturforvaltningen.

På foranledning af Reza Javid (Ø) beslutter Beskæftigelses- og Socialudvalget, at drøftelsessagen skal belyse forskellige mulige modeller for, hvordan kommunen kan styrke indsatsen imod ulovlige helårsbeboelse og socialt bedrageri i kolonihaver. Sagen skal belyse potentielle fordele, ulemper og konsekvenser ved de forskellige modeller, og herunder klarlægge, hvordan man i lyset af en styrket indsats gennem tydelige arbejdsgange vil forhindre, at borgere i social udsathed risikerer at ende i hjemløshed.
Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender resolutionsteksten.
Udvalgsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen (V) deltog ikke i mødet.

Kilde: Odense Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.