Spring til indholdet
Odense
Skift kommune
KøbenhavnOdenseAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Økonomiudvalget, Odense

Anlægsopfølgning 2. halvår 2026 for Odense Kommune

Denne sag omhandler Odense Kommunes samlede anlægsopfølgning for 2. halvår 2026. Anlægsopfølgningen giver byrådet en status på kommunens anlægsprojekter. Byrådet vil i 2026 få to anlægsopfølgninger på baggrund af henholdsvis 1. halvår 2026 og 2. halvår i 2026.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad betyder det for dig?

Sagen er en status på Odense Kommunes knap 220 anlægsprojekter i 2026, og du mærker ikke selv noget direkte. 213,1 mio. kr. af anlægsbudgettet bliver ikke brugt i 2026, men skubbet til 2027-2029, så nogle projekter rykkes, fx Kottesgade etape 2 og kvarterdannelsen i Vollsmose. Der er også risiko for, at Odense Stadion (152 mio. kr. fra kommunen) bliver dyrere, og 20,0 mio. kr. sættes af til opgaver omkring letbane etape 2.

Berører især Borgere i Vollsmose Brugere af Odense Stadion Familier med børn i børnehuse, fx Tarup Børnehus Medarbejdere i hjemmeplejen

For og imod

For

  • Giver overblik over økonomi og fremdrift, og forvaltningen vurderer, at budgetterne holder på langt de fleste projekter, og at de 35 afsluttede projekter går i balance.Forvaltningen
  • Sikrer ekstra ressourcer til myndighedsbehandling af letbane etape 2, så andre vækstfremmende opgaver ikke bliver bremset.Forvaltningen
  • Flytter 2,0 mio. kr. til Tarup Børnehus, så projektet kan dække nye forhold om konstruktion, brand og jordbund.Forvaltningen
  • Periodiseringen er midlertidig, og pengene bliver i kommunen og bruges i de kommende år.Økonomiafsnittet

Imod

  • Odense Stadion kan blive dyrere end bevillingen på 152 mio. kr., og risikoen kan endnu ikke prisfastsættes.Forvaltningen
  • Flere projekter er forsinkede eller på pause, fx Kottesgade etape 2, Vollsmose og de resterende tandklinikker.Forvaltningen
  • Prisstigninger rammer anlægsprojekterne, fordi bevillingerne ikke prisfremskrives, og især store projekter er udsatte.Forvaltningen
  • Det er uvist, hvor længe letbanens ekstra ressourcetræk varer, så de 20,0 mio. kr. kan vise sig for lidt.Forvaltningen

Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:
1. Den samlede anlægsopfølgning for Odense Kommune 2. halvår 2026.
2. Der overføres 213,1 mio. kr. i forventet mindreforbrug i 2026 til forbrug i 2027-2029.
De enkelte projekter fremgår af bilag 1.
3. Der flyttes midler mellem bevillinger og udvalg i henhold til afsnit i sagsfremstillingen.
4. Der oprettes og frigives anlægsbevillinger til ’Anlægstilpasninger i relation til OL2’
under Klima- og Miljøudvalget samt ’Myndighedsopgaver i relation til etablering af
OL2’ under henholdsvis Klima- og Miljøudvalget og By- og Kulturudvalget for i alt
20,0 mio. kr. finansieret fra opsparingen til anlæg og drift af OL2 under
Økonomiudvalget.
5. Der oprettes og frigives en anlægsbevilling ’Lovliggørelse af bygningsmæssige
forhold på Bregnevej 14’ under By- og Kulturudvalget på 0,1 mio. kr. i 2026, hvilket
finansieres af driftsmidler under Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Anlægsopfølgningen giver byrådet en status på kommunens knap 220 igangværende anlægsprojekter i

Der gives et overblik over alle anlægsprojekter med et budget på over 15 mio. kr. i 2026 samt
et overblik over de øvrige projekter med de største udfordringer. Desuden vises en status på
det konjunkturfølsomme anlægsområde, som består af jordforsyning samt køb og salg af
ejendomme. I bilag 1 vises samtlige anlægsprojekter i 2026.
Som i andre opfølgninger er der også i denne fokus på afvigelser, hvorfor man nemt kan få et
billede af, at området er udfordret. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Alt i alt viser opfølgningen,
at der generelt er styr på økonomien, og på overordnet plan forventes at kunne holde
budgetterne på langt de fleste projekter. Dog er der udfordringer med fremdriften i nogle
projekter, hvorfor der sker en del forskydninger i udførselstakten.
Der afrapporteres på anlægsprojekternes eksekvering i forhold til Økonomi, Fremdrift samt
påvirkningen på kommunens kassebeholdning som følge af periodiseringer. Nedenfor forklares
indikatorerne, og de er desuden uddybet i bilaget ’Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen
Økonomi er et udtryk for, om projektet forventes at holde det samlede budget. Der er tale om
et flerårigt perspektiv.
Fremdrift og periodisering beskriver, om anlægsprojekterne har den ønskede fremdrift,
herunder om projekterne forventes at overholde den planlagt ibrugtagning, samt hvorvidt
projekterne har udfordringer i forhold til at få udgifterne til at følge den budgetlagte
periodisering.

Igangværende anlægsprojekter i 2026

Nedenfor gives et overblik over de anlægsprojekter, som har et budget på over 15 mio. kr. i
2026 samt de projekter med de største udfordringer (tabel 2).
Tabel 2 – Projekter med anlægssum på over 15 mio. kr. i 2026 samt de projekter med de
største udfordringer

Økonomi:

Anlægsbevillingerne forventes for de fleste bevillinger overholdt. Der opleves dog prisstigninger
i markedet, hvilket påvirker anlægsområdet. Det skyldes blandt andet, at anlægsbevillinger
ikke prisfremskrives, hvilket gør dem følsomme overfor prisstigninger. Det er særligt de store
anlægsprojekter, der er eksponeret for prisstigninger. Dertil er en særlig opmærksomhed
omkring de økonomiske risici ved det nye stadionbyggeri.
Fremdrift:

Der er på nuværende tidspunkt kun mindre udfordringer med fremdriften på
anlægsprojekterne.
Periodisering:

Der sker en samlet periodisering på 213,1 mio. kr. på tværs af hele anlægsporteføljen. Der er
tale om generelle periodiseringer, der udlignes over et flerårigt perspektiv.

Herunder er der en kort beskrivelse af udvalgte anlægsprojekter i 2026 baseret på dels
volumen og dels projekter med de største udfordringer med særligt fremdriften. Oplistningen
nedenfor følger rækkefølgen vist i tabellen ovenfor.
Anlægsprojekter under Økonomiudvalget:
Bydelspuljen
Puljen er en løbende anlægsramme. Af årets korrigerede budget på 10,3 mio. kr. forventes et
forbrug på 6,0 mio. kr. Det resterende budget på 4,3 mio. kr. overføres til 2027 som følge af
forskydninger i de støttede projekters aktiviteter.
Næste generation af digital post
Projektet forventes afsluttet i 2026. Af årets korrigerede budget på 4,5 mio. kr. forventes et
forbrug på 2,0 mio. kr. Mindreforbruget på 2,5 mio. kr. vil tilgå kassen i forbindelse med
afslutningen af projektet.
Velfærdens Fundament
Af budgettet på 22,6 mio. kr. i 2026 forventes 12,6 mio. kr. anvendt, mens 10,0 mio. kr.
overføres til 2027. Udmøntningerne forberedes løbende af forligspartierne, hvorefter der
udarbejdes sager til politisk beslutning af relevante udvalg/byråd.
Anlægsprojekter under By- og Kulturudvalget:
Arbejdsmiljø – udkørende grupper i hjemmeplejen samt gode fysiske rammer for medarbejdere
Anlægsbevillingerne overfører samlet set 21,5 mio. kr. til efterfølgende år. I forbindelse med
Budget 2027 ønsker byrådet en plan for de fysiske rammer for de udkørende grupper. De
overførte midler afventer resultatet af denne plan.
Børn- og Ungetandplejen
Vedrører to anlægsbevillinger, der består af henholdsvis kapacitetsudvidelser og
modernisering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2024 bevilget tilsagn på i alt 18,6 mio. kr. til
kapacitetsudvidelser i Odense Kommunes Børn- og Ungetandpleje. Tilsagnet blev givet til at
imødekomme nyt lovkrav om udvidet målgruppe (18-21-årige). Hertil bevilgede byrådet med
Budget 2024 en anlægsbevilling på 43,5 mio. kr. til både kapacitetsudvidelser og
modernisering af den kommunale tandpleje.
De to første klinikker (Odin og Højme) er igangsat. De resterende klinikker er sat på pause,
grundet et ønske om at afsøge muligheder for den bedste klinikstruktur.
Håndtering af brandsikring og påbud - brandsikring af børnehuse og Tarup Børnehus
Under projekteringen vedrørende Tarup Børnehus er der identificeret yderligere forhold
vedrørende bygningens konstruktion, brand og jordbund, der påvirker projektets økonomi. Med

denne sag omprioriteres 2,0 mio. kr. finansieret fra løbende bygningsmæssige rammer under
By- og Kulturudvalget til projektet (jf. afsnit om budgetflytninger).
Mere skov og natur i Odense
Det er ikke muligt at anvende alle midler i indeværende år, og derfor overføres midler til
efterfølgende år. Der forventes balance på den samlede anlægsbevilling.
Nye haller – pulje
Puljen bruges til at bevilge lån til foreninger og selvejende institutioner og haller til renovering af
eksisterende faciliteter eller udvikling af nye fritidsfaciliteter. Der overføres midler til
efterfølgende budgetår, da der ikke har været den forventede ansøgning til puljen. Midlerne
forventes anvendt hen over årene.
Skolekapacitet i Bellinge og på Rasmus Rask-Skolen
Fremdriften er som forventet, og økonomien forventes at være i balance.
Stadion – Det ny Odense Stadion
På nuværende tidspunkt er det største anlægsprojekt ombygningen af Odense Stadion, hvor
bevillingen udgør 152 mio. kr. for den kommunale del. Der er under projekteringsarbejdet
synliggjort forhold, som medfører risiko for, at projektet ikke kan gennemføres inden for den
tildelte ramme. Det er endnu ikke muligt at prisfastsætte denne risiko.
Velfærdsmedarbejdere udsættes for passiv rygning
Afventer i øjeblikket byrådets godkendelse af etablering af løsning på de resterende boliger på
Svovlhatten og fase 2 på Munkehatten 10.
Velfærdens Fundament
Vedligeholdelse på skoler – forskydningen i forbruget skyldes, at vedligeholdelsesdelen
følger moderniseringsdelen, så arbejderne kommer til at forstyrre mindst muligt på
skolerne.
Skt. Klemens, Stenløse og Fangel – overførslen kan henføres til mindre forskydning i
gennemførelsestakten på moderniseringsdelen.
Bymidten og Vesterbro, Vestre Skole – projektet har været sat på pause, da der skulle
findes en ny rådgiver, ligesom skolen har fået ny skoleleder.
Munkebjerg, Munkebjergskolen – der er på nuværende tidspunkt rådgiverudbud,
hvorefter arbejderne gennemføres.
Vedligeholdelse for de mindste børn – her skyldes overførslen forskydninger i
gennemførelsestakten.
De mindste børn, kapacitet til børnehuse i Søhus, Hjallese og Paarup – der er givet en
bevilling på 90,4 mio. kr. og der ses balance i både økonomi og fremdrift.

Anlægsprojekter under Klima- og Miljøudvalget:
Grøn Mobilitetsplan
På projektet ses en forventet fremdrift, ligesom økonomien forventes at være i balance.
Håndtering af trafikale forpligtelser
Som en del af Budget 2027 blev der oprettet en anlægsbevilling til håndtering af trafikale
forpligtigelser. Midlerne skal blandt andet anvendes til færdiggørelse af adgangsvej ved Nyt
OUH ved Sdr. Hospitalsvej/Glisholmvej, merforbrug ved ny adgangsvej til Dyrskuepladsen og
trafikale tiltag omkring stadionprojektet. En væsentlig del af midlerne periodiseres til 2027, da
alle midlerne ikke forventes anvendt i indeværende år. Der er den forventede fremdrift på
bevillingen.
Klimahandlingsplan
På projektet ses en forventet fremdrift, ligesom økonomien forventes at være i balance.
Klimatilpasning
Rammen er et strategisk værktøj til at prioritere indsatser mod oversvømmelser, stigende
grundvand og andre klimarelaterede risici.
Vanddispositionsplaner forventes ultimo 2026, hvorefter arbejderne igangsættes.
Budgetmidlerne overføres dermed til 2027 til forventet forbrug.
Kottesgade etape 2 – nyt byrum
Der er stilstand i projektet, grundet udfordringer i projektfasen. Projektet er under udvikling i
Byudvikling under By- og Kulturforvaltningen.
Kvarterdannelse, Vollsmose Alle og Åsumvej
Anlægsprojektet er sat på pause på grund af arbejdet med Fremtidens Vollsmose, således
overføres størstedelen af midlerne til 2027 og 2028.
Jordforsyning samt køb og salg af ejendomme

Samlet set periodiseres 42,3 mio. kr. til 2027, hvilket primært kan henføres til byggemodning i
henholdsvis Skt. Klemens samt Hvilehøjvej. På salg af byggegrunde i relation til Stadion rykkes
en forventet indtægt på 7,6 mio. kr. til 2027, da det ikke forventes realiseret i 2026.
Anlægsprojekter, der forventes afsluttet ultimo 2026

Med 2. halvårssagen forventes det, at der afsluttes 35 anlægsbevillinger med udgangen af
2026. Samlet set forventes der balance for de anlægsprojekter, der afsluttes. I bilag 3 er der
oplistet de anlægsprojekter, der på nuværende tidspunkt forventes afsluttet ultimo 2026.

Flytning imellem bevillinger og udvalg

Tabel 3 – Viser flytninger imellem bevillinger og udvalg

Nedenfor er der en kort forklaring på budgetflytningerne. For yderligere udfoldning henvises til
udvalgenes opfølgningssager.
Genopbygning af Tarup Børnehave
Under projekteringen vedrørende Tarup Børnehus er der identificeret yderligere forhold vedr.
statik, brand og jordbund der påvirker projektets økonomi. Med denne sag omprioriteres 2,0
mio. kr. til projektet finansieret fra løbende bygningsmæssige rammer under By- og
kulturudvalget.
Anlægstilpasninger i relation til OL2
Med Budget 2027 blev der frigivet midler til anlægsindskud til etableringen af Odense Letbanes
etape 2. Ligesom det også var tilfældet ved etableringen af etape 1, så medfører sådan et
byudviklende anlægsprojekt et ekstra træk på ressourcerne til blandt andet
myndighedsbehandling. Opgaverne har et omfang, der fordrer ekstra ressourcer i By- og
Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, for at opgaverne ikke skal få betydelige
konsekvenser for øvrige, vækstfremmende myndighedsopgaver.
I modsætning til situationen forud for etape 1, så er nu tale om erfaringsbaserede estimater –
der er dog usikkerhed omkring, hvor længe dette ekstra ressourcetræk vil foregå. Et eventuelt
behov for 2031 og frem, vil der skulle tages stilling til frem mod 2031.
Der afsættes derudover en anlægspulje på 10 mio. kr. til at dække mindre afledte kommunale
anlægstilpasninger. Puljen afsættes under Klima- og Miljøudvalget og udmøntes i et
samarbejde med By- og Kulturudvalget. Puljen forventes minimum at række til 2030.

Såfremt det realiserede ressourcetræk overstiger de tildelte midler, er der mellem
Borgmesterforvaltningen, Klima- og Miljøforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen enighed
om, at de deraf følgende udfordringer skal drøftes i fællesskab med henblik på sammen at
finde en løsning.
Derfor flyttes således midler fra opsparingen til etape 2 til dette arbejde.
Mere skov og natur i Odense
Bevillingen flyttes, da køb af jord ifølge kompetencefordelingsplanen ligger under By- og
Kulturudvalget.
Nyt børnebibliotek på hovedbiblioteket
Der er indgået aftale med Nordea-fonden om tilskud på 4,0 mio. kr. til projekt Kunsten at læse
– Nyt børnebibliotek på hovedbiblioteket, der samlet set er beregnet til at koste 8,2 mio. kr. De
resterende midler, 4,2 mio. kr. finansieres af driften af bibliotekerne over en 4-årig periode.
Det er tidligere flyttet 0,9 mio. kr. fra drift til anlægsbevillingen, og der søges nu om yderligere
flytning af 3,3 mio. kr. i perioden 2026 til 2029.
Bregnevej 14, lovliggørelse, fjernelse af væg
Der er indgået aftale mellem Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen og By- og
Kulturforvaltningen om lovliggørelse af bygningsmæssige forhold på Bregnevej 14 finansieret
af driftsmidler, der søges overført og konverteret til anlægsmidler under By- og Kulturudvalget.
Adgangsvej Dyreskuepladsen, herunder VVM-redegørelse
I forbindelse med strukturændring tidligere på året blev det besluttet, at denne bevilling skulle
flyttes fra By- og Kulturudvalget til Klima- og Miljøudvalget. Inden denne beslutning var der
igangsat udarbejdelse af VVM-redegørelse finansieret af serviceområdet under By- og
Kulturudvalget. Der søges nu om flytning af disse midler til anlægsbevillingen.

Økonomi

Med sagen periodiseres en række anlægsprojekter, så budgettet passer med
forventningerne. De enkelte projekter kan ses i bilag 1.
Sagen har en midlertidig påvirkning af kassebeholdningen, da der lægges 213,1 mio. kr. i
kassen i 2026, som anvendes i de kommende år.
Påvirkning af kassebeholdningen

Tabel 4 - Viser kassepåvirkning

Kilde: Odense Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.