På dagsordenen 11. november, By- og Kulturudvalget, Odense
Evaluering og drøftelse af fremtiden for Torsdagskoncerterne
Denne sag omhandler evalueringen af Torsdagskoncerterne 2026 samt drøftelse af koncerternes fremtid. Evalueringen følger efter, at byrådet besluttede at flytte koncerterne tilbage til Kongens Have (Budget 2026).
Kort fortalt
- Hvem
- By- og Kulturudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
By- og Kulturforvaltningen indstiller at udvalget drøfter,
1. fremtidens format for Torsdagskoncerterne.
2. Indkøb af mobilscene.
Sagsfremstilling
Baggrund og evaluering
Med budget 2026 besluttede byrådet at afsætte yderligere 0,8 mio. kr. årligt til tre årlige
Torsdagskoncerter, som dermed fik et samlet tilskud på 1,0 mio. kr. Formålet var at flytte
koncerterne tilbage til Kongens Have efter tre år på Amfipladsen og sikre, at "alle odenseanere
har mulighed for gode oplevelser i byen - eller i de grønne rammer under trækronerne i
Kongens Have".
Torsdagskoncerterne er traditionelt set blevet afholdt i Kongens Have af Odense Kommune. I
2022 var det med Odense Live Fonden som arrangør. Af budgetmæssige grunde
besluttede By- og Kulturudvalget 8. marts 2023 at hjemtage opgaven til Kulturmaskinen og
gennemføre koncerterne på Amfipladsen med et reduceret budget.
I perioden 2023-2025 bestod konceptet på Amfipladsen af tre koncertaftener med to koncerter
pr. aften og primært mindre kendte kunstnere.
Med den øgede bevilling i 2026 blev programmet udvidet til tre koncerter pr. aften. Det gav
mulighed for at præsentere et bredere musikprogram med både kunstnere fra det fynske
vækstlag og mere etablerede navne fra den nationale musikscene.
By- og Kulturforvaltningen (Kulturmaskinen) har nu gennemført den første udgave af
Torsdagskoncerterne i Kongens Have og efterfølgende evalueret arrangementet. Den samlede
evaluering er, at koncerterne i 2026 overordnet har levet op til de fastsatte mål. Arrangementet
har haft stor opbakning med et gennemsnitligt publikumstal på ca. 5.000 personer pr.
koncertaften. Til sammenligning er kapaciteten på Amfipladsen omkring 3.000 personer.
Evalueringen peger desuden på stor tilfredshed med både konceptet og placeringen i Kongens
Have. Afholdelse i Kongens Have har styrket arrangementets synlighed og tilgængelighed og
bidraget til den fællesskabsfølelse og sommerstemning, som mange odenseanere forbinder
med Torsdagskoncerterne. Koncerterne er gennemført i samarbejde med Studenterhus
Odense, som har stået for baren, og spillestedet Posten, som har bidraget med
backstagefaciliteter.
Evalueringen viser dog også, at afholdelse af tre Torsdagskoncerter i Kongens Have i
fremtiden overstiger budgetrammen ligesom, der også er oplevet en række andre udfordringer,
som bør indgå i de fremadrettede overvejelser om arrangementets format og placering.
To mulige modeller for Torsdagskoncerterne
Det afsatte budget har vist sig at være utilstrækkeligt for arrangementet i den skala, som blev
afviklet i 2026 og som var kendt fra tidligere torsdagskoncerter i haven. De samlede udgifter for
2026 overstiger budgettet med ca. 0,3 mio. kr. Merforbruget er blevet dækket indenfor
budgetområde hos Kultur, Fritid og Stab. Det vurderes, at det reelle merforbrug kunne have
været større, men blev holdt nede af fordelagtige aftaler og goodwill hos samarbejdspartnere til
projektet i år ét. Disse aftaler vurderes at være af engangskarakter og kan ikke forventes
gentaget i samme omfang ved fremtidige afholdelser.
By- og Kulturforvaltningen vurderer, at hvis Torsdagskoncerter fremover skal afholdes med
samme ambition og skala i Kongens Have, så estimeres et samlet budgetbehov på 1,9 mio. kr.
På denne baggrund lægger forvaltningen op til en drøftelse af to mulige modeller for fremtidens
Torsdagskoncerter, som holder sig inden for den afsatte budgetramme. 1. En stor koncert i
Kongen Have eller 2. tre koncerter på Amfipladsen.
Udgifter
Udgifter
Kongens Have
Kongens Have
Amfipladsen 2027*
Kunstnere og program
Produktion, scene og teknik
Publikum og sikkerhed
Planlægning og drift
I
alt
Model 1: Én stor koncert i Kongens Have
Inden for den nuværende økonomiske ramme vil en placering i Kongens Have betyde, at der
kan gennemføres én større koncert med ca. tre optrædener.
Fordele
Viderefører Torsdagskoncerternes historiske og traditionsbundne placering.
Giver mulighed for et større publikum på op mod 5.000 gæster.
Understøtter den særlige stemning i de grønne omgivelser med ophold, picnic og
fællesskab.
Har stor synlighed i bybilledet og er den placering, som mange borgere forbinder med
Torsdagskoncerterne.
Ulemper
En væsentlig del af budgettet anvendes på scene, teknik, sikkerhed og logistik.
Giver kun mulighed for én koncert fremfor tre som i 2026.
Begrænser muligheden for at præsentere et større udvalg af vækstlagsmusikere på
scenen.
Kan være en overvældende stor scene af fylde for en ung vækstlagsmusiker.
Har givet anledning til bekymring blandt lokale koncertarrangører for en mulig påvirkning
af interessen for øvrige udendørs koncertarrangementer med billetsalg.
Særligt i våde år kan ekstra slid på Kongens Have være vanskeligt at reetablere mellem
arrangementerne, hvilket kan påvirke havens stand ved efterfølgende arrangementer i
august.
Model 2: Tre koncerter på Amfipladsen
Inden for den nuværende økonomiske ramme vil en placering på Amfipladsen give mulighed
for at gennemføre tre koncerter med ca. tre optrædener.
Fordele
Gør det muligt at præsentere flere nationale kunstnere og nå forskellige målgrupper
gennem flere koncertoplevelser.
Den eksisterende infrastruktur giver en mere omkostningseffektiv afvikling.
Flere muligheder for at præsentere lokale vækstlagsmusikere, hvilket understøtter
kulturpolitikkens fokusområde og Odenses Kreative Tænketanks principper omkring
aktivering af vækstlaget.
Giver mulighed for at sammensætte musikprogrammer for flere koncertdage, hvor
vækstlagsnavne for eksempel optræder sammen med mere etablerede kunstnere, hvilket
kan øge eksponeringen og publikumsgrundlaget for lokale talenter.
Amfipladsens skala og sceneformat passer godt til mellemstore koncertproduktioner og
er en passende størrelse for en ung musikers første møde med et større publikum.
Ulemper
Lavere publikumskapacitet pr. koncert end i Kongens Have.
Har ikke samme historiske forankring som Torsdagskoncerternes traditionelle placering,
og kræver derfor mere markedsføring.
Understøtter i mindre grad picnic- og opholdskulturen omkring arrangementet.
Har mindre synlighed i bymidten
By- og Kulturforvaltningen vurderer, at Kongens Have fortsat er den mest traditionsrige og
publikumsstærke ramme for Torsdagskoncerterne. Samtidig vurderes det, at den nuværende
økonomiske ramme giver bedre mulighed for at skabe musikalsk aktivitet gennem tre koncerter
på Amfipladsen frem for én koncert i Kongens Have. Forvaltningen vurderer derfor, at modellen
med tre koncerter på Amfipladsen samlet set giver størst værdi, idet den understøtter flere
kunstnere, flere koncertoplevelser og et styrket fokus på vækstlag og talentudvikling.
Indkøb af mobil scene
Som led i budget 2026 blev By- og Kulturforvaltningen bedt om at undersøge, om der er en
fordelagtig business case i, at Odense Kommune anskaffer en mobilscene til
Torsdagskoncerterne og andre arrangementer. Erfaringerne fra Torsdagskoncerterne 2026
viser, at scene og tilhørende konstruktioner udgør en væsentlig del af
produktionsomkostningerne ved afholdelse i Kongens Have.
Forvaltningens undersøgelse peger på, at en scene af tilsvarende størrelse og standard som
den anvendte ved Torsdagskoncerterne vil koste omkring 8 mio. kr. i anskaffelse. Hertil
kommer årlige udgifter til drift, vedligeholdelse, service og certificeringer på ca. 400.000 kr.
samt udgifter til transport, opsætning og nedtagning, opbevaring, lyd og lys, samt afledt drift
heraf.
På den baggrund vurderer forvaltningen, at der skal være et væsentligt større behov for
anvendelse af en mobil scene i den størrelse, før en investering kan forventes at være
økonomisk fordelagtig. Forvaltningen vurderer ikke, der er et sådant behov i kommunen og
markedet for sceneudlejning varetages i dag af kommercielle aktører.
Odense Kommune råder allerede over en certificeret mobilscene gennem Børn- og
Ungeforvaltningen, UngOdense. Denne scene er imidlertid væsentligt mindre end den scene,
der blev anvendt ved Torsdagskoncerterne i Kongens Have, og vurderes derfor ikke at kunne
erstatte denne.
Økonomi
Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.
Kilde: Odense Kommune, By- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.