Besluttet 10. august, Børn- og Skoleudvalget, Randers
Byggeri af ny daginstitution ved Børnehuset Toftegården
Byggeriet af den nye daginstitution ved Børnehuset Toftegården bliver forsinket i ét år i forhold til den oprindelige tidsplan. Oprindelig var det planen, at den nye daginstitution skulle stå klar i april 2028, men nu forventes den først at stå klar i april 2029.
Byggeri og lokalplanerSkoler og børn
Kort fortalt
- Forslaget
- Orienteringen om den reviderede tidsplan for byggeriet af Børnehuset Toftegården
- De ekstra udgifter til byggeriet af Børnehuset Toftegården på i alt 2,971 mio. kr. på
- Der til anlægsprojektet afsættes et rådighedsbeløb på 0,15 mio. kr. i 2027, 0,724
Og 9 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Børn- og Skoleudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. 1) Taget til efterretning Socialdemokratiet fastholder deres oprindelige ændringsforslag til sagen: vedr. pkt. 2-4 om, "Socialdemokratiet stiller et ændringsforslag, om at udgiften finansieres via en tillægsbevilling fra kommunekassen via økonomiudvalget. Baggrunden er, at der er tale om en ekstraordinær og uforudset udgift, som ikke har været kendt ved budgetlægningen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via børne- og skoleudvalget og økonomiudvalget,
1. at orienteringen om den reviderede tidsplan for byggeriet af Børnehuset Toftegården
tages til efterretning.
2. at de ekstra udgifter til byggeriet af Børnehuset Toftegården på i alt 2,971 mio. kr. på
grund af den forsinkede lokalplan finansieres af opsparede driftsmidler, der er
overført fra 2025 til 2026 på den centrale del af dagtilbudsområdet.
3. at der til anlægsprojektet afsættes et rådighedsbeløb på 0,15 mio. kr. i 2027, 0,724
mio. kr. i 2028 og 2,097 mio. kr. i 2029 finansieret af de opsparede driftsmidler.
4. at der til anlægsprojektet gives en anlægsbevilling svarende til det afsatte
rådighedsbeløb på 2,971 mio. kr.
5. at det oprindelige rådighedsbeløb til projektet på 40,6 mio. kr. (2026 p/l) skubbes 1 år
på grund af forsinkelsen af byggeriet.
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, den 8. juni 2026, punkt 76:
1. Taget til efterretning.
2. Indstilles forkastet.
3. Indstilles forkastet.
4. Indstilles forkastet.
5. Indstilles forkastet.
Socialdemokratiet stillede et ændringsforslag om, at udgiften finansieres via en
tillægsbevilling fra kommunekassen via Økonomiudvalget. Baggrunden er, at der er tale
om en ekstraordinær og uforudset udgift, som ikke har været kendt ved
budgetlægningen. Vi mener derfor, at finansieringen ikke bør ske inden for området, der
vedrører børn og skole men i stedet dækkes gennem en tillægsbevilling
kommunekassen. Dette sikre, at børnene ikke kommer til at bære konsekvenserne af en
uforudset udgift alene.
Ændringsforslaget blev godkendt med et flertal af stemmerne.
For stemte Lise-Lotte Leervad Larsen, Anne Hjortshøj, Magnus Bigum og Tommy
Bødker.
Kasper Fuhr, Merete Bak Laustsen og René Skaarup undlod at stemme.
Martin Guldmann havde forfald til mødet. René Skaarup deltog i stedet for.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 15. juni 2026, punkt 118:
Udvalgets indstilling forkastet med 4 stemmer for og 7 stemmer imod.
For stemte Anne Hjortshøj (S), Christian Bach (S), Claus Berggren (V), Louise Høeg (V).
Imod stemte Rosa Lykke Yde (F), Frank Nørgaard (O), Henrik Hove (Æ), Erik Bo
Andersen (Q), Morgens Nyholm (B), Lars Schacksen (C), Kasper Fuhr Christensen (E).
Økonomiudvalget indstiller sagen sendt retur til behandling på førstkommende møde i
Børn- og Skoleudvalget med henblik på genbehandling af spørgsmålet om finansiering.
Derudover skal udvalget behandle fordele og ulemper ved køb/leje af pavillon samt
behandle placering.
Lars Schacksen deltog som stedfortræder for Niels Jørgen Thomsen.
Beslutning fra Byrådet, den 22. juni 2026, punkt 214:
Det blev under procedureforslag godkendt, at sagen sendes tilbage til behandling på
førstkommende møde i børn- og skoleudvalget.
Ved genbehandlingen skal udvalget behandle spørgsmålet om finansiering, fordele og
ulemper ved køb eller leje af pavillon samt behandling af placering.
Diana Allas Opperby Christensen (A) deltog som stedfortræder for Lise-Lotte Leervad
Larsen (A).
Henrik Leth (A) deltog som stedfortræder for Fatma Cetinkaya (A).
Karen Lagoni (A) deltog som stedfortræder for Jesper Gade (A).
Lars Axel Nielsen (I) deltog som stedfortræder for Henning Munkholm Eriksen (I).
Bo Ratz (Q) deltog som stedfortræder for Anker Boje (Q).
Ny indstilling til børne- og skoleudvalgets møde den 10. august 2026
Forvaltningen indstiller til byrådet via børne- og skoleudvalget og økonomiudvalget,
1. at orienteringen om den reviderede tidsplan for byggeriet af Børnehuset Toftegården
tages til efterretning.
2. at de ekstra udgifter til byggeriet af Børnehuset Toftegården på i alt 2,971 mio. kr. på
grund af den forsinkede lokalplan finansieres af opsparede driftsmidler, der er
overført fra 2025 til 2026 på den centrale del af dagtilbudsområdet.
3. at der til anlægsprojektet afsættes et rådighedsbeløb på 0,15 mio. kr. i 2027, 0,724
mio. kr. i 2028 og 2,097 mio. kr. i 2029 finansieret af de opsparede driftsmidler.
4. at der til anlægsprojektet gives en anlægsbevilling svarende til det afsatte
rådighedsbeløb på 2,971 mio. kr.
5. at det oprindelige rådighedsbeløb til projektet på 40,6 mio. kr. (2026 p/l) skubbes 1 år
på grund af forsinkelsen af byggeriet.
6. at fastholde den nuværende praksis med leje af pavilloner, der tilpasses til de
konkrete behov.
7. at fastholde den nuværende placering af Børnehuset Toftegården.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte på sit møde den 23. februar 2026 (sag nr. 77) byggeprogrammet og den
videre proces for byggeriet af den nye daginstitution i Børnehuset Toftegården i Assentoft med
plads til 50 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. samtidig blev den resterende
anlægsbevilling på 39,6 mio. kr. frigivet til byggeriet.
Erhvervs- og planudvalget har igangsat arbejdet med en ny lokalplan for området omkring
Børnehuset Toftegården, så området ændres fra landzone til byzone. Det er en forudsætning
for påbegyndelsen af byggeriet af den nye daginstitution i Børnehuset Toftegården - herunder
også kontraktindgåelsen med en totalentreprenør - at der foreligger en ny lokalplan.
Undersøgelse for flagermus ved Børnehuset Toftegården
I forbindelse med lokalplansarbejdet er der igangsat en miljøscreening for at fastslå, om
projektet kommer til at have en påvirkning på miljøet. EU's habitatsdirektivs bilag IV kræver, at
der skal foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke bilag IV-arter - nærmere bestemt
påvirkningen af flagermus. Efter et retsligt minimumsniveau kræves der, for at opfylde
myndighedens oplysningspligt og sikre, at §29a i naturbeskyttelsesloven overholdes, at der
gennemføres flagermusundersøgelser over flere perioder. Alle arter af flagermus er på EU'
habitatdirektivs bilag IV og er derfor strengt beskyttede. Konkret er der tale om, at flagermus
måske bruger træer og bygninger på området ved Børnehuset Toftegården som yngle- og
rastested.
Der er foretaget indledende undersøgelser i februar 2026, hvor der ikke er fundet flagermus.
Flagermus er i dvale om vinteren og er først aktive igen fra omkring juni. Der skal derfor
foretages yderligere undersøgelser i slutningen af juni måned. Her vil der igen skulle kigges
efter flagermus i bygninger og træer i området. Afhængig af hvad disse undersøgelser viser,
skal forvaltningen vurdere, om det giver værdi at udføre yderligere undersøgelser i en periode
mellem den 15. august og 15. september.
Først når resultatet af undersøgelserne er klar, vil forvaltningen kunne give et endeligt svar på
hvilke konsekvenser, der kan være for byggeprojektet. Dette er nødvendigt for at have et
tilstrækkeligt fagligt grundlag til at vurdere, om et projekt vil medføre ulovlig påvirkning af
flagermus og deres yngle-/rasteområder, da der udløses en betydelig undersøgelsespligt
(officialprincip) i sager, hvor flagermus kan være berørt.
Revideret tidsplan for byggeriet af ny daginstitution ved Børnehuset Toftegården
Da den oprindelige tidsplan blev udarbejdet, var forvaltningen ikke vidende om, at
levestedsundersøgelsen for flagermus ikke var tilstrækkelig, og at der ville være behov for
yderligere undersøgelser i løbet af sommeren.
På baggrund af de beskrevne undersøgelser for flagermus forventes den endelige vedtagelse
af lokalplanen for området ved Børnehuset Toftegården først at kunne ske i begyndelsen af
2027, mod oprindelig forventet i august 2026. Det bevirker, at tidsplanen for byggeriet af den
nye daginstitution forlænges, da udbud og kontakt med leverandør ikke kan indgås, før den
endelige lokalplan foreligger. Desuden er der i den nye tidsplan taget højde for, at hvis der er
flagermus i de gamle bygninger, skal nedrivningen påbegyndes på bestemte tidspunkter på
året.
Oversigt over den oprindelige og den reviderede tidsplan for byggeriet af Børnehuset
Toftegården:
Aktivitet
Tidspunkter i den
oprindelige tidsplan
Tidspunkter i den
reviderede tidsplan
Tilbuds- og forhandlingsfase, herunder
udsendelse af udbudsmateriale og
tilbudsfrist
Marts til ultimo juni 2026 Februar til juni 2027
Kontraktindgåelse
August 2026
Ultimo juni 2027
Projekteringsfase for nedrivning af
nuværende bygninger
August og september
August og september
Udførelsesfase for nedrivning af
nuværende bygninger
Oktober 2026 til ultimo
januar 2027
Oktober 2027 til januar
Projekteringsfase for byggeri af ny
daginstitution
August til ultimo
december 2026
August 2027 til
december 2027
Byggeperiode og udførelse
Januar 2027 til februar
Januar 2028 til februar
Aflevering
Marts 2028
Marts 2029
Ibrugtagning
April 2028
April 2029
Ibrugtagningen af den nye daginstitution i Børnehuset Toftegården rykker 1 år fra april 2028 til
april 2029.
Økonomiske udgifter ved forlængelse af tidsplanen for byggeriet af Børnehuset Toftegården
Den forsinkede ibrugtagning af den nye daginstitution vil fordyre projektet med ekstra udgifter
til:
Et års ekstra pavillonleje.
Udgifter til undersøgelser af flagermus.
Udgifter til skærpede miljøkrav ved byggeriet af den nye daginstitution.
Et års ekstra pavillonleje
I den pavillon, der er opstillet på Børnehuset Toftegårdens grund, er der i dag plads til 23
vuggestuebørn og 16 børnehavebørn. Oprindeligt var det planen, at pavillonen skulle
anvendes i perioden fra april 2025 til april 2028, hvor den nye daginstitution kunne tages i brug.
Der vil nu være behov for at forlænge anvendelsen af pavillonen yderligere et år frem til april
2029. Forvaltningen vurderer, at udgiften til pavillonleje i yderligere et år vil beløbe sig til 1,086
mio. kr.
Randes Kommune har fået en dispensation, så pavillonen kan stå på Toftegårdens grund frem
til april 2028. Der vil blive behov for, at denne dispensation forlænges frem til april 2029. Dette
gælder også for den dispensation, der er givet til at have 53 børnehavebørn i de lokaler på
Assentoftskolen, som er ombygget til børnehave. Dispensationerne skal forlænges i perioden
frem til, at den nye daginstitution kan tages i brug. Dette forventes at være muligt.
Udgifter til undersøgelser af flagermus
Der er foretaget indledende undersøgelser i februar 2026, hvor der ikke er fundet flagermus.
Der skal foretages yderligere undersøgelser i slutningen af juni måned. Her vil der igen skulle
kigges efter flagermus i bygninger og træer i området. Afhængig af hvad disse undersøgelser
viser, skal forvaltningen vurdere, om det giver værdi at udføre yderligere undersøgelser mellem
den 15. august og 15. september. Udgifterne til disse undersøgelser forventes at beløbe sig til i
alt 0,150 mio. kr.
Udgifter til skærpede miljøkrav ved byggeriet af den nye daginstitution
Fra 2027 strammes grænsen for udledning af CO₂ ved byggerier med cirka 10 pct. De
skærpede krav betyder:
Større brug af lavemissionsmaterialer (træ, genbrug, lavcement-beton)
Optimering af konstruktioner (mindre materialeforbrug)
Flere analyser og dokumentation (LCA-beregninger)
Øgede rådgiveromkostninger
Dyrere materialer og leverancer.
På baggrund af brancheanalyser og erfaringer vurderes det at give meromkostninger ved
byggeriet af den nye daginstitution på 5 pct. af håndværkerudgiften svarende til et beløb på
1,735 mio. kr.
Byggeprogrammet - reviderede tegninger med forslag til placering af daginstitutionen i byggefeltet
I lokalplansarbejdet har der været opmærksomhed på at bibeholde så mange
bevaringsværdige træer på Børnehuset Toftegårdens grund som muligt. Det betyder, at de
forslag til plantegninger med placering af daginstitutionen på det byggefelt, der blev forelagt for
børne- og skoleudvalget og byrådet i februar 2026, er blevet revideret.
Som bilag til sagen er der vedlagt det nye oplæg til placering af byggeriet af daginstitutionen i
byggefeltet, og til sammenligning de oprindelige tegninger, der blev fremlagt i februar 2026.
Begge tegninger er udkast, og byderne har mulighed for at komme med andre forslag til
placeringen af bygningen i deres forslag, som bedømmelsesudvalget skal forholde sig til.
Tillæg til sagsfremstillingen (som følge af beslutning om fornyet behandling af sagen
den 10. august 2026)
Byrådet besluttede på et møde den 22. juni 2026 at følge af økonomiudvalgets indstilling om at
sende sagen retur til behandling på førstkommende møde i børn- og skoleudvalget med
henblik på genbehandling af spørgsmålet om finansiering. Derudover skal udvalget behandle
fordele og ulemper ved køb/leje af pavillon samt behandle placering.
Forvaltningen har på den baggrund fået udarbejdet to notater til sagen, der er vedlagt som
bilag:
Et notat med vurderinger i forhold til fordele og ulemper ved køb eller leje af pavilloner (I
tillæg hertil er der også vedlagt et tidligere notat, der har været forelagt for byrådet den
27. januar 2026).
Et notat (med tilhørende oversigtsfoto) med betragtninger i forhold til en alternativ
placering af Børnehuset Toftegården.
Økonomi
Oversigt over yderligere udgifter til byggeriet af Børnehuset Toftegården:
Aktivitet
Udgift i mio. kr.
Udgifter til bilag IV art undersøgelser
(undersøgelser for flagermus)
Leje af pavillon i yderligere et år fra april 2028 til
april 2029
Håndtering af skærpede miljøkrav, når byggeriet
forsinkes
I alt
Forvaltningen anbefaler, at der anvendes opsparede driftsmidler fra dagtilbudsområdets
central konti til finansiering af de ekstra udgifter på 2,971 mio. kr. til byggeriet af
Børnehuset Toftegården
Der blev i budget 2026-2029 afsat i alt 40,6 mio. kr. (2026 p/l) til byggeriet af den nye
daginstitution i Børnehuset Toftegården. Rådighedsbeløbet er fordelt med 7,0 mio. kr. i
2026, 27,0 mio. kr. i 2027 og 6,6 mio. kr. i 2028. Det anbefales, at 6,0 mio. kr. af
rådighedsbeløbet i 2026 flyttes til 2027, hvorved det automatisk prisfremskrives til 2027
p/l-niveau. Samt at beløbene i 2027 og 2028 også flyttes et år til henholdsvis 2028 og
Det skal bemærkes, at det med den nuværende verdenssituation er vanskeligt at forudse
prisudviklingen på byggematerialer i de kommende år. Det kan derfor vise sig, at det i
løbet af projekterings- og udbudsfasen kan blive nødvendigt at se på finansieringen af
byggeriet igen.
Beslutning
1) Taget til efterretning
Socialdemokratiet fastholder deres oprindelige ændringsforslag til sagen: vedr. pkt. 2-4
om,
"Socialdemokratiet stiller et ændringsforslag, om at udgiften finansieres via en
tillægsbevilling fra kommunekassen via økonomiudvalget. Baggrunden er, at der er tale
om en ekstraordinær og uforudset udgift, som ikke har været kendt ved
budgetlægningen. Vi mener derfor, at finansieringen ikke bør ske inden for området, der
vedrører børn og skole men i stedet dækkes gennem en tillægsbevilling
kommunekassen. Dette sikrer, at børnene ikke kommer til at bære konsekvenserne af en
uforudset udgift alene"
For stemte Anne Hjortshøj, Jesper Gade og Magnus Bigum. Imod stemte Kasper Fuhr
Christensen, Merete Laustsen og Martin Guldmann. Ændringsforslaget fra
Socialdemokratiet bortfalder.
Danmarksdemokraterne stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at beslutningen om finansiering af merudgiften på 2,971 mio. kr. til
byggeriet af Børnehuset Toftegården udskydes til efter de kommende
budgetforhandlinger.
Det ønskes, at merudgiften finansieres gennem kommunens samlede budget og dermed
ikke af opsparede driftsmidler inden for Børn og Skoleudvalgets område"
For stemte Anne Hjortshøj, Jesper Gade og Magnus Bigum. Imod stemte Kasper Fuhr
Christensen, Merete Laustsen og Martin Guldmann. Ændringsforslaget fra
Danmarksdemokraterne bortfalder.
Pkt. 2- 4) Kasper Fuhr Christensen, Merete Laustsen og Martin Guldmann stemte for.
Anne Hjortshøj, Jesper Gade og Magnus Bigum stemte imod. Indstillingerne bortfalder.
5) Indstilles godkendt
6) Indstilles godkendt
7) Indstilles godkendt
Lise-Lotte Leervad Larsen havde forfald til mødet. Jesper Gade deltog i stedet for.
Tommy Bødker Jensen havde forfald til mødet.
Kilde: Randers Kommune, Børn- og Skoleudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.