Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Børn- og Skoleudvalget, Randers

Grundlag for tilsyn med hjemmeundervisning

Børne- og skoleudvalget orienteres i denne sag om de nye Retningslinjer for tilsyn med hjemmeundervisning i Randers Kommune, som er udarbejdet efter centraliseringen af tilsynsopgaven. Retningslinjerne skal sikre en ensartet og fagligt kvalificeret praksis for tilsynet.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget tager orienteringen om Retningslinjer for tilsyn med hjemmeundervisning i
  • Udvalget godkender, at retningslinjerne udgør et dynamisk arbejdsgrundlag, som
Hvem
Børn- og Skoleudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. 1. Taget til efterretning. 2. Godkendt. Et enigt udvalg ønsker at få en status på tilsynet med hjemmeundervisning om et år.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børne- og skoleudvalget
1. at udvalget tager orienteringen om Retningslinjer for tilsyn med hjemmeundervisning i
Randers Kommune til efterretning, og
2. at udvalget godkender, at retningslinjerne udgør et dynamisk arbejdsgrundlag, som
forvaltningen løbende kan tilpasse og justere inden for gældende lovgivning og den
besluttede organisering af tilsynsopgaven.

Sagsfremstilling

I Randers Kommune er antallet af børn, der modtager hjemmeundervisning steget fra 15 børn i
september 2021 til 64 børn i september 2026.
Børne- og skoleudvalget orienteres i denne sag om Retningslinjer for tilsyn med
hjemmeundervisning i Randers Kommune, som er udarbejdet i forbindelse med
centraliseringen af kommunens tilsyn med hjemmeundervisning. I
Retningslinjerne udgør et fælles fagligt og administrativt grundlag for planlægning,
gennemførelse og opfølgning på tilsyn med hjemmeundervisning. Formålet er at understøtte
en ensartet, fagligt kvalificeret og tydelig praksis for tilsynet på tværs af kommunen.
Retningslinjerne er vedlagt som bilag.
Børne- og Skoleudvalget godkendte den 13. april 2026 en centralisering af opgaven
vedrørende tilsyn med hjemmeundervisning. Tilsynsopgaven varetages herefter af
forvaltningen, hvor ansvaret for planlægning, gennemførelse og opfølgning er samlet ét sted.
Tidligere var opgaven placeret på de enkelte skoler. (Dagsordenspunktet fra d. 13. april 2026

er til orientering vedhæftet som bilag).
Centraliseringen giver mulighed for at opbygge og fastholde specialiseret viden om
hjemmeundervisning og tilsynsopgaven. Samtidig understøtter modellen en tydeligere
rolleadskillelse mellem tilsynet og den enkelte skole, hvilket kan bidrage til en større oplevelse
af uafhængighed i tilsynet.
Retningslinjerne for tilsyn med hjemmeundervisning

Byrådet er efter gældende lovgivning forpligtet til at føre tilsyn med hjemmeundervisning i
kommunen.
Retningslinjerne er udarbejdet med afsæt i andre kommuners praksis for tilsyn med
hjemmeundervisning og er kvalificeret gennem sparring med flere kommuner. Der er samtidig
taget højde for, at den centrale tilsynsopgave er ny, og at der derfor løbende vil være behov for
at opbygge erfaring og kompetencer.
Tilsynet er et fagligt tilsyn og omfatter som udgangspunkt to årlige tilsyn med
hjemmeundervisningen. Herudover omfatter opgaven blandt andet koordinering,
dokumentation, dialog med familierne og opfølgning på tilsynene.
Tilsynsopgaven varetages af 2-3 konsulenter i Skolernes Udviklingscenter med forskellige
faglige profiler. Sammensætningen af kompetencer skal understøtte, at der samlet set er faglig
dækning af folkeskolens fagrække og dermed mulighed for at føre et kvalificeret og
helhedsorienteret fagligt tilsyn.
Der vil være fokus på løbende kompetenceudvikling, blandt andet gennem relevante
tilsynskurser og videndeling. Randers Kommune deltager desuden i et nyetableret
tværkommunalt netværk om tilsyn med hjemmeundervisning, som skal bidrage til
erfaringsudveksling og udvikling af praksis på området.
Der vil efter behov og i det omfang, det er relevant og muligt, blive inddraget lokal viden i
forbindelse med tilsynet. Herudover forventes et samarbejde med distriktsskolerne i forbindelse
med unge, der ønsker at aflægge folkeskolens afgangsprøver.
Løbende udvikling af tilsynsgrundlaget

Tilsynsgrundlaget skal ses som et dynamisk arbejdsgrundlag. Da den centrale model er ny, vil
erfaringer fra de konkrete tilsyn kunne give anledning til mindre justeringer og præciseringer af
retningslinjerne.
Forvaltningen vil derfor løbende tilpasse retningslinjerne administrativt, når det vurderes fagligt
eller praktisk relevant, eksempelvis på baggrund af erfaringer fra tilsynene, ændret lovgivning
eller ny viden og praksis på området.
Væsentlige ændringer i tilsynets overordnede rammer vil fortsat blive forelagt børne- og
skoleudvalget.

Økonomi

Tilsynsopgaven forventes på nuværende tidspunkt at medføre et ressourcebehov i
størrelsesordenen 0,5 årsværk. På baggrund af den nærmere vurdering af opgavens
omfang, er det foreløbige skøn således lavere end den tidligere vurdering på ca. ét
årsværk. Det er dog vanskeligt på nuværende tidspunkt at opgøre det præcise
ressourcebehov, da dette blandt andet vil afhænge af den konkrete tilrettelæggelse og
erfaringerne med opgaven i praksis.
Opgaven indgår i den samlede opgaveportefølje i Skolernes Udviklingscenter og
forventes at kunne løses inden for den centrale del af budgettet på skoleområdet.
Der forventes et øget ressourcebehov i opstartsfasen, blandt andet som følge af
etableringen af arbejdsgange, kompetenceopbygning og udvikling af en fælles praksis.

Beslutning

1. Taget til efterretning.
2. Godkendt.
Et enigt udvalg ønsker at få en status på tilsynet med hjemmeundervisning om et år.

Kilde: Randers Kommune, Børn- og Skoleudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.