Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 7. september, Børn- og Skoleudvalget, Randers

Forslag om procedure for skoler med bekymrende kvalitet

I forbindelse med afskaffelsen af det statslige lovbestemte tilsyn med skolernes kvalitet, har kommunerne fået det fulde ansvar for at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag til procedure for skoler i bekymrende kvalitet sendes til høring på de
Hvem
Børn- og Skoleudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget godkendte, at proceduren sendes i høring. Udvalget ønsker dog følgende indarbejdet i proceduren: Indsatser i forhold til kommunikationen til børn, forældre, medarbejdere og omgivelser. Anne Hjortshøj havde forfald til mødet. Jesper Gade deltog i stedet for.
Næste skridt
Med udvalgets godkendelse vil forslaget blive sendt til høring på de enkelte skoler og i skolerådet. Desuden vil forvaltningen sende forslaget til høring i Sektor-MED Skole.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børne- og skoleudvalget,
1. at forslag til procedure for skoler i bekymrende kvalitet sendes til høring på de
enkelte skoler og i skolerådet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med afskaffelsen af det lovbestemte statslige tilsyn med skolernes faglige kvalitet
pr. 1. april 2025, har kommunerne fået det fulde ansvar for at følge og reagere på kvaliteten på
kommunens folkeskoler.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) udpeger fortsat skoler med bekymrende kvalitet
ud fra en række indikatorer, og STUK har samtidigt styrket denne ordning.
Det betyder, at:
skoler udpeges på baggrund af data fra de seneste to skoleår frem for det seneste
skoleår som hidtil.
der indføres nye og yderligere indikatorer til udpegningen af bekymrende kvalitet, så det
nu omfatter bundne prøver i dansk og matematik i 9. klasse, socioøkonomisk reference,
obligatoriske test i dansk og matematik i 2.-6. klasse, elevfravær og elevtrivsel.

skoler med bekymrende kvalitet på specialområdet nu også indgår i udpegningen i
forhold til elevfravær og elevtrivsel.
STUK orienterer fortsat kommunen om skoler med bekymrende kvalitet, herunder på hvilke
indikatorer skolerne har bekymrende kvalitet. Dette kan f.eks. være, hvis en skole har under 80
pct. elever, der opnår karakteren 02 i dansk og matematik. For en uddybning af indikatorerne,
herunder deres grænseværdier, henvises til bilag 1.
På baggrund af orienteringen fra STUK skal kommunen vurdere, om der er behov for at
igangsætte initiativer eller indsatser. STUK sætter ikke længere krav til, at der skal igangsættes
tiltag, ligesom de heller ikke skal orienteres om igangsatte initiativer eller indsatser.
Randers Kommunes procedure for skoler med bekymrende kvalitet

Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en fælles systematik for
opfølgningen på skoler med bekymrende kvalitet, og har udarbejdet et forslag til en procedure
for skoler i Randers Kommune, der udpeges af STUK. Proceduren skal ses som et tillæg til det
almene tilsyn, som varetages af skolebestyrelser og skoleledelse.
Proceduren vedrører altså alene skoler i Randers Kommune, der er blevet udpeget af STUK
som følge af bekymrende kvalitet. Ved modtagelse af orienteringen fra STUK om skoler i
Randers Kommune med bekymrende kvalitet, igangsættes følgende proces:

Hvis det på baggrund af det rammesættende møde vurderes, at skolen allerede har igangsat
tilstrækkelige og relevante initiativer målrettet det udpegede fokusområde med bekymrende
kvalitet, kan forvaltningen beslutte, at der ikke er behov for at gå videre i processen.
Besluttes det at gå videre i processen, bliver der i forbindelse med det rammesættende møde
nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledelse, medarbejdere og en læringskonsulent fra
Skolernes Udviklingscenter. Denne arbejdsgruppe bliver ansvarlig for de resterende dele af
processen og for at sikre fremdrift i udviklingsarbejdet. Forløbet afsluttes efter aftale med
skolechefen, når forbedringer i praksis afspejles i data.
For en uddybning af ovenstående trin i proceduren henvises til bilag 2.
Børne- og skoleudvalget vil blive orienteret om hvilke skoler, der er udpeget af STUK, i forhold
til at have en bekymrende kvalitet. Desuden vil udvalget blive orienteret om hvilke initiativer,
som forvaltningen har igangsat sammen med de udpegede skoler for at forbedre kvaliteten.
Proceduren skal betragtes som dynamisk, og der kan være behov for at lave løbende
administrative justeringer.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.

Videre proces

Med udvalgets godkendelse vil forslaget blive sendt til høring på de enkelte skoler og i
skolerådet. Desuden vil forvaltningen sende forslaget til høring i Sektor-MED Skole. Herefter vil
modellen blive sendt til ny politisk behandling i november måned med henblik på, at den nye
procedure kan træde i kraft fra januar 2027.

Beslutning

Udvalget godkendte, at proceduren sendes i høring. Udvalget ønsker dog følgende
indarbejdet i proceduren: Indsatser i forhold til kommunikationen til børn, forældre,
medarbejdere og omgivelser.
Anne Hjortshøj havde forfald til mødet. Jesper Gade deltog i stedet for.

Kilde: Randers Kommune, Børn- og Skoleudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.