Spring til indholdet
Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers

Regeringens lovprogram for folketingsåret 2026-2027

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning den 6. oktober 2026 fremlagt sit lovprogram for folketingsåret 2026-2027.

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning.
Hvem
Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til social- og arbejdsmarkedsudvalget,
1. at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Forslag fra Beskæftigelsesministeren:
Forslag om vederlagsfri tandpleje for kontanthjælpsmodtagere og andre nærmere bestemte
persongrupper og forsøg med udvidelse af løntilskudsordningen for nyuddannede med
handicap (L64).
Lovforslagets første del er en opfølgning på aftalen om en ny model for voksentandplejen
mellem den foregående regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra december 2025.
Forslaget betyder, at personer, der modtager bl.a. kontanthjælp og andre forsørgelsesydelser
på kontanthjælpsniveau, kan få vederlagsfri tandbehandling. Ligeledes vil personer, der ikke
modtager forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik, men som er så økonomisk
trængte, at de ikke har mulighed for at betale udgifterne til deres tandlægeregning, kunne få
vederlagsfri tandbehandling.

Forslaget indebærer også forsøg med udvidelse af løntilskudsordningen for nyuddannede med
handicap, den såkaldte "isbryderordning". Forslaget er en del af den handicappolitiske
handlingsplan: "Flere med handicap i uddannelse og beskæftigelse" der er indgået den 25.
november 2025 af den foregående regering, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2027, dog vil dele omkring isbryderordningen

først træde i kraft den 1. januar 2029.
Forslag om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v. (L 66)
Forslaget er en udmøntning af den politiske aftale fra den 17. december 2025 mellem den
daværende regering og Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om
systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager mv.
Forslaget betyder, at det pålægges kommunerne at gennemgå ca. 5.000 førtidspensionssager
i perioden fra 1. december 2026 til og med 31. december 2027 for at vurdere, om
betingelserne for førtidspension fortsat er opfyldt. Loven forventes at træde i kraft den 1.
december 2026.
Forvaltningen behandler lovforslagets konsekvenser for Randers Kommune i sag 128 på
dagsordenen.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (L 61)
Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende en aktiv
beskæftigelsesindsats og indeholder en ny gennemskrevet hovedlov, herunder tilbageværende
regler fra lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere
værdighed, større frihed og færre regler mellem den daværende regering (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre fra april 2025.
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2027
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (L 62)
Forslaget skal ses i sammenhæng med beskæftigelsesreformen og forslaget om en ny
hovedlov på beskæftigelsesområdet. Der er således tale om konsekvensrettelser i andre love
som følge af den nye hovedlov, der udmønter "Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen Mere værdighed, større frihed og færre regler", og ophævelsen af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.
I integrationsloven ændres der de steder, hvor lovens regler erstattes af regler i den nye
beskæftigelseslov. Bl.a. fjernes uddannelsespålægget fra integrationsloven.
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om social
pension og forskellige andre love (L 63)
Forslaget skal ligesom L 62 ses i sammenhæng med L 61 (den nye hovedlov på
beskæftigelsesområdet), og den udmønter dele af "Aftalen om reform af
beskæftigelsesindsatsen - Mere værdighed, større frihed og færre regler" Med denne
ændringslov indføres et værdigt sanktionssystem i balance, ny sygedagpengesats og
fleksløntilskud fradrages ikke i ægtefælles pension m.v.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.
Forslag fra Socialministeren
Ændring af lov om social service (Pligt til at oprette afklaringspladser) (L55)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til etablering af nye afklaringspladser, der
skal være med til at skabe sammenhæng mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien.
Afklaringspladserne skal sikre, at borgeren hurtigt kan blive hjulpet videre til de rette sociale
indsatser, hvor der er behov for det efter udskrivelse fra den regionale psykiatri. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien.

Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
og lov om euforiserende stoffer (Gennemførelse af initiativerne i værdighedsreformen om
Gadens Huse, mobile udsatte-enheder, ”Borger i Danmark”, fasttrackordning i Ankestyrelsen
og udsattes ret til at beholde stoffer til eget forbrug ved stærk afhængighed)(L 58)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til initiativerne om henholdsvis Gadens
Huse, mobile udsatte-enheder, indførelse af forsøgsordning om ”Borger i Danmark”,
fasttrackordning i Ankestyrelsen samt ret til at beholde stoffer til eget forbrug for de mest
udsatte med stærk afhængighed i forlængelse af aftalen om en værdighedsreform fra forrige
regeringsperiode.
Ændring af lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrket indsats mod snyd og svigt på
sociale tilbud, afskaffelse af ikke-godkendte tilbud m.v.) (Lov 58)
Lovforslaget har bl.a. til formål at skærpe reglerne om brugen af straffeattester, udvide den
personkreds som kan få karantæne af socialtilsynet, indføre særregler om
rettighedsfrakendelse samt at afskaffe kommunernes mulighed for at placere borgere i tilbud,
som ikke er godkendt af socialtilsynet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om styrket
indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffelse af ikke-godkendte tilbud mellem den
daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra januar 2026.
Ændring af lov om social service (Nyt takstsystem for visse ydelser)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny takstmodel vedrørende botilbud og ydelser efter
serviceloven, der ydes på botilbudslignende tilbud. Et nyt takstsystem udspringer bl.a. af
Ekspertudvalget på Socialområdets anbefalinger, herunder skal et nyt takstsystem forbedre
sammenhængen mellem kvalitet og økonomi, understøtte gennemsigtighed i pris og kvalitet
samt sammenlignelighed på tværs af tilbud. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske
grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026 og aftalen om kommunernes økonomi for 2027
mellem regeringen og KL fra juni 2026.
Ændring af lov om social service og forskellige andre love (Udvidelse af refusionsordningen for
bostøtte efter Housing First-tilgangen, forlængelse af refusionsperioden for herbergophold, loft
over taksterne for krisecentre og herberger m.v. samt indførelse af krav om driftsaftale for

private herberger m.v.)
Lovforslaget har til formål at udvide refusionsordningen for bostøtte efter Housing Firsttilgangen, forlænge refusionsperioden for herbergophold, etablere bemyndigelse for
socialministeren til at fastsætte loft over taksterne for krisecentre og herberger m.v. samt at
indføre krav om driftsaftale for ikke-offentlige herberger m.v. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen,
fastholdelse af den nuværende refusionsperiode på herbergområdet samt indførelse af en
kapacitetsstyringsmodel på herbergområdet og takstlofter for krisecentre og herberger fra den
forrige regeringsperiode.
Ændring af lov om social service og sundhedsloven (Ændring af reglerne om hjælpemidler og
forbrugsgoder og ny model for klarere opdeling mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler)
Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne om hjælpemidler, så borgerne oplever øget
tilgængelighed, kortere ventetid og en mere smidig visitation. Derudover har lovforslaget til
formål at etablere en ny model for udlevering af behandlingsredskaber og hjælpemidler, der
skal sikre tydelighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at finansiere og udlevere
produkterne.
Forslag fra Udlændinge- og Integrationsministeren
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine, lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og
forskellige andre love. (L 43)
Formålet med lovforslaget er at begrænse adgangen til opholdstilladelse efter Ukraineloven og
justere visse af de særlige vilkår for fordrevne fra Ukraine. Der lægges op til, at der ikke skal
meddeles opholdstilladelse til personer fra bestemte områder i Ukraine, som er mindre
krigsramte. Endvidere lægges der op til, at vilkårene for fordrevne på nogle områder justeres
med henblik på i videre omfang at sidestille gruppen med andre udlændinge og imødegå et
eventuelt integrationsefterslæb for dem, der opholder sig i Danmark i en længere periode.
Det foreslås derfor, at fordrevne fra Ukraine omfattes af arbejdspligten, der betyder, at
personer omfattet af arbejdspligten skal deltage i 37 timers indsats om ugen.
For begrænsningerne af adgangen til opholdstilladelse træder loven i kraft den 1. december
2026. For indførelse visse særlige vilkår - herunder indførelse af arbejdspligten - træder loven i
kraft den 1. januar 2027, dog med en implementeringsperiode frem til den 1. maj 2027.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved sagen.

Kilde: Randers Kommune, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.